8. december 2016
EU tilbyder Danmark en fortsat tilknytning til europol, dog uden direkte søgeadgang i europols databaser, efter at en afskaffelse af retsforbeholdet blev stemt ned i forbindelse med folkeafstemningen i dec. 2015. Forudsætningen er, at Danmark forbliver fuldt medlem af Schengen.
Aftalen blev tiltrådt af Folketinget 27/4 2017. (Enstemmigt).
13. november 2017
23 EU-lande skriver under på, at de vil deltage i et fast, udvidet forsvarssamarbejde. Danmark er ikke med grundet sit forsvarsforbehold uden for samarbejdet sammen med 4 andre EU-lande, herunder Storbritannien.
22. juni 2017
EU indfører i overensstemmelse med WTO-reglerne told på amerikanske varer, f.eks. motorcykler og Bourbon, som straf for at amerikanerne 1. juni indførte told på stål og aluminium på europæiske varer. Produkterne er udvalgt efter de stater, hvor et flertal stemte for Donald Trump som præsident.
EU og USA forhandler frihandelsaftale 26. juni 2017.
EU og USA bliver enige om at sætte den begyndende handelskrig mellem parterne på pause og i stedet forhandle en frihandelsaftale.
12. april 2019
EU forlænger datoen for Storbritanniens udtrædelse til 31. oktober. Storbritannien skal således afholde EP-valg. Danmark går fra 13 til 14 mandater som følge af, at briterne forlader EU.
26. maj 2019
Danmark skal sende 14 mandater til Europa-Parlamentet. V får fire mandater, S får tre, SF og R får to mandater hver og DF, K og Enhedslisten får et (se under ”Politik”).
30. januar 2020
Rådet har ved skriftlig procedure vedtaget afgørelsen om indgåelse af udtrædelsesaftalen på EU's vegne. EU og Det Forenede Kongerige undertegnede udtrædelsesaftalen 24. januar, og Europa-Parlamentet godkendte den ved afstemning 29. januar.
Udtrædelsesaftalen sikrer, at Storbritannien udtræder af Unionen under velordnede forhold. Den dækker borgerrettigheder, den finansielle opgørelse, en overgangsperiode og andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen.
Udtrædelsesaftalens ikrafttræden markerer, at der starter en overgangsperiode frem til og med 31. december 2020. Denne overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, skal give borgerne og virksomhederne mere tid til at tilpasse sig. I overgangsperioden vil Storbritannien fortsat anvende EU-retten, men det vil ikke mere være repræsenteret i EU-institutionerne. Overgangsperioden kan forlænges én gang med et eller to år, hvis begge parter er enige om det inden 1. juli 2020.
Protokollen om Irland/Nordirland indeholder bestemmelser for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland uden at underminere det indre marked. Protokollen er en permanent løsning for den nordirske grænse, som det dog er muligt at opsige for de nordirske politiske institutioner, hvilket tidligst kan ske fire år efter ophør af udtrædelsesaftalens overgangsperiode. Protokollen indebærer, at Nordirland fortsat i vidt omfang vil være tilknyttet EU’s toldunion, og at import til Nordirland (også fra resten af Storbritannien) som udgangspunkt vil være dækket af EU’s toldsatser og -regler. Samtidig vil Nordirland dog formelt forblive i Storbritanniens toldområde og således indgå i landets fremtidige handelsaftaler med tredjelande. Modellen indebærer, at man undgår kontrol på selve grænsen mellem Irland og Nordirland, og at kontrol i stedet vil ske mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Dermed sikres samtidig beskyttelse af det indre marked.
15. juni 2020
På mødet noterede deltagerne Storbritanniens beslutning om ikke at forlænge overgangsperioden.
19. juni 2020
19. juni mødtes medlemmerne af Det Europæiske Råd via videokonference. EU's ledere drøftede spørgsmålet om en genopretningsfond som reaktion på COVID-19-krisen og et nyt langsigtet EU-budget.
