Se Flertal.

Se Komparative fordele.

Betegner et politisk styre, hvor al magt er samlet hos en enehersker. Bruges sædvanligvis om de enevældige europæiske monarkier fra slutningen af 1600-tallet til de borgerlige revolutioner.

Se Udvalg.

Se Makroøkonomiske modeller.

Menneskelige handlinger, hvad enten der er tale om, at man gør noget, siger noget eller på anden måde sender et signal til omgivelserne. Social adfærd er en del af det sociale samspil; den adfærd, der skal ses i sammenhæng med andre menneskers påvirkninger. Hos nogle sociologer omtales den sociale adfærd som den adfærd til hvilken, der er knyttet forventninger. Man skelner mellem adfærd, der sigter mod at opnå et bestemt mål (instrumentel adfærd) og adfærd, der er et mål i sig selv (ekspressiv adfærd).

Se Behaviorisme.

AE-rådet er en politisk tænketank med tilknytning til arbejderbevægelsen.

Boliglån, der fritager boligejeren for at betale afdrag i f.eks. en periode på 10 år, men ofte med mulighed for forlængelse. Faren ved de afdragsfrie lån er, at den lavere månedlige ydelse kan få nogle til at købe dyrere huse, end de ellers ville have gjort. Det har været med til at presse ejendomspriserne i vejret til skade for især førstegangskøbere.

Skatter, der pålægges produktion eller omsætning. Afgifterne kan være pålagt forskellige led i produktions- og salgsprocessen. De kan være generelle – f.eks. moms, eller knyttet til forskellige enkeltvarer, tjenester eller punktafgifter. I nationalregnskabet bruges begrebet ”produktskatter” som synonym for afgifter knyttet til varer og tjenester.

Når mistanke om et strafbart forhold fører til en sigtelse i forbindelse med hvilken der foretages retshandlinger, er der tale om en afgørelse.

Værdiforringelse af kapitalapparatet, maskiner, bygninger, transportmidler, edb-udstyr osv. (også kaldet forbrug af fast realkapital). Ud fra et skøn om værdiforringelsen over tid beregnes afskrivningens størrelse. Man skelner mellem skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger. De skattemæssige afskrivninger er fastlagt i skattelovgivningen. De fastslår, hvor store fradrag virksomheden har i sit skatteregnskab. De regnskabsmæssige afskrivninger skal give grundlag for at fastslå behovet for vedligeholdelse og nyinvesteringer som følge af slid og forældelse.

Den mængde af en vare eller serviceydelse, som en virksomhed i en given periode er i stand til at sælge. Sammenhængen mellem varens pris og afsætningsmuligheder illustreres ved en afsætningskurve også kaldet efterspørgselskurven.

I den moderne familie må man ifølge den tyske sociolog Ulrik Beck hele tiden jonglere med flere forskellige hensyn, der handler om forpligtigelser i forhold til arbejde, uddannelse, børn, det huslige osv. Hermed opstår en aftalefamilie.

Adfærd, der ikke efterlever de normer, der er fremherskende i en given gruppe eller samfund. Afvigende adfærd kan opfattes som noget positivt i modsætning til at være konform. Afvigende adfærd opfattes dog oftest som noget negativt, som uacceptabel adfærd i forhold til de normer, der gælder gruppe og samfund, og som derfor mødes med negative sanktioner. En undergruppe heraf er kriminalitet.

I akkordlønsaftaler afhænger lønnen helt eller delvist af den producerede mængde. Der kan være tale om enkeltmandsakkord eller gruppeakkord.

Man taler om aktiekrak, når aktierne mister 20 % i værdi.

Værdipapirer, der er ejerandele af et aktieselskab.

Se Finanspolitik.

Aktivering er et fællesudtryk for en række offentlige initiativer i forhold til arbejdsløse. Formålet med aktiveringen er at opkvalificere den arbejdsløse eller på anden måde lette muligheden for overgang til beskæftigelse. På den måde kan aktiveringen opfattes som en form for arbejdsmarkedspolitik. Som eksempler på aktivering kan nævnes: – Udarbejdelse af en individuel handlingsplan – Udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan – Arbejdspraktik – Jobrotation – Uddannelse.

