Sociologen Erving Goffmann beskæftiger sig med social interaktion. Han skelner mellem frontstage, hvor man som ”optrædende” spiller en bestemt rolle og dermed tilstræber et bestemt virkelighedsbillede af sig selv i forhold til sit ”publikum” og backstage, hvor man ikke behøver at leve op til rollen og ikke føler sig bedømt. Læs mere i ”Sociologibogen, 2. udgave” (Columbus 2020) samt ”Sociologiens kernestof” (Columbus, 2021) s. 97
Se Livsform.
I økonomi kaldes økonomiske problemer tit for balanceproblemer. Det drejer sig især om den økonomiske vækst, der er i balance, når væksten er stor nok til at sikre beskæftigelsen og ikke for stor i forhold til produktionskapaciteten. Det drejer sig endvidere om beskæftigelse, der for at være i balance skal minimere arbejdsløsheden, uden at der etableres en situation med alvorlig mangel på arbejdskraft. Lav inflation, overskud på betalingsbalancen og balance på de offentlige budgetter er andre kriterier for, at økonomien er i balance.
Nogle ydelser især inden for serviceområdet, f.eks. ældrepleje, har en karakter, der gør det vanskeligt at øge produktiviteten i nævneværdig grad. Baumol-effekten siger, at ydelser med en langsommere produktivitetsudvikling end gennemsnittet fører til en fordyrelse af disse ydelser, idet man forventer en nogenlunde ensartet lønudvikling i de enkelte sektorer.
Diana Baumrind er amerikansk psykolog. Hendes model bygger på to grundlæggende aspekter af det at være forældre: 1. “’Parental responsiveness“’ , som refererer til i hvilken grad forældrene responderer på barnets behov. 2. “’Parental demandingsness“’, som angiver forældrenes forventninger til barnets reaktion.
Hun skelner mellem tre mønstre for forældreadfærd: 1. De eftergivende forældre, der forsøger at opføre sig på en ikke-straffende, accepterende og positiv måde over for barnets impulser, ønsker og handlinger. Forældrene tillader barnet at regulere sine egne aktiviteter så meget som muligt, undgår udøvelse af kontrol og opmuntrer ikke barnet til at adlyde eksternt definerede standarder. Forældrene forsøger at bruge fornuft og manipulation, men ikke åbenlys magt.
2. Den autoritære forælder forsøger at forme, kontrollere og evaluere adfærd og holdninger for barnet i overensstemmelse med et sæt standarder for adfærd. Lydighed er en dyd. Barnet forventes at acceptere forælderens ord for, hvad der er rigtigt.
3. Den autoritative forælder er karakteriseret ved, at forældrene både er lydhøre over for børnene og stiller krav til dem. De grænser, der sættes for børnene, sættes på en argumenterende måde mere end ved brug af magt. Konflikter mellem børn og forældre bliver forhandlet og diskuteret børn og forældre imellem.
Befolkningens fordeling på bl.a. køn, alder og civilstand. En måde at beskrive befolkningsstrukturen på er via såkaldte befolkningspyramider. Traditionelt har befolkningen fordelt på køn og alder været størst i bunden (de yngste aldersklasser) og gradvis aftaget indtil toppen (de ældste aldersklasser). Denne pyramideform ændres i takt med samfundsudviklingen.
For at forstå de konkrete, virkelige fænomener i samfundet har vi brug for nogle abstrakte begreber, der kan bruges til at sammenfatte viden om en bestemt gruppe af fænomener. Begreberne er en form for ”briller” som gør det muligt at iagttage den komplekse virkelighed. Begreber bruges i samfundsvidenskabelige undersøgelser. Man skelner her mellem teoretiske begreber, der beskriver det abstrakte fænomen og operationelle begreber, hvor begrebet omdefineres, således at det bliver muligt at måle det fænomen, der skal beskrives.
En videnskabelig opfattelse, der hævder, at den eneste videnskabelige måde at studere mennesker og samfund er gennem systematisk indsamling af data om menneskers adfærd. Kaldes også adfærdsforskning.
