Omlægning af registreringsafgiften

9. november 2017

Ifølge lovforslaget nedsættes den lave registreringsafgiftssats for personbiler til 85 pct., samtidig med at skala-knækket forhøjes til 185.000 kr. (2017-niveau). Registreringsafgiften på motorcykler og campingvogne foreslås også nedsat. Forslaget omfatter desuden en forhøjelse af den grønne ejerafgift for nye personbiler og en forhøjelse af grænserne for god eller dårlig brændstoføkonomi for både benzin- og dieselbiler.

(For: A, C, I, O, V Imod: B, F, Ø, Å).

Finansloven for 2018

22. december 2017

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om finansloven. Aftalen indeholder bl.a. følgende punkter: Strammere krav til fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet, en række sundhedspolitiske initiativer, styrket ældrepleje, initiativer til hjemsendelse og udvisning af udlændinge, styrket grænsekontrol, øget indsats mod bandekriminalitet og ungdomskriminalitet, investeringer i jernbanen, styrkelse af skattevæsenets kontrol, stykelse af erhvervsuddannelserne.

På finansloven for 2018 er budgetteret med et underskud på DAU saldoen på 7,3 mia.kr. svarende til 0,3 pct. af BNP. I maj revideret til et overskud på 12,8 mia. kr. svarende til 0,6 pct. af BNP. Et højere indtægtsskøn i 2018 kan primært henføres til et højere skønnet provenu fra pensionsafkastskatten, mens de lavere skønnede statslige udgifter i 2018 blandt andet skal ses i lyset af nedskrivningen af reserver, der på finansloven var afsat til finansiering af skatteaftalen fra februar 2018 samt lavere aktivitet på asylområdet og undervisningsområdet end forudsat på finansloven for 2018.

(For: A, B, C, F, I, O, V Imod: Ø, Å).

Udgiftsloft for stat, kommuner og regioner

22. december 2017

Lovforslaget fastlægger de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021.

(For: A, B, C, I, O, V Imod: F, Ø, Å).

Udgiftsloft for stat, kommuner og regioner

22. december 2017

Lovforslaget ændrer de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2017, 2018, 2019 og 2020. Forslaget er begrundet i, at regeringen i 2017 har indgået en række større politiske aftaler om økonomiske reformer, herunder aftalen om tryghed om boligbeskatningen fra maj 2017, aftalen om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017 og aftalen om udvikling af Nordsøen fra marts 2017, som indebærer væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

For: A, B, C, F, I, O, V Imod: Ø, Å).

Aftale om skattereform

6. februar 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti indgår aftale om en skattereform. Elementer i aftalen er bl.a. nyt jobfradrag på 4,5 pct. af arbejdsindkomst over 187.500 kr. om året. Nyt pensionsfradrag for pensionsindbetalinger. Udvidet grundlag for beskæftigelsesfradrag.

Overskud på statsregnskabet 2017

16. marts 2018

Flere indtægter end ventet og samtidig har statens udgifter holdt sig inden for det budgetterede niveau hvilket betyder, at den danske stats bundlinje for 2017 viser et overskud. Det fremgår af statsregnskabet, som er offentliggjort fredag. Opgjort ved den såkaldte DAU-saldo havde staten et overskud på 30,9 mia. kr. i 2017. Overskuddet har medvirket til, at statsgælden i 2017 afdrages med 20 mia. kr.

Indefrysning af grundskyld

12. april 2018

Med lovforslaget indføres en midlertidig indefrysningsordning for ejerboliger for 2018-2020 i forhold til alle stigninger i grundskylden i forhold til 2017. Indefrosne beløb vil således først skulle betales i forbindelse med et eventuelt ejerskifte.

Desuden indføres et forsigtighedsprincip, således at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne, der ansættes i det nye ejendomsvurderingssystem.

(For: A, B, C, I, O, V Imod: F, Ø, Å).

BoligJobordningen og fri telefon mm.

26. april 2018

Ifølge lovforslaget skal BoligJobordningen gøres permanent, således, at der gives fradrag for lønudgifter til visse service- og håndværksudgifter i hjemmet eller en fritidsbolig. Fradraget vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og op til 12.000 kr. pr. person for håndværkydelser. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret på samme måde som en lang række øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen. Endvidere foreslås det at ophæve skatten på fri telefon og internet (datakommunikationsforbindelse), afskaffe udligningsskatten på pensionsudbetalinger og forhøje beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing.