Se Regnskabsbegreber.

På samme måde som i et skuespil kaldes de handlende enheder i et socialt system for aktører. Sammenligningen med skuespillet er mest tydelig i sociologen Goffmans beskrivelse af det sociale liv. Han taler om social adfærd som ”performance”, hvor vi fremfører roller. Han skelner også mellem ”frontstage adfærd”, når vi er på, og ”backstage adfærd” når vi er mere private. I sociologi skelner man mellem et aktørperspektiv, hvor der er fokus på den enkelte aktørs handlinger, hvordan de kan forklares, og hvilken effekt de har. Det står i modsætning til et strukturperspektiv, hvor der fokuseres på de samfundsmæssige rammer for det sociale liv. 

Se Valgret.

Et menneske handler ud fra altruisme, hvis det lader sig bevæge af omsorg for andre menneskers velfærd i modsætning til egoisme.

Den kommunale sektor var før 1. januar 2007 opdelt i en amtskommunal sektor og en primærkommunal sektor. Her blev de 14 amtskommuner nedlagt til fordel for fem regioner, og de 275 primærkommuner blev ved sammenlægning til 98 storkommuner. Se også kommuner. 

International politik kan analyseres ud fra tre forskellige perspektiver: På systemniveau ser man på alle staterne ovenfra og fokuserer på relationerne mellem staterne og strukturen i det globale system af stater, der kan være præget af: Unipolaritet med én stormagt, bipolaritet med to stormagter eller multipolaritet med flere stormagter. De enkelte stater analyseres ikke, men opfattes som billardkugler af forskellig størrelse. På nationalstatsniveau ser man på de enkelte stater med deres karakteristiske træk som ressourcer, kultur, historie, ideologi osv. Dette er med til at bestemme staternes handlen, og i samspillet med de andre stater søger staten at varetage sine nationale interesser. På beslutningstagerniveau er det den enkelte beslutningstager, som man ser på. Det er mennesker, der handler på staternes vegne, og disse beslutningstagere er påvirket af mange forhold. Vigtigt er begrebet perception, som er beslutningstagerens opfattelse af omverdenen. Beslutningstagerne handler ikke ud fra verden, som den er, men som de opfatter den. Derfor er de individuelle træk, beslutningsprocedurer og organisationsformer vigtige, når man vil forstå udenrigspolitiske beslutninger.

Politisk ideologi, der tilsigter et samfund bygget på frivillige sammenslutninger, og hvor ingen mennesker har magt over andre eller udnytter andre. Anarkismen er således fjendtligt indstillet over for såvel statsmagt som kapitalmagt. Historisk set udviklede den anarkistiske bevægelse sig sammen med kommunismen og socialismen, men havde kun få steder (navnlig i Spanien) en lignende gennemslagskraft. Anarkismen er uforenelig med leninismens elitære idéer om en revolutionær avantgarde. Anarkistiske idéer var et væsentligt element i ungdomsoprøret og er det i dag i de såkaldt autonome miljøer.

Se Børn anbragt uden for hjemmet.

Selskabsform, hvor kapitalindskyderne hæfter solidarisk for evt. gæld. Historisk opstået i tilknytning til landbrugets behov for bearbejdning af landbrugsprodukterne i mejerier, slagterier mv. På grund af den kollektive gældsforpligtelse er det naturligt, at hver indskyder har en stemme – uanset indskud – hvorimod udbyttet afhænger af den indvejede mængde.

Forbrydelser anmeldt til og registreret af politiet og dernæst videresendt til Danmarks Statistik.

Anomi betyder normløshed. Begrebet stammer fra den franske sociolog Emile Durkheim. Han mente, at anomi opstår som konsekvens af det moderne samfunds økonomiske kriser, arbejdsløshed og nedbrydning af traditionelle fællesskaber.

