Se Socialisering.

Identitet har en såkaldt objektiv side, nemlig den måde omgivelserne klassificerer den enkelte som person, f.eks. ”en rask dreng” eller ”en student med et gennemsnit på 8,4”. Identitet har også en subjektiv side, nemlig den måde, som vores identitet indgår i vores selvopfattelse. To personer kan begge være danske som en del af deres identitet, men betydningen af denne identitet kan variere.

Et parti hvis politiske adfærd er stærkt styret af dets ideologiske grundlag og ikke er særlig kompromisorienteret i modsætning til pragmatiske partier og catch-all-partier.

Det Internationale Energiagentur (International Energy Agency) blev oprettet i 1974 efter den første oliekrise for at sikre de olieforbrugende lande stabile olieforsyninger. Til dette formål følges markedet, og gennem møder, rapporter og undersøgelser peges der på initiativer på energiområdet. Organisationen er tilknyttet OECD, ligger i Paris og har 28 medlemmer, herunder Danmark.

Se Verdensbanken og IMF.

Se Verdensbanken og IMF.

I socialisationsprocessen sker indlæringen af adfærd bl.a. gennem imitation – kopiering/efterligning af omgivelsernes adfærd.

Virkeliggøre – f.eks. at føre en politisk beslutning ud i praksis.

Import er køb og indførsel af varer og tjenester fra udlandet.

De varer og serviceydelser, der efterspørges, har forskelligt importindhold. Herved forstås den procentdel af varens værdi, der direkte eller indirekte er baseret på importerede varer og serviceydelser.

Importkvoten angiver importudgifterne i procent af bruttofaktorindkomsten. Den marginale importkvote er et mål for sammenhængen mellem en stigning i bruttofaktorindkomsten og de ændringer i importens størrelse, der følger med ændringen bruttofaktorindkomsten. Importkvote bruges også mere generelt i samme betydning som importindhold.

Når et land selv begynder at fremstille produkter, som de hidtil har importeret, er der tale om importsubstitution. Det blev i 1950’erne og 1960’erne anset for en hensigtsmæssig metode til at fremme den industrielle udvikling i ulandene. Globaliseringsbølgen gennem de seneste par årtier har imidlertid trukket i modsat retning således at ulandenes industrialiseringsbestræbelser retter sig mod eksport til verdensmarkedet.

En afgift der lægges på importerede varer med det formål at fordyre dem og dermed beskytte den indenlandske produktion mod konkurrence. Se Handelshindringer og Protektionisme.

Økonomisk styring kan foregå vha. incitamenter. Dvs. man indretter f.eks. skattesystemet på en måde, der motiverer borgere og virksomheder til at handle på en bestemt måde, der er ønskværdig ud fra de mål, den økonomiske styring opererer med.

Ved sammenligning af tal kan man bruge indeks. Indeks bruges især ved beskrivelse af udviklingen i forskellige størrelser f.eks. udviklingen i forskellige varers priser (se forbrugerindeks). Man vælger her et bestemt år som basisår. Priserne i basisåret sættes lig 100, og priserne de følgende år sættes i forhold til priserne i basisåret. Er prisen steget med 25 % er indekstallet 125 osv.

Udtrykker måder at måle fænomener, der ikke direkte entydigt kan beskrives. F.eks. er arbejdsløshed, investeringer og udviklingen i BNP indikatorer for konjunkturudviklingen.

For de fleste producenter kan værdien af deres produktion opgøres direkte med udgangspunkt i de indtægter, de har i forbindelse med salget af ydelser. Når det gælder producenter af finansielle formidlingstjenester (typisk banker) er denne fremgangsmåde ikke umiddelbart anvendelig, fordi en del af betalingen for deres ydelser ikke opnås ved direkte salg af tjenester med en fastsat pris, men ved at den rentesats, der anvendes ved udlån, er højere end den, der anvendes ved indlån (rentemarginalen). Om den del af betalingen for finansielle formidlingstjenester, der opnås gennem rentemarginalen, anvender nationalregnskabet betegnelsen indirekte målte finansielle formidlingstjenester eller forkortelsen FISIM.

Se Magtens dimensioner.

Se Produktions- og importskatter.

Det enkelte individ opfattes som unikt. Det svækker fastdefinerede roller og traditioner. Den tyske sociolog Thomas Ziehe taler i denne sammenhæng om ”kulturel frisættelse”. Bagsiden af medaljen er, at den tryghed, der er knyttet til faste spilleregler, er i opløsning.

