En laissez-faire-politik i økonomi er en politik, hvor man i så stor udstrækning som mulig lader økonomien passe sig selv. Begrebet bruges i mange andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med opdragelse.

Det danske landbrugserhvervs overordnede paraplyorganisation og vigtigste politiske interesseorganisation og en af Danmarks allervigtigste danske interesseorganisationer. Repræsenterer godt 30.000 medlemmer og et betydeligt antal virksomheder og brancher med tilknytning til landbrugserhvervet.

Renten på lån med lang løbetid – 10 år eller mere. 

Langfristet gæld er gæld med en forfaldstid på over 1 år, herunder eksempelvis realkreditlån, pantebrevslån og visse banklån.

Et sammenvejet indekstal, der benytter faste vægte i en given periode, f.eks. det danske forbrugerprisindeks. I modsætning til et Paasche-indeks, der bruger flydende vægte, hvor vægtgrundlaget skifter i forhold til de løbende ændringer i vægtgrundlaget.

Se Konjunkturudviklingen.

Se Arbejdsløse.

En opgørelse over de personer, som har været uden erhvervsmæssig beskæftigelse og er arbejdssøgende, uanset ledighedsperiodens længde. Tallet for ledighedsberørte er således langt større end tallet for den gennemsnitlige ledighed. Hertil kommer den skjulte ledighed.

Den andel af et år, en person sammenlagt har været arbejdsløs. Se Arbejdsløshedsstatistik.

Se Arbejdsløshedsprocent.

Legitimering betyder egentlig lovliggørelse. Hermed menes, at handlinger f.eks. foretaget af en offentlig myndighed er eller bringes til at være i overensstemmelse med landets love. I overført betydning bruges det mere generelt om at retfærdiggøre sine handlinger ud fra de grundlæggende normer i det sociale system, man opererer i.

Se Finanspolitik.

Betegnelse for den russiske revolutionsleder Lenins udvikling af marxismen – især teorien om det elitære avantgarde-parti. Lenin lagde vægt på at arbejderklassen ikke spontant kunne organisere og fastholde en socialistisk revolution. Derfor måtte der udvikles et parti, der på baggrund af indsigt i den marxistiske historieteori kunne lede arbejderklassen i den revolutionære kamp mod den kapitalistiske samfundsorden og i den efterfølgende opbygning af et socialistisk samfund. For at være en effektiv kamporganisation måtte partiet topstyres af den øverst valgte partiledelse. Denne organisationsform kaldes demokratisk centralisme. Lenins partiteori har været grundlaget for de kommunistiske partier overalt i verden.

I 2007 blev partiet Ny Alliance stiftet af udbrydere fra Radikale Venstre (Naser Khader og Anders Samuelsen) og Det Konservative Folkeparti (Gitte Seeberg) med en socialliberal eller socialkonservativ profil. Siden forlod Seeberg og Khader partiet, som i 2008 blev omdøbt til Liberal Alliance og relanceret som et ideologisk skarpt markeret liberalt parti med lavere skatter og mere personlig frihed som centrale temaer.

Privat servicevirksomhed, der udøves af advokater, revisorer, læger, tandlæger, ingeniører, arkitekter m.fl.

En politisk ideologi, der lægger vægt på det enkelte menneskes frihed i forhold til såvel statsmagten som til de sociale fællesskaber, det indgår i. Liberalismen opstod i 1700-tallet som en del af oplysningstidens reaktion mod de enevældige monarkier og mod de traditionsbundne middelalderlige samfundsformer i Europa. Man kan tale om såvel en politisk liberalisme der angår de borgerlige demokrati- og frihedsrettigheder, såsom ytrings-, forenings- og trosfrihed, og om en økonomisk liberalisme, der angår den frie markedsøkonomi. For liberalismen er individernes gensidige afhængighed den vigtigste samfundsintegrerende mekanisme. Det forventes at individernes stræben efter at tilgodese egne interesser vil føre til fremskridt i samfundet og til den optimale lykke hos borgerne.

Licensaftaler er aftaler om ret til at udnytte et patent, et varemærke e.l.

Se Valgret.

Beholdning af likvider, dvs. økonomiske aktiver som umiddelbart kan mobiliseres som betalingsmidler– kassebeholdning, bankindeståender, kassekreditter o.l.

Ved likviditetsstyring forstås styring af pengemængden i samfundet. Når staten fører en ekspansiv finanspolitik øges pengemængden i samfundet. Bliver likviditeten for stor kan den reduceres ved salg af statsobligationer.

Regelsættet til Reformtraktaten, som skulle erstatte Forfatningsforslaget, blev vedtaget på topmødet i Det Europæiske Råd, juni 2007. De vigtigste ændringer i forhold til det tidligere forfatningstraktatforslag er følgende: Teksten om EU’s symboler (flag, hymne og motto) og EU’s mål (Et indre marked med fri og lige konkurrence) er slettet. Udtrykket ”Unionens udenrigsminister” er ændret til ”EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik”, og nye afstemningsregler, der kræver dobbelt flertal (55 % af landene, 65 % af befolkningerne) indførtes formelt i 2014, og endeligt i 2017 sammen med nye regler om kommissionen. Der er tilføjet nye tekster om energisolidaritet (landene skal være solidariske med hinanden i energikriser), om EU’s værdier (nye medlemmer skal fremme unionens værdier) og om de nationale parlamenters klagemuligheder (et flertal af de nationale parlamenter kan kræve, at kommissionen skal tage forslag op til fornyet overvejelse).