Retsregler, som en minister fastlægger med udgangspunkt i en lov. Mange love er indrettet til i betydeligt omfang at skulle udfyldes af ministerielle bekendtgørelser (såkaldte rammelove eller bemyndigelseslove). Bekendtgørelser er lige så bindende for borgerne som love, men er mere smidige, da de kan ændres uden en ny lovvedtagelse i Folketinget. I praksis vil ministeren dog være afhængig af ikke at have et flertal imod sig i det relevante stående udvalg i Folketinget.
Se Rammelov.
Lønmodtagere og selvstændige i arbejdsstyrken, der ikke er arbejdsløse, er i beskæftigelse. Et mere præcist mål for beskæftigelsen tager hensyn til forskelle i arbejdstid ved at omregne til antallet af fuldtidsbeskæftigede.
Antal beskæftigede i arbejdsstyrken i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-66 år.
Måler risikoen for, om mangel på arbejdskraft kan føre til overophedning af økonomien. Jo højere tal, desto større risiko.
Økonomisk politik, der sigter på at øge beskæftigelsen. Er især brugt i sammenhæng med ekspansiv finanspolitik, f.eks. offentlige anlægsopgaver. Se Keynesianisme.
Der findes forskellige typer af beslutninger indenfor EU. Forordninger: Direkte lovkraft i de enkelte lande med vedtagelsen i EU; typisk landbrugspriser. Direktiver: Skal gennemføres som lovgivning i de nationale parlamenter (De fleste sager i EU gennemføres som direktiver). Beslutninger: Kun virkning for dem, beslutningen henvender sig til, f.eks. virksomheder.
Med Maastricht- og Amsterdam-traktaten indførtes en række ret indviklede beslutningsprocedurer, der havde til hensigt på den ene side at øge Parlamentets magt og på den anden side sikre, at det fortsat var Rådet, der traf beslutningerne. De vigtigste er: Den fælles beslutningsprocedure (art. 251) som indebærer, at Parlamentet på 31 politikområder kan behandle en sag tre gange, forhandle med Rådet i et ligeligt sammensat forligsudvalg og endelig forkaste et forslag med absolut flertal. Samarbejdsproceduren (art. 252) giver mulighed for, at Parlamentet kan stille ændringsforslag til Kommissionens forslag. I tilfælde af uenighed kræves enstemmighed i Rådet. Høringsproceduren er den traditionelle fremgangsmåde, hvor Parlamentet kun skal høres, men ikke har direkte indflydelse på beslutningerne.
Betalingsbalancen er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet i en given periode, typisk ét år, og omfatter såvel den offentlige som den private sektor. Betalingsbalancen har to sider – de løbende poster, som modsvares af posterne på kapitalkontoen – således at et overskud på de løbende poster modsvares af et tilsvarende underskud på kapitalkontoen – og omvendt. De løbende poster omfatter varehandel med udlandet (handelsbalancen), søtransport, rejser og »øvrige varer og tjenester« (tilsammen vare- og tjenestebalancen) plus renter på lån i og til udlandet (rentebalancen), overførsler til og fra EU samt ensidige overførsler såsom gaver til og fra udlandet. Kapitalkontoens poster viser, hvordan underskud på de løbende poster finansieres eller hvordan overskud placeres. De akkumulerede virkninger i form af et lands nettogæld eller nettotilgodehavender i forhold til udlandet kan aflæses på kapitalbalancen, som altså er en statusopgørelse, der også påvirkes af udviklingen i kurserne på de involverede fordringer og gældsposter. Kapitalbalancen rummer desuden et lands internationale likviditet (dvs. beholdning af valuta).
Se Frihedsstraf.
Bruttofaktorindkomsten er et mål for den samlede produktion opgjort i faktorpriser. Se Nationalregnskab.