Der benyttes forskellige indkomstbegreber. Bruttoindkomst er udgangspunktet. Herved forstås al indkomst, der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning. Hvis man fra bruttoindkomsten trækker renteudgifter, kommer man frem til den gennemsnitlige indkomst. Hvis man yderligere trækker andre ligningsmæssige fradrag fra, har man den skattepligtige indkomst. Livsindkomst er en beregnet størrelse, hvor der er taget hensyn til karriereforløb og indkomster på forskellige alderstrin. Yderligere er pensionsordninger også indregnet i livsindkomsten. Ved fordeling af befolkningen efter stigende indkomst/formue kan man beregne den maksimale udjævningsgrad. Herved forstår man den procentdel af den samlede indkomst-/formuemasse, der skal overflyttes fra personer med indkomster/formuer over gennemsnittet til personer med indkomster/formuer under gennemsnittet for at få en helt lige indkomst-/formuefordeling. Kurven i et Lorenz-diagram viser, om en fordeling er mere eller mindre skæv – alt efter om den afviger mere eller mindre fra diagonalen, der udtrykker den helt lige fordeling. 

Se Elasticitet.

Der findes forskellige måder at opgøre indkomstfordelingen på. Den funktionelle indkomstfordeling sammenligner fordelingen af den samlede produktion på produktionsfaktorerne arbejdskraft og kapital. Der findes forskellige teorier om sammenhængen mellem arbejdsløshed og lønkvoten. Lønkvoten er den del af produktionsresultatet (BFI), der omfatter aflønning af arbejdskraft. Nogle mener, at en stigende arbejdsløshed svækker arbejderklassens krav om en rimelig andel af ”kagen”. Andre lægger vægt på, at konjunktursvingninger først og fremmest rammer virksomhedernes indtjening. Den personelle indkomstfordeling belyser indkomstfordelingen personerne imellem. Ved fordeling af befolkningen efter stigende indkomst/formue kan man beregne den maksimale udjævningsgrad. Herved forstår man den procentdel af den samlede indkomst-/formuemasse, der skal overflyttes fra personer med indkomster/formuer over gennemsnittet, til personer med indkomster/formuer under gennemsnittet, for at få en helt lige indkomst-/formuefordeling. Livsindkomst er en beregnet størrelse, hvor der er taget hensyn til karriereforløb og indkomster på forskellige alderstrin. Yderligere er pensionsordninger også indregnet i livsindkomsten.

Se Overførselsindkomst.

En form for økonomisk styring, hvor man griber direkte ind i priser og lønninger. Indkomstpolitik har i praksis især rettet sig mod at begrænse lønstigninger af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.

Indre styring snakker vi om, når adfærd styres af normer, som er internaliseret, dvs. er blevet en del af individets personlighed. Samvittighed og pligt spiller en vigtig rolle. Indre styring er en fremherskende social mekanisme i industrisamfundet. Som modsætninger til indre styret taler vi om traditionsstyret og om gruppestyret.

Sammenslutning af alle lønmodtagere inden for samme industri i samme forbund, dvs. både forskellige faglærte grupper og ufaglærte. Mens dette er den dominerende organisationsform i vore nabolande, består strukturen i Danmark af fagforbund som HK, Dansk Metal, SiD og KAD suppleret med karteller.

En økonomisk politik, der sigter på at forbedre industriens konkurrenceevne og afsætningsmuligheder. Se Erhvervspolitik.

Industrisamfundet er karakteriseret ved standardiseret masseproduktion med anvendelse af maskiner. Arbejdsdelingen i samfundet er præget af opsplitning og specialisering. Mange arbejdsfunktioner er rutineprægede. Organiseringen af arbejdet er hierarkisk. Samfundet vil være præget af klassedeling med ringe differentiering inden for de enkelte klasser.

Emneområdet industristatistik belyser de erhverv vi normalt kalder industrierhvervene dvs. fremstilling af varer indenfor f.eks. fødevarer, jern og metal, tøj og andre tekstiler, møbler etc.

Begrebet kan defineres formelt ud fra statsborgerskab eller andre objektive kriterier. En sådan definition stemmer ikke altid overens med enkeltpersoners egen oplevelse af sig selv som dansker eller indvandrer – heller ikke med omgivelsernes vurderinger. En ekspert på området, Ole Hammer, siger: ”Valget af definition er afhængig af, hvad den skal bruges til, og hvem der skal bruge den.” (Ole Hammer: ”Den kulturelle udfordring” s.25f).

De økonomiske aktører, lønmodtagere, beslutningstagere i virksomhederne m.fl. handler ud fra de forventninger, de har til den fremtidige prisudvikling. Det er et centralt element i den monetaristisk økonomiske teori, og begrænser ifølge monetaristerne mulighederne for at føre en ekspansiv finanspolitik. Hvis man fører en politik, der øger aktørernes inflationsforventning, vil de forsøge at tage højde for prisudviklingen ved f.eks. at kræve højere løn eller gennem virksomhedens prisfastsættelse. Den ekspansive politik vil ifølge monetaristerne på længere sigt alene omsættes i en øget inflation.