Sygelig spiseforstyrrelse. Anoreksi kædes normalt sammen med manglende selvværd. Nogle mener, at et stigende antal anoreksitilfælde afspejler de livsvilkår, det moderne menneske lever under: Individualiseringen; det at vi hele tiden skal vælge vores eget liv samt opmærksomheden om kroppens forandringer, kropsfiksering. 

Begrebet er knyttet til begrebet ekspertsystemer. I det senmoderne samfund er vi afhængige af at stole på de såkaldte ekspertsystemer. Det vil sige, at ud over de tillidsrelationer, der er knyttet til konkrete personer (med ansigt), må vi for at kunne fungere have tillid til ekspertsystemer, som vi ikke har et personligt forhold til – de er ”ansigtsløse”.

Fjendtlige holdninger til eller modvilje mod jøder. Antisemitisme, forstået som diskrimination og modvilje eller had til jøder, har til forskellige tider været synlig i de fleste europæiske lande – men mest udtalt i Østeuropa, hvor den jødiske befolkningsandel også var størst. Den nazistiske bevægelse i Tyskland i mellemkrigstiden byggede en væsentlig del af sin ideologi og sin folkelige appel på antisemitisme. 

Antropologien studerer kultur- og samfundstyper og samspillet mellem sociale forhold og kulturelle forestillinger, såvel lokalt som i et globalt perspektiv. Bruges i almindelighed synonymt med etnografi.

Se Valutakurs.

Valget af approach (= tilgang) angiver den teoretiske synsvinkel, der anlægges ved undersøgelse af en problemstilling. Eksempler kan findes i international politik, hvor man f.eks. kan vælge en systemapproach eller en beslutningstagerapproach, som udtryk for hvilken optik, man vil bruge.

Betegnelse for de partier, der traditionelt har set det som deres opgave at varetage arbejderklassens interesser ud fra en eller anden udgave af en socialistisk samfundsforståelse. I Danmark er Socialdemokratiet det oprindelige arbejderparti, der i 1921 fik konkurrence fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og senere igen fra partier som SF, VS, KAP, SAP og Enhedslisten. Disse partier ser alle sig selv som arbejderpartier, uanset hvor mange arbejdervælgere de faktisk har været i stand til at tiltrække. I de senere år har der i dansk politik været betydelig konkurrence om arbejderstemmerne, og flere såkaldt borgerlige partier har forsøgt at promovere sig som et arbejderparti, f.eks. Dansk Folkeparti.

Se Jobcentret.

Produktion, der kræver mange ansatte i forhold til andre produktionsfaktorer, herunder først og fremmest kapital. Denne type produktion giver normalt gode konkurrencemuligheder for virksomheder i lande med en billig arbejdskraft. Modsætningen hertil er kapitalintensiv produktion. Se også Baumol-effekten.

Grunddefinition: Personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse, som søger arbejde. I praksis opgøres arbejdsløsheden imidlertid forskelligt. Se Arbejdsløshedsstatistik/ledighedsstatistik.

Se Sociale ydelser.

Denne opgørelse vedrører kun personer, der er medlem af en a-kasse, og beregnes som de forsikrede ledige i procent af den relevante a-kasses samlede medlemstal.

Danmarks Statistik offentliggør både ledigheden baseret på arbejdskraftsundersøgelsen og baseret på registre. 

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledigheden) bygger på stikprøver (89.000 interviews). Den følger den internationale ILO-definition: Uden arbejde, står til rådighed, har været jobsøgende. Den er egnet til internationale sammenligninger. Arbejdskraftundersøgelsen opererer med personer.

Registerdata fra arbejdsmarkedsstyrelsen er totaltællinger. Registerdata indeholder personer, der modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Her er opgørelsen i fuldtidspersoner. Det betyder, at deltidsledige lægges sammen til fuldtidsledige.

