Den befolkningsmæssige udvikling vil betyde, at en voksende andel af befolkningen vil være over 65 år og dermed normalt uden for arbejdsstyrken. Da de aldersgrupper, der normalt hører til de erhvervsaktive samtidig udgør en faldende andel kan det blive en belastning af økonomien.
Begrebet økologisk fodspor eller fodaftryk er en metode til at gøre begrebet bæredygtig udvikling til noget mere konkret. Dette opnås ved at gøre det måleligt og opstille nogle kvantitative målsætninger for bæredygtighed.
Økologisk fodspor bygger på antagelsen om, at menneskehedens fortsatte liv på kloden er afhængig af, at vi har adgang til en lang række af naturens ressourcer, og at naturen er i stand til at absorbere de affaldsmængder, vi mennesker udleder i forbindelse med vores aktiviteter.
En bæredygtig udvikling vil derfor blandt andet være kendetegnet ved, at vi ikke lægger beslag på flere af jordens ressourcer, end naturen er i stand til at regenerere, og at vi ikke skaber mere affald, end naturen kan indoptage i sine kredsløb. En befolknings økologiske fodspor opgøres som det biologisk produktive areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer der forbruges af befolkningen og til at absorbere den mængde affald, der skabes af befolkningen.
Det økologiske fodspor angives som størrelsen af det areal, der er nødvendig for, at naturen kan levere disse ydelser. Arealet findes ved indenfor 60 forskellige kategorier at kalkulere de enkelte dele af det areal, vi lægger beslag på.
Det økologiske fodspor består af 6 hovedkomponenter:
Det landbrugsareal der bruges til dyrkning af landbrugsafgrøder.
Det græsningsareal der bruges til græssende husdyr.
Det skovareal hvorpå der foretages hugst af træ.
Det kystareal hvorfra vi fanger fisk.
Det bebyggede areal som bruges til at rumme vores infrastruktur for beboelse, transport og industriel produktion.
Det biologisk aktive areal der er nødvendig for at opfange tilstrækkelige mængder af vores udledninger af CO2 til at undgå en forøgelse af den atmosfæriske CO2.
Gennemsnitlig havde hver verdensborger i 2017 et økologisk fodspor på 2,9 hektar. Men dette dækkede over store variationer. Gennemsnitsamerikaneren havde et økologisk fodspor på 8,6 hektar, danskerens var 6,1 hektar, kineserens var 3,6 hektar, inderens 1,1 hektar og en mozambikaner 0,8 hektar.
I 2017 var der på jordkloden kun 1,7 hektar biologisk produktivt areal til rådighed per person, med et verdensgennemsnit på 2,9 hektar indebærer det, at vi mennesker på jorden overstiger biosfærens økologiske kapacitet med ca. 70%. Dermed er vi i gang med at forringe jordens naturkapital, og dermed også mulighederne for de kommende generationer, som skal leve af denne naturkapital.
Se Indikator.
Ifølge Bourdieu kan kapital eksistere i tre grundformer: Kulturel kapital, social kapital og økonomisk kapital. Sidstnævnte vedrører materielle og finansielle ressourcer samt kendskab til de økonomiske spilleregler.
Se Depression.
Økonomisk politik er de midler, som de politiske beslutningstagere i regeringen, Folketinget og Nationalbanken har til rådighed, når de ønsker at gribe ind og forsøge at styre økonomien. Der skelnes mellem makropolitik og strukturpolitik.
Se Vækst.
(ØSU) Udvalget består af repræsentanter for interesseorganisationer og rådgiver Kommissionen og Ministerrådet om økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold.
Forkortelse for Den Økonomiske og Monetære Union, der blev vedtaget med Maastricht-traktaten i 1993. Den økonomiske del af unionen indebærer, at landene forpligter sig til at koordinere deres økonomiske politik, og EU’s Ministerråd kan komme med henstillinger til de enkelte lande om at føre en ansvarlig økonomisk politik. Den monetære (dvs. valutamæssige) del af unionen indebærer indførelsen af den fælles valuta euroen (se Euro).
Nationalbankens køb og salg af værdipapirer med det formål at påvirke renten og pengemængden.
