Organization of American States blev oprettet i 1948 som en samarbejdsorganisation mellem alle stater (fra 1962 uden Cuba) på de to amerikanske kontinenter med hovedkvarter i Washington, USA. Formålet er at sikre fred, demokrati og økonomisk udvikling i området, og OAS’s generalforsamling med én stemme til hvert land mødes en gang om året. Formelt er landene ligestillede, men USA har reelt den ledende indflydelse.

Obligationer er frit omsættelige værdipapirer, der udstedes i forbindelse med lånoptagelse. Realkreditobligationer udstedes med sikkerhed i fast ejendom. Statsobligationer er obligationer staten udsteder i forbindelse med lånoptagelse. Obligationsrenten fastsættes af markedet. Obligationer har en nominel rente, f.eks. 3 %. Udbud og efterspørgsel bestemmer til hvilken pris/kurs den handles. Er kursen over 100 % er den direkte rente mindre end den nominelle, er kursen under 100 % er den direkte rente over den nominelle rente. Afdrag på lånene medfører, at obligationerne indløses i løbet af låneperioden. Det medfører, at nogle af obligationerne indløses til kurs 100, hver gang der afdrages på lånene. Den effektive rente er den direkte rente + udtrækningschancen eller – udtrækningsrisikoen, hvis kursen er over 100. 

Det marked hvor man handler med obligationer. I Danmark foregår det primært på Københavns Fondsbørs.

Organization for Economic Co-operation and Development (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) er en samarbejdsorganisation mellem de udviklede industrilande og omfatter i dag 34 medlemmer, herunder Danmark. Organisationens formål er at sikre den økonomiske stabilitet og vækst i medlemslandene. OECD indsamler et omfattende statistisk økonomisk materiale og udsender bl.a. halvårligt en rapport om den økonomiske udvikling i medlemslandene samt anbefalinger til den økonomiske politik. Gennem OECD’s bistandsorganisation DAC (Development Assistance Committee) koordineres landenes bistandspolitik. 

Den samlede offentlige sektor består af følgende delsektorer: – Den statslige sektor, der består af offentlige institutioner mv. på statsregnskabet, folkekirkeinstitutioner og arbejdsformidlingskontorer mv. – De sociale kasser og fonde, som omfatter Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Garantifond (LG), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og arbejdsløshedskasserne. – Den kommunale sektor kunne tidligere underopdeles i den amtskommunale sektor og den primærkommunale sektor. Fra 1.januar 2007 er amterne nedlagt. I stedet er en række af de amtslige opgaver primært på sundhedsområdet tillagt 5 nye regioner.
Den offentlige sektors drifts- og kapitalindtægter udgøres af overskud af offentlig virksomhed, formueindtægter, der stammer fra besiddelse af jord og rettigheder (f.eks. Nordsøkoncessionen), skatter og afgifter (både direkte og indirekte) samt indkomstoverførsler fra EU, der især omfatter refusioner i forbindelse med landbrugsordningerne. Drifts- og kapitaludgifter dækker lønninger og arbejdsgiverbidrag, mens andet konsum dækker over forbrug af realkapital og forbrug af rå- og hjælpestoffer (herunder også tjenester), dog med fradrag for indtægter ved salg af varer og tjenester. Subsidier omfatter tilskud til offentlige og private virksomheder. Indkomstoverførsler til husholdninger er f.eks. de forskellige pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud samt boligsikring og boligydelse. Indkomstoverførsler til EU består hovedsageligt af told- og landbrugsudgifter. Ved at trække udlån og korrektioner fra statens drifts- og kapitaloverskud kommer man frem til statens drifts-, anlægs- og udlånsoverskud, der også kaldes DAU-overskuddet. Dette overskud kan bruges som en indikator på statsfinansernes efterspørgselsvirkning, idet en forøgelse af overskuddet vil virke kontraktivt, mens en formindskelse af overskuddet vil virke ekspansivt.

En metode til at måle kriminalitetens omfang og udvikling. Man spørger et repræsentativt udvalg, om de har været udsat for kriminalitet. Undersøgelsesformen bruges bl.a. til at få noget at vide om voldskriminalitet.

Fåmandsvælde. Betegner en styreform, hvor en lille klike eller junta styrer med hovedsigte på egne fordele.

En markedsform, hvor der er et fåtal af udbydere på markedet, og hvor de hver især har en vis grad af kontrol. Sammenlign med Monopol.

Ombudsmandsinstitutionen blev etableret med grundlovsændringen i 1953. Ombudsmanden udpeges af Folketinget, men ikke blandt sine egne medlemmer. Der er tale om en fagligt dygtig og respekteret jurist, hvis opgave er at kontrollere den statslige forvaltning – enten ved selv at undersøge sager, der af en eller anden grund har påkaldt sig ombudsmandens interesse eller oftere fordi borgere indbringer sager om den offentlige administration for ombudsmanden. Ombudsmanden har ikke direkte retslig kompetence til at ændre en forvaltningsafgørelse, men institutionens prestige gør i praksis henstillinger fra ombudsmanden politisk bindende.

Indkomstfordelingen er som udgangspunkt skæv. Der er tale om en betydelig spredning i løn- og erhvervsindkomst. Den offentlige sektor virker omfordelende – nogle snakker om en Robin Hood-effekt: Tag fra de rige og giv til de fattige. Det sker på tre måder: Ved at opkræve indkomstskatter, ved at tildele overførselsindkomster og ved at give mulighed for forbrug af offentlige goder. 