(For: C, I, O, V Imod: A, B, F, Ø, Å).

Nedsættelse af elvarmeafgiften

15. maj 2018


Elvarmeafgiften pr. 1. maj 2018 til den 31. december 2019 nedsættes med 15 øre pr. kWh i forholdet til niveauet i dag. Fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 foreslås det at nedsætte elvarmeafgiften med 20 øre pr. kWh fra niveauet i dag og fra 1. januar 2021 og frem med 10 øre pr. kWh fra niveauet i dag.

(For: A, B, C, F, I, O, V, Å Imod: Ø).

Finansloven

20. december 2018

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2019. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 år. Den 30. november havde regeringen (V, LA og K) indgået en aftale med DF om fi-nansloven 2019. Som en del af aftalen fjernes finansieringen af satspuljemidlerne ved indkomstoverførslerne. Pensionsoverførslerne kommer til at følge lønudviklingen imens stigningen i andre indkomstoverførsler vil blive reduceret 0,3 procentpoint. De 0,3 procentpoint vil blive indsat på en obligatorisk pensionsopsparing.

(For: A, B, C, F, I, O, V Imod: Ø, Å).

Forsvarsbudgettet øges

29. januar 2019

Forsvarsbudgettet øges med i alt 4,5 milliarder kroner. Udspillet kommer kun et år efter, at et flertal i Folketinget underskrev et forsvarsforlig, der tilførte Forsvaret historiske 12,8 milliarder over seks år. Ifølge Ritzaus oplysninger er 1,5 milliarder regulært nye penge, der tilføres forsvarsbudgettet fra statskassen. Men kun i det sidste år i forligsperioden. De resterende cirka tre milliarder kroner er eksisterende udgifter, som i dag figurerer andetsteds end på Forsvarets budget, men som efter Natos regler kan medregnes som udgifter til forsvarsalliancen. Forsvarsministeren har tidligere oplyst, at det kan være sådan noget som udgifter til officerers bacheloruddannelser, soldaters behandling på offentlige sygehuse eller folkepensionen til Forsvarets ansatte. Med de nye 4,5 milliarder kroner forventer regeringen, at Danmarks forsvarsudgifter i 2023 vil udgøre 1,5 procent af bruttonationalproduktet. Samme niveau som Tysklands og forventeligt også Hollands og Norges, hvilket ventes at stille Danmark stærkere over for USA, hvor præsident Donald Trump har presset på for at få øget de europæiske forsvarsbudgetter.

Overskud på statsregnskabet 2018

15. marts 2019

Overskudddet på DAU saldoen blev på 41,4 mia. kr. Det er en fremgang på 10,5 mia. i forhold til året før. Overskuddet i statsregnskabet i 2018 er større end forventet ved udarbejdelsen af finansloven. Det kan blandt andet henføres til større indtægter fra pensionsafkastskatten end forventet, men også at indtægter fra konjunkturfølsomme indtægtsposter som selskabsskat, personskat og moms har været højere end ventet. Tilsvarende har udgifterne holdt sig inden for det budgetterede niveau. Statsregnskabet viser samtidig, at den danske statsgæld i løbet af 2018 er nedbragt med ca. 20 mia. kr. og at statsgælden nu for første gang siden 2009 er nedbragt til under 20 pct. af BNP. Overskuddet i 2018 er desuden ca. 8 mia. kr. større end skønnet i den seneste prognose fra december 2018.

Finansloven 2020

19. december 2019

Finanslovforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2020. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende tre år. På finansloven for 2020 er der budgetteret med et overskud på DAU-saldoen på 35 mia. kr., svarende til ca. 1,5 pct. af BNP.

(For: A, B, C, F, O, V, Ø, Å Imod: D, I).

Underskud på statens finanser

5. maj 2020

Regeringen forventer underskud på op mod 197 milliarder. 2020 bliver et år med stor tilbagegang og et stort offentligt underskud, oplyser Finansministeriet.

