Case-studium

En undersøgelse, der baserer sig på et konkret eksempel, en case. Fordelen ved et case-studium er, at man kan få en mere detaljeret viden om emnet. Spørgsmålet er, om denne viden også gælder andre eksempler, dvs. om man kan generalisere ud fra den enkelte case.

Catch-all-partier

Partier der forsøger at tiltrække vælgere fra alle socioøkonomiske grupper i modsætning til klassepartier og stærkt ideologiske partier. Til en vis grad er alle moderne partier catch-all-partier, da ingen alene søger deres vælgerbasis i én bestemt social klasse, men alligevel har så at sige alle partiers vælgerkorps markante socio-økonomiske og kulturelle afvigelser fra det samlede vælgerkorps. Hertil kommer at antallet af faste kernevælgere i dag er langt mindre end for nogle årtier siden. Moderne valgkampagner lægger vægt på at undersøge partiets potentiale blandt forskellige typer af vælgere ved hjælp af meningsmålinger, fokusgrupper o.l. med henblik på at optimere partiets valgstrategi. Se også Markedspartier.

Catch up-effekt

Betegner den mulighed et mindre udviklet land har for hurtigere økonomisk vækst end de mere udviklede lande, hvorved de indhenter disses udviklingstrin. Baggrunden for effekten er, at man kan drage fordel af at inddrage den teknologi og know how, der allerede er udviklet i de mere fremskredne lande. Nogle tidligere ulande oplever derfor perioder med voldsom økonomisk vækst.

Centraladministrationen

Sammenfattende for den statslige administration, dvs. ministerierne, de ministerielle styrelser og direktorater mv. Centraladministrationen er opbygget efter bureaukratiske ledelses- og ansvarsprincipper, hvor ministeren sidder med det politiske ansvar, mens embedsmændene til gengæld forventes at servicere regeringen loyalt og at være partipolitisk neutrale i sit arbejde. I virkelighedens verden er koblingerne selvsagt noget mere komplicerede.

Centralbank

Pengeinstitutternes bank i en national økonomi med ansvar for pengeudstedelse og for et sikkert pengevæsen. Se Nationalbanken. En særlig type centralbank er den Europæiske Centralbank (ECB). Se Euro.

Centrum-Demokraterne

Dansk politisk parti stiftet i 1973, hvor folketingsmand og tidligere borgmester i Gladsaxe, Erhard Jacobsen, brød med Socialdemokratiet, som han mente var gledet for langt til venstre under indtryk af ungdomsoprørets politiske strømninger. Partiet har haft meget svingende valgresultater og gled ved valget i 2001 ud af Folketinget. I 2008 blev partiet nedlagt.

Cevea

Cevea er en politisk tænketank, der søger at fremme en centrum-venstre dagsorden.

Cepos

Cepos er en politisk tænketank, der tager et stærkt liberalistisk standpunkt.

CFC-regler

Danmark har i lighed med andre lande særlige regler, efter hvilke danske moderselskaber skal medregne overskud optjent i et datterselskab i et lav-skatteland. Disse regler kaldes CFC-regler (Controlled Foreign Companies).

Chauvinisme

Overdreven og selvhævdende patriotisme eller nationalisme. Betegnelsen stammer fra et fransk lystspil, hvor Chauvin er en storpralende soldat under Napoleon. Betegnelsen har i moderne tid bredt sig til andre områder, som f.eks. i mandschauvinisme.

Checks and Balances

Checks and Balances er den almindelige betegnelse for den nøje gennemførte opdeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som karakteriserer det politiske system i USA. Ud over en konsekvent gennemført deling af den politiske magt i tre, er det karakteristiske ved systemet, at bærerne af hver af de tre magter (kongressen, præsidenten og højesteret) er tillagt kompetence, der begrænser de andres magt. Formålet er at hindre, at magten koncentreres ét sted, hvorfra den ville kunne misbruges mod borgerne.

Chi i anden test

Et statisk mål, der angiver hvor meget en sammenhæng mellem forskellige variable adskiller sig fra en situation, hvor der ingen sammenhæng er mellem afhængige og uafhængige variable.

CIBOR-renten

CIBOR er en forkortelse af Copenhagen Interbank Offered Rate. CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode (fra 1 uge op til 12 måneder) til en såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse. CIBOR-renten fastsættes dagligt kl. 11, ved at seks danske og to udenlandske banker indberetter til Finansrådet, hvad de mener, renten skal være, hvis en anden bank ønsker at låne penge hos dem i op til et år. CIBOR renten har stor betydning for både private husholdningers og virksomheders låneomkostninger, da den bruges som reference for en række andre rentesatser.