En metode udviklet af tidsskriftet The Economist til at sammenligne den reelle værdi af forskellige valutaer ved at sammenligne prisen på en Big Mac fra McDonald’s i forskellige lande, idet en Big Mac anses for et af de mest standardiserede produkter, der sælges verden over. Big Mac-indeks bygger på ”loven om en pris”, som siger, at prisen på den samme vare skal være den samme alle steder, hvis ellers markedet fungerer perfekt. Se også købekraftsparitet.
Se Kontanthjælp.
Blandingsøkonomi er karakteriseret ved en blanding af markedsøkonomi og politisk styring. Undertiden bruges også begrebet rammen om det samme. Meningen er, at markedsøkonomien er et grundlæggende træk i økonomien, men at man politisk sætter visse rammer op, som markedsøkonomien fungerer inden for. Prisen på nogle goder ønsker man ikke bestemt af markedskræfterne. Nogle typer af produktion forbydes som følge af en politisk beslutning.
Politisk slang for en politisk linje, der mere eller mindre ensidigt bygger på et fast flertal af partier (regering og støttepartier), og som kun i ringe grad inddrager oppositionspartierne. Betegnelsen bruges i Danmark så at sige altid med en negativ værdiladning, fordi der her er en stærk tradition for brede parlamentariske forlig, hvor der gives indrømmelser til flere sider – et konsensusdemokratisk ideal om et samarbejdende folkestyre.
Generelle tilskud fra staten til kommunerne, som ikke er knyttet til en specifik aktivitet (i modsætning til statsrefusioner, som er tilskud knyttet til en bestemt aktivitet).
Blød magt er typisk kulturel magt, eks. udbredelse af værdier og demokrati. Blød magt bruges ofte gennem diplomati. Især inden for teoriretningen idealisme i international politik vurderer man, at internationale institutioner som eks. FN og EU kan bidrage til at løse internationale problemer.
Bruttonationalindkomsten er det samlede beløb, som i løbet af en periode skabes af et lands indbyggere. Beløbet fremkommer ved fra BNP at fratrække nettooverførsler af lønninger, renter og udbytter til udlandet.
Når udviklingen i BNP skal opgøres i faste priser, må man kende BNP-deflatoren, der er et mål for den gennemsnitlige prisudvikling i de størrelser, der indgår i BNP. Fra 2005 har man i Danmarks Statistik ændret metode. Realvækstberegningerne er nu baseret på såkaldte kædeindeks. Se Faste priser.
Bruttonationalproduktet er et mål for den samlede produktion opgjort i markedspriser. Se Nationalregnskabet.
Tilskud til lejernes huslejebetaling. Hvorvidt man kan få boligsikring og hvor meget, afhænger af husstandsindkomst, huslejen og boligens størrelse i forhold til antal medlemmer af husstanden.
Boligstøtte er en fællesbetegnelse, der omfatter: Boligsikring, der er en økonomisk hjælp til at betale husleje, hvis man bor til leje. Boligydelse, der er en økonomisk hjælp for pensionister til at betale husleje. Boligindskudslån, der er et lån, som kommunen kan tilbyde til indskud i lejligheder/enkeltværelser. Pensionister kan alternativt få boligsikring, hvis det er mere fordelagtigt.
Betegner almindeligvis de frihedsrettigheder, som var et resultat af de borgerlige revolutioner mod den enevældige kongemagt: ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, boligens og legemets ukrænkelighed og retten til privat ejendom.
Betegnelse for de partier der traditionelt har set det som en væsentlig del af deres opgave at varetage ejendomsbesiddernes interesser – i marxistisk klasseanalyse borgerskabet eller bourgeoisiet. Ideologisk knytter de borgerlige partier sig til liberalismen og konservatismen. I Danmark er partierne Det Konservative Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre de klassiske borgerlige partier, når man kigger på den fordelingspolitiske akse. Siden har mange nyere og i øvrigt meget forskellige partier defineret sig selv som borgerlige, hvor en afstandtagen fra socialisme er den eneste rigtige fællesnævner.