Baggrund: 23. april 2020 besluttede Det Europæiske Råd at arbejde hen imod oprettelsen af en genopretningsfond som reaktion på COVID-19-krisen. Det pålagde Europa-Kommissionen hurtigst muligt at fremsætte et forslag, som også præciserer sammenhængen mellem fonden og EU's langsigtede budget.
15. juli 2020
EU (Margrethe Vestager) led et foreløbigt nederlag mod multinationale virksomheders fordelagtige skatteaftaler i visse EU-lande. EU-domstolene underkendte den danske konkurrencekommisærs afgørelse, der i 2016 lød, at Irland skal opkræve godt 100 mia. kr. fra Apple. Sagen handler om en skatteaftale Apple indgik med Irland. Den betød, at Apples skatteprocent ifølge Europa-Kommissionen faldt fra 1 pct. i 2003 til 0,005 procent i 2014. Apple har bogført sine milliardindtægter i EU via to underselskaber i sit europæiske hovedkontor i Irland.
17.-21. juli 2020
Efter et maratonmøde nåede toplederne fra de 27 lande følgende resultat:
Den flerårige finansielle ramme blev hævet til 1.074,3 mia. Euro. Den såkaldte ”sparebande” (Holland, Østrig, Danmark og Sverige) støttet af Finland, arbejdede på at begrænse stigningen i den flerårige ramme. De fik som kompensation stigende rabatter. I den nye budgetaftale får Danmark en rabat på 2,7 mia. kr. om året mod tidligere ca. 1 mia. kr. Også rabatterne til Holland, Sverige og Østrig er vokset hen over weekenden.
Derudover nåede man frem til at vedtage en genopretningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 360 mia. er i form af lån. Fordelingen af de mange genopretningsmilliarder skaber debat i Europa. EU- landene er uenige om, hvilke kriterier man skal bruge. Det bliver gjort ud fra faktorer som økonomien i landet, ungdomsarbejdsløshed, høj ledighed og indkomst pr. indbygger. Italien og Spanien vil som de hårdest ramte af coronakrisen få mest gavn af de penge fra genopretningsfonden.
7.-8. maj 2021
7. maj drøftede EU's ledere covid-19 og internationale forbindelser.
EU-lederne fokuserede i deres drøftelser 8. maj på, hvordan der bedst sikres en inklusiv genopretning, hvor uddannelse og færdigheder står i centrum for EU's politiske tiltag. EU's ledere drøftede gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan som fastsat i EU's strategiske dagsorden 2019-2024. Den handlingsplan, som Kommissionen fremlagde i marts 2021, udstikker retningslinjer for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, bl.a. inden for beskæftigelse, færdigheder og social beskyttelse. Handlingsplanen fastsætter også tre overordnede mål, der skal nås senest i 2030 i hele Den Europæiske Union:
Mindst 78% bør være i beskæftigelse i EU
Mindst 60% af voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år
Antallet af personer i risiko for social udstødelse eller fattigdom bør reduceres med mindst 15 millioner.
Juni 2021
Der er ros til den danske plan for, hvordan 11,6 mia. kroner skal bruges til bl.a. grøn og digital omstilling. Pengene vil blive udbetalt i rater frem til 2026. I den danske plan vil 59% gå til grøn omstilling og 25% til digitalisering, mens resten bl.a. skal gå til skattefordele for virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.
13. juli 2021
EU's økonomi- og finansministre vedtog i dag den første række af Rådets gennemførelsesafgørelser om godkendelse af nationale genopretnings- og resiliensplaner. Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Letland, Luxembourg, Portugal, Slovakiet og Spanien fik grønt lys for anvendelsen af EU's genopretnings- og resiliensmidler til at sætte skub i deres økonomier og komme sig over konsekvenserne af covid-19.
EU's finansielle bistand fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på 672,5 mia. € har til formål at styrke den europæiske økonomiske genopretning ved at støtte medlemsstaternes reformer og investeringsprojekter. De foranstaltninger der er godkendt i de nationale planer, er centreret omkring seks politikområder ("søjler"), der er fastsat i forordningen om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Områderne omfatter den grønne og den digitale omstilling, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og social og territorial samhørighed. (Pressemeddelelse fra EU-rådet).