Den enkeltes arbejdsløshedsperioder opgøres som andel af kvartalets/årets arbejdsmarkedstimer, heraf ledighedsgraden. De registrerede ledige kan være opdelt i forsikrede ledige (fuldtids- og deltids-) og ikke-forsikrede – alt afhængigt af, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Personer, der ikke er tilmeldt arbejdsformidlingen, og som faktisk søger job, er således ikke med i statistikken – den såkaldte skjulte arbejdsløshed.

Markedet for køb og salg af arbejdskraft. Arbejdsmarkedets parter, lønmodtagere og arbejdsgivere er organiseret i organisationer. Arbejdsmarkedet er organiseret i et kollektivt aftalesystem mellem de forskellige organisationer. Det forhindrer dog ikke at væsentlige dele af lønnen aftales på den enkelte virksomhed mellem medarbejdere og ledelse, eller personligt mellem den enkelte og virksomheden. Udbuddet af arbejdskraft afhænger af befolkningens størrelse, aldersfordelingen, erhvervsfrekvensen og arbejdstidens længde. Arbejdsmarkedet kan opdeles i en række delmarkeder efter hvilke typer af arbejdskraft der er tale om. På et velfungerende arbejdsmarked er der god balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, således at virksomhederne ikke lider af væsentlig mangel på arbejdskraft, og således at arbejdsløsheden er begrænset.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en pensionsforsikring, der dækker alle lønmodtagere. ATP har til formål at sikre medlemmerne økonomisk tryghed, primært i form af livsvarige alderspensioner som supplement til folkepensionen. ATP er en selvejende institution, der ledes af arbejdsmarkedets parter.

En form for økonomisk politik, der sigter på at få arbejdsmarkedet til at fungere mere effektivt. Se Strukturpolitik.

Arbejdsmiljø kan defineres som summen af alle de påvirkninger, man er udsat for på sit arbejde. Påvirkninger omfatter både fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og sociale forhold. I 1977 vedtog Folketinget den første arbejdsmiljølov. Den er revideret mange gange siden, senest i 2005. Et væsentligt element i arbejdsmiljøloven er Arbejdstilsynets kontrol af virksomhedernes overholdelse af de vedtagne regler for arbejdsmiljøet.

Arbejdsretten er en specialdomstol oprettet i 1910, der behandler såkaldte retskonflikter. Arbejdsretten består af et formandskab af seks juridiske dommere samt 43 fagretlige dommere. Dommerne udnævnes for fem år ad gangen af arbejdsministeren efter indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Ved behandling af en sag består domstolen af en juridisk (neutral) dommer og et ligeligt antal fagretlige dommere fra hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverside.

Opgøres som antal tabte arbejdsdage og berørte ansatte, der direkte eller indirekte skyldes strejke eller lockout. 

Personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt arbejdsløse personer.

Stiger den økonomiske aktivitet i en periode, er der tendens til at den offentlige sektors skatteindtægter stiger, mens udgifterne falder, fordi udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp mv. falder. Udviklingen i statens udgifter og indtægter kan også skyldes en bevidst økonomisk politik.

Se Dyrtidsregulering.

Se Automatisk budgetreaktion.

Status med selvstyre over egne indre anliggender og altså ikke underlagt politisk kontrol udefra. F.eks. universiteternes traditionelle autonome status under den danske stat.

Noget eller nogen som er selvstyrende i betydningen ikke underlagt regler eller styring af ydre magthavere. I 1990’erne kom ordet til at betegne politisk militante venstrerevolutionære og anarkistiske ungdomsgrupper i nogle europæiske storbyer. I Danmark findes en autonom subkultur i København omfattende nogle hundrede aktivister.

Autoritær opdragelse er kendetegnet ved ubegrundede, kategoriske krav og hård afstraffelse. En autoritær personlighed er karakteriseret ved lydighed og respekt over for autoriteterne (dem, der besidder magt) og omvendt selvhævdelse og foragt over for personer, der opfattes som laverestående. Begrebet har været brugt som forklaring på fordomme, antisemitisme og fremmedhad.