Se Postindustrielle samfund.

Infrastruktur er de fysiske anlæg, som muliggør transport og kommunikation i et samfund. Ofte benyttes begrebet i en udvidet betydning, som også omfatter uddannelse, social- og sundhedsvæsen og anden offentlig service, der er vigtig som grundlag for erhvervsvirksomheders produktion.

Retten til at fremsætte lovforslag til formel behandling i en lovgivende forsamling. I Folketinget har alle medlemmer af regering og folketing initiativret. I USA har kun medlemmer af kongressen initiativret. I Schweiz har man folkeinitiativ, hvor 50.000 underskrifter kan sende et lovforslag til behandling i den lovgivende forsamling. I EU-systemet har Kommissionen initiativret, men med Lissabon-traktaten kan 1 mio. EU-borgere med deres underskrift opfordre Kommissionen til at stille et forslag – såkaldt borgerinitiativ.

I forbindelse med helt nye produkter skelnes mellem invention og innovation. Invention er den nye videnskabelige viden, som er en nødvendig forudsætning for at kunne skabe et nyt produkt. Innovation er den viden, der udvikler den grundlæggende viden til salgbare produkter.

Input-output tabeller belyser sammenhængen mellem import, produktion og anvendelse i økonomien. Nogle tabeller belyser de forskellige erhvervs produktion og leverancer til hinanden. Andre medtager importen og produktionens sammenhænge med f.eks. privat forbrug, kollektivt forbrug, investering og eksport. Ved hjælp af multiplikatorerne er det muligt at undersøge, hvordan ændringer i f.eks. privat forbrug, investeringer og eksport vil kunne påvirke import, beskæftigelse og energiforbrug. Der skelnes mellem direkte og indirekte virkninger, hvor det direkte kun vedrører det erhverv eller den anvendelse, der er tale om. Indirekte, medtager også de afledte virkninger i andre erhverv eller andre anvendelser. De afledte virkninger opstår f.eks. ved behovet for leverancer fra andre erhverv.

Institutioner defineres i sociologien som et sammenhængende sæt af regler – formelle og uformelle – som tilsammen udformer en model, en anvisning på en bestemt måde at interagere på. Som eksempel kan nævnes familien. Institutionen familien anviser regler om, hvordan denne samlivsform kan etableres gennem ægteskab og opløses ved skilsmisse og død, hvilke rettigheder og pligter ægtefæller og børn har overfor hinanden, samt forholdene til en række ydre instanser, skattemyndigheder, skole, sundhedsvæsen, socialforsorg m.m.

Se Adfærd.

Se Indvandrerpolitik.

Integration betegner den proces, hvorigennem individet bliver en del af et fællesskab, gruppe eller samfund. Graden af integration eller sammenhængskraft i samfundet viser sig i de sociale bånd, der holder samfund og grupper sammen.

1. Funktionalisterne ser integrationen som en proces, hvor man samarbejder på afgrænsede tekniske (funktionelle) områder som transport, kommunikation, sygdomsbekæmpelse, og dette vil gradvis skabe et større samarbejde mellem landene på flere og flere områder.
2. I modsætning hertil ser føderalisterne integrationen som en politisk proces, hvor der tages vidtgående politiske beslutninger om samarbejde på centrale politiske og økonomiske områder. Målet for samarbejdet er en form for forbundsstat (føderation).
3. Med udviklingen i EU så en række forskere, at integrationsprocessen bestod af både funktionelle elementer og politiske beslutninger. Disse forskere – kaldet neofunktionalister – pegede især på spill-over-effekten, der indebar, at integration på et område førte nye områder med sig, samtidig med at de politiske eliter begyndte at orientere sig mod de nye fælles institutioner.
4. Den fjerde teoriretning kan kaldes transaktionsanalyse, der peger på, at stigende kommunikation og transaktioner mellem befolkningerne i forskellige lande efterhånden kan udvikle sig til et såkaldt sikkerhedsfællesskab. Et sikkerhedsfællesskab eller regime opstår, når det er udelukket, at konflikter mellem landene løses med anvendelse af militære midler som f.eks. Skandinavien i det 20. århundrede.
5. En femte retning indenfor integrationsforskningen forholder sig mere kritisk til udviklingen af f.eks. EU. Disse kritikere eller marxister ser EU’s udvikling som betinget af kapitalens behov, og de indbyrdes modsætninger i en kapitalistisk økonomi.

Se Socialt samspil.