En populær betegnelse for tanken om at alle skal have ret til en lav basisindkomst, som ikke er en trangsbestemt social ydelse, men en individuel ret - uanset arbejde og indkomst eller formue i øvrigt. Borgerlønnen skulle i stedet kunne erstatte andre sociale ydelser og/eller velfærdsydelser.
I samfundsvidenskabelige undersøgelser interesserer man sig for, hvor mange af dem, man henvender sig til, der rent faktisk deltager ved f.eks. at svare på et spørgeskema. Resten, der ikke ønsker at deltage eller ignorerer henvendelse herom, kaldes bortfaldet. Hvis bortfaldet er stort og hvis dem, der siger nej, er meget forskellige fra den samlede population, man undersøger, er det en alvorlig fejlkilde.
Et forsøg på anvendelse af forbrugermagt, hvor forbrugere demonstrativt afviser at handle i bestemte butikker eller købe bestemte varemærker eller varer fra bestemte lande eller lignende, idet de forlanger visse krav opfyldt for at opgive boykotten. Se også politisk forbruger. Boykotbegrebet anvendes til tider også bredere om en organiseret og formålsrettet vægring ved at deltage i almindelige samfundsprocesser. F.eks. at boykotte et valg.
Valutasystemet efter 2. verdenskrig fik navn efter den konference i Bretton Woods i Canada, hvor USA og Storbritannien i 1944 aftalte rammerne for et fastkurssystem med US-dollars som anker og alment accepteret reservevaluta. De tilmeldte valutaer måtte kun svinge ganske lidt i forhold til dollars, som på sin side kunne veksles til guld. Systemet tilsigtede at bryde med 1930’ernes kaotiske valutaforhold, hvor landene søgte at devaluere sig til nationale konkurrenceevnefordele. Ordningen brød sammen i årene omkring 1970, og USA ophævede i 1971 dollarens guldindløselighed. Siden har verdens hovedvalutaer haft flydende kurser over for hinanden. EU-landene har over tiden på forskellig vis søgt at begrænse ulemperne ved valutakursusikkerheden mellem de europæiske valutaer, først ved det Europæiske Monetære Samarbejde (EMS) og siden ved den Økonomiske og Monetære Union (ØMU og euro som fælles valuta).
Begrebet er en sammentrækning af de to ord british og exit og sigter til den beslutning, som et relativt snævert flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemning den 23. juni 2016 traf om at Storbritannien – eller rettere Det Forenede Kongerige - skulle forlade EU. Storbritannien har pr. 31. januar 2020 forladt EU. Inden da blev den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU, godkendt. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode dermed i kraft. Den gælder til udgangen af 2020 og betyder, at alle EU’s regler i perioden fortsat vil gælde for britiske borgere og virksomheder, og at forhold og rettigheder i øvrigt vil være uændrede i overgangsperioden. I perioden vil man samtidig forhandle om, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal se ud.
Akronym for Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Navnet blev lanceret i 2001 af Jim O’Neil og siden populariseret af det amerikanske finanshus Goldman Sachs. Kina og Indien er to af verdensøkonomiens fremtidige lokomotiver – og alle fire stater kendetegnes ved at være befolkningsmæssigt og geografisk store eksportorienterede økonomier, med relativt høje vækstrater, styret af en markant aktiv interventionsstat. I april 2011 indgik Sydafrika i medlemskredsen, der ”voksede” til BRIKS-landene.
Brugerbetaling kan have flere formål. Ved at lade brugerne betale noget af udgiften til offentlig service begrænses de offentlige udgifter. Et andet formål kunne være at give forbrugerne et incitament til at være mere økonomiske i deres forbrug af offentlige ressourcer. Anvendelsen af brugerbetaling er i høj grad politisk bestemt.
Se Nationalregnskab.
De samlede investeringer i løbet af en periode. I bruttoinvesteringerne indgår faste investeringer, f.eks. bygninger, maskiner, transportmidler og inventar samt lagerinvesteringer (forøgelse af varer på lager). Se også Nettoinvesteringer og Afskrivninger.