Milliardaftale om kommunal udligning vedtaget

5. maj 2020

S-regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet er blevet enige om en ny model for den kommunale udligning - det system, der jævner skattekronerne ud mellem kommuner med mange indtægter fra velhavende skatteydere og kommuner med store offentlige udgifter.
Formålet med udligningssystemet er at udligne forskelle i kommunernes økonomiske vilkår ved at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. loven omlægger den generelle udligning. Der indføres ny landsudligningsordning, som deles op i en separat udligning af henholdsvis udgiftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet. Beskæftigelsestilskuddet indarbejdes i den generelle udligning. Herudover justeres udlændigeudligningen, så det samlede tilskud i ordningen halveres. Derudover indføres et nyt tilskud til yder- og økommuner, en særlig kompensationsordning for tab og overgangsordning, øget udligning af selskabsskatten, udligning af dækningsafgiften på offentlige ejendomme, justeret modregningsordning for parkeringsindtægter, særtilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen, særtilskud til kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet, videreførelse og forhøjelse af særligt øtilskud og uændret kommunal skat og et målrettet tilskud til skattenedsættelser til kommuner med de højeste udskrivningsprocenter. Med loven tilføres der ekstra statslig finansiering på op til samlet set 6,5 mia. kr. i 2021, 7,1 mia. kr. i 2022 og 5,5 mia. kr. varigt.

(For: A, B, F, V, Å Imod: C, D, I, Ø).

 

 

Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

23. marts 2021

Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2021 kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 175 mio. kr. i 2021.

Det foreslås at kompensere alle borgere for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i 2021 og følgende år med 0,02 procentpoint.

Finansloven for 2021

22. december 2020

Finanslovforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2021. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 år.

For finansloven 2021 er udgangspunktet finanslovsaftalen fra 6. december, som blev indgået af regeringen, RV, SF, Enhedslisten og Alternativet. Hovedpunkterne var: 

- Støtte til oplevelsesøkonomien, herunder restauranter og hoteller mv. på 750 mio. kroner.

- Omstillingsindsatser for 2 mia. kroner. Pengene skal bl.a. gå til omstilling af SMV’er i hårdt ramte områder, opkvalificering og målrettede uddannelsesindsatser, etablering af regionale vækstteams samt 110 pct. dagpengesats til ledige som uddanner sig til SOSU-assistent mv.

- Lempelse af BoligJob-ordningen for 2021 så loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og skatteværdien af fradraget øges til ca. 35 pct. for serviceydelser.       

- Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr.

- 600 mio. kroner i alt til forlængelse af bredbåndspuljen samt en digitaliseringsfond, som kan bidrage til udviklingen af nye digitale løsninger, der kan understøtte beskæftigelse, konkurrenceevne samt grøn omstilling.

Udvalgte grønne initiativer:

Knap 3 mia. kroner til opfølgning på klimapartnerskabernes prioriterede anbefalinger. Det gælder bl.a.:

- Øgede puljer til udfasning af olie- og gasfyr

- Tilskud til grønne boligforbedringer

- Pulje til transport, herunder el-færger og ladestandere

- Tilskudspulje til energieffektivisering i offentlige bygninger

- Udtagning af lavbundsjorde

- 630 mio. kroner i alt til oprensning af generationsforureninger, som truer natur og miljø.Det gælder f.eks. Himmark Strand, Kærgård Klitplantage, det tidligere Grindstedværket, Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund. 

- Cykelpulje på 520 mio. kroner, som skal fremme grøn mobilitet og gøre det mere oplagt for borgere at vælge cyklen frem for andre transportformer.

 

Hertil kommer de præsenterede velfærdsinitiativer, som bl.a. omfatter et løft af ældreplejen, fremrykkede minimumsnormeringer og styrkede ungdomsuddannelser. Samlet set prioriteres velfærden med ca. 5 mia. kroner.

(For: A,B, C, F, V, Ø, Å Imod: D,I).

Underskud på de offentlige finanser

Maj 2021

Den faktiske offentlige saldo er i maj-opgørelsen opgjort til ÷74,1 mia. kr. svarende til et underskud på 3,1 pct. af BNP. Underskuddet forventes følgelig at overstige grænsen på ÷3 pct., der er fastlagt i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. EU-kommissionen har tilkendegivet, at undtagelsen for de normale budgetregler er videreført i 2021. I 2021 skal underskuddet ses i sammenhæng med engangsudgifterne til kompensationsordninger vedrørende Covid-19.