I takt med globaliseringen er der en stigende gensidig afhængighed mellem de forskellige dele af det internationale system. Generelt er grænserne mellem forskellige lande blevet mere åbne og påvirkningen større. Det medfører en større følsomhed for den enkelte stat, idet den i højere grad end tidligere bliver påvirket af den internationale udvikling. Samtidig øges også statens sårbarhed, idet det bliver sværere og sværere at finde alternativer.

Interessekonflikter vedrører områder, hvor der ikke er nogen kollektiv overenskomst. Enten er der aldrig blevet indgået nogen kollektiv overenskomst, eller den kollektive overenskomst er udløbet, uden at parterne har kunnet blive enige om at forny den. Som hovedregel kan parterne lovligt iværksætte konflikter i disse tilfælde.

En organisation, der sigter mod at opnå bestemte afgrænsede politiske mål uden at stille op til almindelige politiske valg. Mange interesseorganisationer tager udgangspunkt i en samfundsgruppes erhvervsmæssige interesser, mens andre arbejder for nogle bestemte værdier eller idealer. Næsten alle foreninger kan periodisk optræde som interesseorganisationer, der søger at påvirke den politiske proces, selvom de i øvrigt har andre formål og aktiviteter. F.eks. kan en sportsfiskerforening både skabe fritidstilbud for sine medlemmer og forsøge at påvirke politiske beslutninger om vandmiljøet.

ICC, som har hovedsæde i Haag i Holland, blev oprettet i 2002 og begyndte at fungere i 2003. Formålet med ICC er at skabe en permanent retsinstans til at retsforfølge enkeltpersoner, som er anklaget for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Disse forbrydelser er fastlagt i flere internationale aftaler og konventioner – herunder Genève-konventionerne.

Med internalisering af normer menes, at indlæringen af normer – andres forventninger – bliver til forventninger individet retter mod sig selv. De bliver en del af personligheden.

Den internationale likviditet er et udtryk for den samlede beholdning af fremmed valuta som et land ligger inde med, den såkaldte valutareserve. Danmarks internationale likviditet opgøres som Nationalbankens beholdninger af udenlandsk valuta minus udenlandske centralbankers tilgodehavender i Danmarks Nationalbank. Hertil lægges bankens beholdninger af guld, euro og SDR-beviser (dvs. særlige trækningsrettigheder i den internationale valutafond, IMF). Endelig indgår Nationalbankens reservestilling over for IMF, der består af Danmarks kvote i valutafonden minus fondens beholdning af danske kroner også i Danmarks internationale likviditet.

Man kan skelne mellem to typer internationale organisationer:

1. organisationer, som landene er medlemmer af, de såkaldte IGO’er (Intergovernmental Organizations) og
2. private organisationer, som enkelte organisationer eller personer er medlemmer af, NGO’er (Non-Governmental Organizations). De statslige organisationer, der kan være enten globale eller regionale, kan beskæftige sig med løsning af meget praktiske problemer som UPU (Universal Postal Union), der sikrer, at vi kan sende breve mellem landene. Andre organisationer søger at håndtere politiske problemer som f.eks. NATO, der søger at varetage landenes sikkerhedspolitiske interesser. De fleste organisationer indeholder ofte både praktiske og politiske elementer i varierende udstrækning. De fleste statslige organisationer fungerer mellemstatsligt, dvs. landene ikke er forpligtet udover, hvad landet går med til på organisationens møder (oftest fastlagt i en traktat). Den fælles organisation har ingen formel magt over det enkelte medlemsland. Dette gælder for de fleste internationale organisationer, som Danmark er medlem af.

En form for garanteret minimalpris, der anvendes i EU’s landbrugspolitik.

Hvis svarene i en interviewundersøgelse er påvirket af interviewerens fremtræden (betoninger, kropssprog, påklædning o.l.) taler man om en interviewereffekt. Det betragtes som en fejlkilde.

En interviewundersøgelse består i, at intervieweren stiller spørgsmål direkte til den person, der skal hentes informationer fra. Man skelner mellem kvalitative og kvantitative interviewundersøgelser betinget af, om svarene kan bearbejdes statistisk. Man skelner også mellem åbne, lukkede og delvis strukturerede interviews betinget af spørgsmålenes udformning.

Den del af produktionsresultatet der indgår i produktionen til fortsat anvendelse, f.eks. maskiner og bygninger. Se Bruttoinvesteringer.

Når vælgere lader deres partivalg styre af et enkelt eller nogle få konkrete politiske emner (issues), taler man om issue voting – i modsætning til stemmeafgivning ud fra en fast partiloyalitet eller en generel ideologisk orientering. Se "Politikkens kernestof" (Columbus 2021) s. 90. 

Person, der starter egen virksomhed.