Staten foretager mange forskellige udbetalinger til den private sektor, Nationalbanken og udlandet og modtager tilsvarende indtægter. Indbetalinger minus udbetalinger udgør bruttokasseoverskuddet. Udover de indtægter og udgifter, der registreres på DAU-saldoen indgår en række finansielle ind- og udbetalinger, som ikke påvirker efterspørgslen i samfundet men alene pengemængden. Vigtigst er her statens afdrag på gæld.
Se Arbejdsløshedsprocent.
Ordet betyder kontorstyre og betegner et styre præget af klare regler og kommandoveje udøvet af et hierarki af embedsmænd. Ordet bruges oftest nedsættende om langsommelig og usmidig sagsbehandling. Historisk knytter bureaukratiet som social organisation og styringsmetode sig til fremkomsten af de moderne industrisamfund og de moderne statsapparater.
Se Big Mac-indeks.
Bytteforholdet er et indeks for udviklingen i priserne på et lands eksportvarer i forhold til udviklingen i priserne på landets importvarer. Det beregnes som forholdet mellem et indeks for prisen pr. mængdeenhed af henholdsvis eksportvarerne og importvarerne. En stigning i bytteforholdet kaldes en forbedring – hvis der er tale om, at landets importvarer bliver billigere, mens stigende priser på eksportvarerne kun er udtryk for en heldig udvikling, hvis det ikke skyldes indenlandske omkostningsstigninger.
Man skelner mellem brugsværdi og bytteværdi. Brugsværdi er genstandes evne til at tilfredsstille menneskelige behov. Også immaterielle produkter (tjenester) kan have en brugsværdi. Hvis produktet foreligger som vare, vil det udover sin brugsværdi også have bytteværdi. Det vil sige, at det udveksles i bestemte kvantitative forhold mod andre vareprodukter. Det sker i praksis gennem prisdannelsen. I det kapitalistiske samfund er også arbejdskraften en vare, med bytteværdi (dvs. løn) og brugsværdi. Ifølge Marx er arbejdskraftens brugsværdi for kapitalisten den, at den kan producere merværdi (profit).
Udtrykket stammer fra en FN-rapport, Brundtland-rapporten fra 1987. Med bæredygtig vækst menes, at den økonomiske vækst skal foregå på en måde, der giver fremtidige generationer muligheder for et velstandsniveau af mindst samme størrelse som de nuværende generationers.
Hvis kommunen beslutter, at barnet skal anbringes uden for hjemmet, kræves der tilladelse fra bl.a. indehaverne af forældremyndigheden om undersøgelse af barnets forhold. Hvis indehaveren af forældremyndigheden frivilligt giver sit samtykke til at anbringe barnet uden for hjemmet, skal vedkommende være informeret om, hvad der er årsag til anbringelsen, og hvad der er formålet med den. Den unge skal dog selv give sin tilladelse, hvis han eller hun er fyldt 15 år. Giver indehaveren af forældremyndigheden (eller den unge over 15) år ikke sit samtykke, kan børne- og ungeudvalget efter indstilling fra sagsbehandleren i kommunen under visse omstændigheder tvangsfjerne et barn eller en ung. Begrundelsen kan være utilstrækkelig omsorg for barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige overgreb og misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge. Målet med en tvangsfjernelse er normalt at få løst familiens og den unges problemer, så barnet kan komme hjem igen. Har man forældremyndigheden til et barn eller en ung, som kommunen har besluttet at tvangsfjerne, har man ret til gratis advokathjælp. Det samme gælder den unge over 15 år.
Børne- og ungeudvalget består af kommunalbestyrelsesmedlemmer, en byretsdommer og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig. Udvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed, der tager stilling til konkrete sager om konsulentbistand, praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, etablering af døgnophold og aflastningsordninger, økonomisk støtte eller anbringelse uden for hjemmet.
Se Sociale ydelser.
Se Sociale ydelser.