Cif

Hvis importen er opgjort Cif, betyder det, at der i importvarernes værdi indgår omkostninger (cost), forsikring (insurance) og fragt (freight). Modsætningen hertil er værdien minus alle disse udgifter, kaldet fob (free on board).

Cirkulære

En rundskrivelse fra en højere myndighed (f.eks. et ministerium), der pålægger en underordnet myndighed at følge en bestemt praksis i sin sagsbehandling. Cirkulærer har i modsætning til bekendtgørelser ikke umiddelbar retsvirkning for borgerne men kun for administratorerne.

Civil ulydighed

Politisk aktionsform, hvor ét eller flere mennesker forsøger at ændre love og regler i samfundet, som de finder uretfærdige eller uetiske ved åbent at overtræde disse regler og tage den medfølgende straf. Idéen er at påvirke den offentlige debat med et stærkt personligt og moralsk baseret engagement.

Civic Culture

Se politisk kultur.

Civile samfund

Den del af samfundet, som falder uden for det, der reguleres af staten, hvor det er de formelle regler, der er styrende, og markedet, hvor det er markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, der er styrende. I det civile samfund er det mere uformelle og følelsesbestemte forhold, der er styrende. Begrebet dækker bl.a. familien, sociale fællesskaber, frivillige organisationer og offentligheden. Den tyske sociolog Jürgen Habermas taler om livsverdenen som synonym med det civile samfund i modsætning til systemverdenen. Se også Livsverden.

Civilstand

En persons ægteskabelige status – gift, ugift, registreret partnerskab, samlevende, separeret, fraskilt eller enke(mand).

Columbia-skolen

Se Vælgeradfærd.

COP – Conference on Parties

De lande, som har underskrevet FNs klimakonvention fra 1992, UNFCCC (se denne), afholder hvert år en klimakonference, benævnt Conference on Parties, forkortet COP. Denne årlige konference er det øverste organ i FN’s klimaforhandlinger – og det er på disse konferencer, man vedtager de beslutninger, som så skal udmøntes i planer og aftaler. COP’en varer som regel ca. 14 dage og alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen, er repræsenterede. Typisk deltager flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer, observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter.
I 2009 afholdtes COP i København; 2010 i Cancun; 2011 i Durban; 2012 i Doha; 2013 i Warszawa;  2014 i Lima; 2015 i Paris; 2016 i Marrakesh; 2017 i Bonn og 2018 i Katowice. Det er stærkt omdiskuteret, hvilken betydning de årlige klimakonferencer har. Karakteristisk for det generelle COP-forløb er den markante inerti i beslutningsprocessen. F.eks. blev beslutningen på COP15 i København, ’The Copenhagen Accord’ først præciseret i egentlige beslutninger på COP 16 i Cancun (’Den balancerede pakke’) – og de sværeste punkter i akkorden blev udskudt til COP 17 i Durban, f.eks. CO2-målene. Og i Durban vedtog regeringerne ’The Durban Platform’, som skulle danne grundlaget for de efterfølgende COP-møder med henblik på etablering af en endelig klimaaftale i 2020.

COPA (EU)

(Comité des Organisations Professionelles Agricoles de la CE) Samarbejdsorganisation mellem landbrugsorganisationerne i EU-landene, oprettet i 1958. Det er en af de vigtigste interesseorganisationer i EU med stort sekretariat i Bruxelles. Siden 1970’erne har organisationen dog mistet indflydelse i takt med landbrugets mindre betydning og begrænsningerne i landbrugsstøtten.

COREPER (EU)

(Comité de représentants permanents) De faste repræsentanters komité. Medlemmer: De 27 EU-ambassadører eller deres stedfortrædere. Kompetence: Forbereder Ministerrådets møder og reelt besluttende i ukontroversielle sager (såkaldte A-sager), der så formelt besluttes i Ministerrådet, uden debat.

Cost-benefit-analyse

En analyse, der forsøger at sætte tal på størrelsen af de samfundsmæssige omkostninger og de samfundsmæssige fordele ved en given disposition. F.eks. kan man i forbindelse med beslutningen om bygning af en ny motorvej ud over de direkte udgifter sætte tal på omkostninger som øget trafikstøj, ødelæggelse af naturværdier og omvendt lave en beregning af de økonomiske fordele ved sparet rejsetid og færre trafikdrab m.m.

Crowding-out

Når en efterspørgselsregulerende politik (finanspolitik eller pengepolitik) sætter nogle kræfter i gang, der modvirker den oprindelige effekt, taler man om crowding out (eller en fortrængningseffekt). Monetaristerne lægger meget vægt på dette begreb. Som eksempel kan nævnes, at effekten af en efterspørgselsstimulerende finanspolitik kan medføre en stigende inflationsforventning, der medfører at den stigende efterspørgsel ædes op af en stigende inflation.