Livsformsteorien indeholder en række principielt forskellige begrebsverdener, som hverdagsliv i det moderne samfund kan analyseres med. De centrale livsformer er: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform. ”Den selvstændige livsform” er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke skelnes mellem arbejde og fritid. Hele familien indgår i produktionsenheden. Virksomhedens økonomi og privatøkonomien er uadskillelige. Virksomheden er et middel, der samtidig er sit eget mål. At være selvstændig er også at være sin egen herre, hvilket realiseres vha. virksomheden. ”Lønarbejderlivsformen” er bl.a. karakteriseret ved, at arbejdet opleves som et middel, fritiden er målet. Arbejdsliv og fritidsliv er skarpt adskilte. ”Den karrierebundne livsform” er bl.a. karakteriseret ved at arbejdet er målet – man er engageret i de krav, arbejdet stiller og i sin karriere. Fritiden bruges til at lade op til arbejdet eller er på anden måde koncentreret om det egentlige mål, arbejde og karriere. ”Baglandslivsform” er en særlig livsform for kvinder. Den er afledt af mandens karrierelivsform. Baglandskvinden sørger for hjemmet, for familiens respektabilitet og for, at manden kan bruge det meste af sin tid på at passe arbejde og karriere. Hun er mandens bagland og bakker op om manden.

Er i princippet en opgørelse af en persons samlede indkomst gennem hele livet. I modsætning til sammenligninger af aktuelle timelønninger eller årsindkomster tager livsindkomstbegrebet også hensyn til uddannelsestiden, pensionsalderen, risikoen for ledighed og anciennitetens og karrieremulighedernes indflydelse på den samlede indkomst over hele livsforløbet, idet man her regner på nogle modelforløb, der naturligvis ikke afspejler det præcise forløb for et konkret individ. Livsindkomsten opgøres normalt i nutidskroner. Se også Indkomst og formue.

Bygger på den opfattelse, at forbrug i det senmoderne/postmoderne samfund kommer til at spille en helt central rolle for vores identitet og sociale tilhørsforhold. Via vores valg af livsstil – tøj, boligindretning, fritidsaktiviteter, rejser m.m. –signalerer vi til omgivelserne, hvem vi er. En uddybet redegørelse findes i ”Sociologi ABC” (Columbus 2008) s.31-38. Livsstilsbegrebet har dannet udgangspunkt for en opdeling af befolkningen i livsstilssegmenter i den såkaldte Minerva-model.

Den tyske sociolog Jürgen Habermas har indført en skelnen mellem på den ene side systemverdenen og på den anden side livsverdenen. Systemet eller systemverdenen er karakteriseret ved upersonlige sammenhænge, hvor det er fornuft, effektivitet og forudsigelighed, der er i højsædet. Heroverfor betegner livsverdenen de mere personlige sammenhænge, hvor det er de menneskelige relationer og den indbyrdes dialog, som er i højsædet. I systemverdenen handler vi instrumentelt, i livsverdenen ”kommunikativt”. Et eksempel på instrumentel handlen er den økonomiske rationalitet, der sigter på rentabilitet eller på at få den bedste vare til den billigste pris. I modsætning hertil er kommunikativ handlen en måde at bruge samtalen til at nå til indbyrdes forståelse.

Forsøg på at påvirke politikerne og den formelle politiske proces i en bestemt retning via uformelle politiske indflydelseskanaler. Billedlig talt et udtryk for pression mod de valgte politikere i parlamenternes og ministeriernes forhaller – heraf navnet. Lobbyisme er i vore dage mere anerkendt som et nyttigt og nødvendigt input til de politiske beslutninger, og er for så vidt sat i system med officielle høringer af de formodede relevante interesseorganisationer i forbindelse med lovgivning og andet.

Lockout er arbejdsgiverens våben i arbejdskonflikter. Lockout indebærer, at arbejdstagerne erklæres uønskede på arbejdspladsen. Lockout skal varsles ved udløbet af en overenskomst i forbindelse med en interessekonflikt, men må ikke benyttes mens en overenskomst løber.

Hvis man i et diagram f.eks. ønsker at sammenligne mænd og kvinders kriminalitet kan man enten fokusere på den absolutte stigning eller den relative stigning. Den relative stigning får man tydeligst frem ved at bruge en logaritmisk skala som y-akse. En stigning fra f.eks. 10.000-15.000 (50 %) afbildes her parallelt med en stigning fra 1.200-1.800.

Se Magtdelingslæren.

Se Betalingsbalance.

Se Faste priser.

Se Livsform.

Det forhold, at lønnen stiger ud over, hvad der er aftalt ved kollektive aftaler.

Hvis en nedsættelse af arbejdstiden ikke medfører et fald i månedslønnen, fordi der kompenseres med en stigende timeløn, er der tale om lønkompensation.

Lønkonkurrenceevnen udtrykker et lands evne til at konkurrere med udlandet på lønomkostningssiden. Den indgår således som en vigtig faktor i priskonkurrenceevnen, men skal dog også ses sammen med arbejdsproduktiviteten.

Lønudgifternes andel af bruttofaktorindkomsten. Se Funktionel indkomstfordeling.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev oprettet med den opgave at forvalte og udbetale de såkaldte dyrtidsportioner, som staten indefrøs i overenskomstperioden 1977-79.

Hvis stigende lønomkostninger søges dækket ind ved prisstigninger, som giver lønmodtagerne mindre købekraft, og derfor medfører krav om lønstigning, som igen ... ja så er der tale om en løn-pris spiral.

Angiver hvor store lønforskelle der er mellem forskellige faggrupper og mellem personer placeret i ledende positioner i forhold til personer placeret i mere jævne stillinger. Danmark har i internationale sammenligninger en ret beskeden lønspredning. Det ser nogle økonomer som et problem.