Inflation der stammer fra prisstigninger på råvarer, lønudgifter eller andre produktionsomkostninger. I modsætning til Efterspørgselsinflation.

Når børn bliver udsat for manglende omsorg og direkte vanrøgt tales der om omsorgssvigt. Der kan være tale om et aktivt fysisk omsorgssvigt, hvor børn påføres skader ved aktive handlinger eller om et passivt fysisk omsorgssvigt, hvor forsømmelser fra forældrene medfører, at barnet lider fysisk skade. Desuden opererer man med aktivt psykisk omsorgssvigt, hvor barnet f.eks. konstant udsættes for trusler og afvisning, samt passivt psykisk omsorgssvigt, der hænger sammen med forældrenes manglende evne til at give tryghed og kærlighed.

Ontologi er læren om det værende. Nogle psykologer og sociologer bl.a. Giddens taler om ontologisk sikkerhed i betydningen basal sikkerhed, som udvikles i barnets første leveår som en slags basissikkerhed, der også i voksenlivet medvirker til at kontrollere diffus angst. I voksentilværelse kan også dagligdagsrutiner medvirke til en opfattelse af sikkerhed og tryghed.

Sammenslutningen af de olieeksporterende lande (Organization of the Petroleum Exporting Countries) blev oprettet i 1960 og omfatter i dag 12 lande fra Den Persiske Golf og Nordafrika samt Venezuela og Indonesien, men ikke Rusland og de vesteuropæiske olieproducerende lande som Norge og England. 

Se Åbne markedsoperationer.

Hvis de fænomener, man vil undersøge skal gøres målelige, må man formulere en operationel definition.

Se Kommunikation og Medieteori.

Over halvdelen af dagbladenes indtægter stammer normalt fra annoncer. Aviser med store oplag vil trække annoncørerne til. Det giver økonomi til investeringer i forbedringer af avisen, det trækker flere læsere til og dermed flere annoncører etc.

Efter britisk forbillede har statsministeren i Danmark ret til at opløse et siddende folketing og udskrive nyvalg. Grundloven kræver, der højst må gå fire år efter sidste folketingsvalg, inden nyvalg udskrives. Men opløsningsretten giver statsministeren frie hænder til at vælge et for regeringen gunstigt tidspunkt til at afholde valg – ”i utide”, som det til tider kaldes.

Begrebet bruges dels om alle partier, som ikke er i regering, og dels om de partier, som udgør et egentligt alternativ til den siddende regering.

Udgøres af den del af den disponible indkomst, der ikke anvendes til forbrug.

Se Forbrugskvote.

Hvis summen af investeringer og forbrug overstiger den samlede produktion vil det nødvendigvis føre til øget låntagning i udlandet. Der er her tale om et opsparingsunderskud.

Et parti der ikke i forvejen har sæde i Folketinget kan blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget ved at indsamle ca. 19.000 underskrifter (så mange som et mandat i gennemsnit kostede i stemmer ved sidste valg) og indsende dem til Indenrigsministeriet. Siden valglovsændringen i 1990 har underskriverne skriftligt skullet bekræfte deres underskrift, og underskrifterne har kun gyldighed i ét år. Det har i praksis gjort det langt vanskeligere at opnå opstillingsberettigelse til et nyt parti eller et parti, der er gledet ud af Folketinget.

De politiske partier udpeger ordførere til de forskellige politikområder til at tale på partiets vegne i folketingssalen og over for offentligheden og medierne. Den politiske ordfører udtaler sig generelt på partiets vegne og har en af de allervigtigste poster i et partis folketingsgruppe.

Betegner den procentdel af en organisations mulige medlemmer, der faktisk er medlemmer af foreningen. Man plejer at udregne de politiske partiers organisationsprocent som deres medlemstal i procent af deres vælgertal.

Den strøm af varer og serviceydelser, der er et resultat af produktionsprocesser.

Outputgabet angiver forskellen mellem det aktuelle niveau for BNP og det niveau, der svarer til fuld kapacitetsudnyttelse. Et positivt outputgab er tegn på overophedning af økonomien.

Man taler om outsourcing, når en virksomhed vælger at købe ydelser, man tidligere selv har produceret, hos underleverandører.

Lønmodtagernes løn- og ansættelsesvilkår aftales i overenskomsterne, som først og fremmest omhandler aftaler om løn og arbejdstid. Derudover fastlægger overenskomsten forhold omkring ferie, helligdage, sygdom, barsel, arbejdsmarkedspensionsordninger, opsigelse og andet. Generelle krav til overenskomsterne blev tidligere forhandlet mellem hovedorganisationerne, men i dag sker forhandlingerne mellem et forbund eller kartel på den ene side og en landsdækkende arbejdsgiverorganisation på den anden side. De egentlige lønforhandlinger foregår endnu mere decentralt, ofte på virksomhedsniveau. Overenskomsterne er således kommet til at tage mere og mere form af rammeaftaler, som skal udfyldes ved forhandlinger i de enkelte virksomheder.

Når husholdningerne modtager kontante ydelser fra det offentlige, som ikke kræver nogen modydelse i form af f.eks. arbejde, taler man traditionelt om overførselsindkomst eller bare overførsler. Der er her tale om en omfordeling. Overførselsindkomst indgår derfor ikke i nationalregnskabet. I nogle opgørelser indgår aktivering i det, der kaldes indkomsterstattende ydelser.

Når en lønstigning medfører, at virksomheden for at fastholde indtjeningen sætter priserne i vejret taler man om at lønstigningen overvæltes på priserne. Begrebet bruges også, når en skattestigning medfører løn- og/eller prisstigninger.