Opgørelse af et lands indtægter på eksport af varer minus dets udgifter til import af varer.

Begrænser den frie handel mellem landene. Handelshindringer kan enten være i form af told, der fordyrer importerede varer eller af kvantitative begrænsninger af den tilladte importmængde – i yderste fald et importforbud. Endelig kan der også være tale om tekniske handelshindringer, hvor nationale produktstandarder vanskeliggør importvarernes markedsadgang.

En økonomisk politik der direkte retter sig mod landets udenrigshandel, f.eks. told eller importbegrænsninger i form af kvoter eller importforbud – eller i form af direkte eksportstøtte. EU, der er en toldunion, fører fælles handelspolitik for sine medlemslande.

Overherredømme. Kan henvise til f.eks. en stormagts overherredømme over mindre stater, samfundsklasses overherredømme over andre eller en diskurs’ overherredømme over andre mulige fortolkningsrammer.

Videnskabelig metode baseret på at fortolke eller forstå menneskers motiver og følelser ud fra den situation, de befinder sig i.

Når en vare er et forholdsvis ensartet produkt kalder man varen homogen. Et eksempel herpå er smør. Når en varekategori er kendetegnet ved forholdsvis store forskelle i kvalitet, funktionalitet e.l. betegnes varen som heterogen.

Virksomheder producerer dels til hjemmemarkedet og dels til eksport. Varer, der skal afsættes på hjemmemarkedet, vil være afhængig af den indenlandske efterspørgsel og af virksomhedens konkurrencedygtighed i forhold til andre danske virksomheder og i forhold til importerede varer.

HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, organiserer funktionærer i butikker og på kontorer i private virksomheder og kontorfunktionærer i stat, amter og kommuner. Andre medlemsgrupper er blandt andre laboranter, lægesekretærer, klinikassistenter, handelsrejsende, IT-ansatte, advokatsekretærer og merkonomer.

Når man generaliserer standpunkter, dvs. finder fællestræk i flere forskellige meninger, taler man om, at en person indtager en bestemt holdning. Holdninger kan være normative (hvad man bør) eller deskriptive (hvordan virkeligheden ser ud). Som eksempel kan nævnes en autoritær holdning.

Se Heterogen vare.

Metode til at omsætte stemmer til mandater ved forholdstalsvalg. Der laves en tabel, hvor partiernes stemmetal divideres med 1, 2, 3, 4, 5 osv. Største tal får første mandat, og kan så ikke bruges mere. Næststørste tal får andet mandat, hvorefter det heller ikke kan bruges mere. Således fortsættes indtil alle mandater er fordel. Metoden favoriserer de store partier noget.

Metoden anvendes i Danmark ved kommunal-, regions- og EU-valg, samt ved fordeling af kredsmandater i storkredsene ved valg til Folketinget. Her efterfordeles tillægsmandaterne imidlertid for at opnå en korrekt forholdsmæssig fordeling på landsbasis. Det sker vha. ”største brøks metode”.

Når virksomheder, der producerer det samme, sammensluttes eller indgår en anden form for alliance, taler man om horisontal integration. Se også Vertikal integration.

Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende principper for aftalesystemet på arbejdsmarkedet. Hovedaftalen (septemberforliget) blev efter omfattende arbejdskampe indgået mellem DA og LO i 1899, men er siden revideret flere gange. Hovedaftalen gælder for alle DA’s og LO’s underorganisationer (nu FH’s underorganisationer), og aftalens centrale bestemmelser omhandler fredspligten, afskedigelser samt arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Fagforeningerne er samlet i landsdækkende forbund, som igen er samlet i få hovedorganisationer. De centrale hovedorganisationer på lønmodtagersiden er FH, som er en sammenslutning af LO, FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) og AC (Akademikernes Centralorganisation), og på arbejdsgiversiden DA, SALA (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og FA (Finanssektorens arbejdsgiverforening). Hovedorganisationer arbejder for medlemmernes interesser i forhold til det politiske system, dels som arbejdsmarkedspolitisk aktør i offentligheden og over for det politiske system og dels ved at deltage i forskellige nævn, råd og udvalg. Tidligere forhandlede hovedorganisationerne overenskomstens generelle krav, men øget decentralisering har medført, at der i dag sjældent er direkte forhandlinger mellem hovedorganisationerne. Det betyder, at hovedorganisationerne er gået fra at være forhandlingsorganisationer til i højere grad at blive serviceorganisationer.

Den viden og erfaring, som den enkelte person eller den samlede arbejdsstyrke er i besiddelse af. Begrebet blev udviklet inden for neoklassisk økonomisk teori i begyndelsen af 1960’erne. Investeringer i form af uddannelse, arbejdsmarkedstræning o.l. sigter på at øge arbejdskraftens produktivitet.

Personer, der lever under samme tag – i samme lejlighed eller hus – og som har fælles husholdning. Husholdningernes størrelse har ændret sig betydeligt set i et historisk perspektiv.

En inflation, hvor inflationsraten er så høj, at mønter og sedler ophører med at fungere som betalingsmiddel, fordi de mister deres værdi for hurtigt.

En hypotese er en formodning om sammenhænge, der kan efterprøves. F.eks. kan man have en formodning om, at ældre personer har mere indvandrerfjendske holdninger end yngre. Hypotesen kan ved en undersøgelse bekræftes eller afkræftes.

Se Konjunkturudvikling.

Er en måde at inddele politiske holdninger på. Inddelingen stammer fra den franske revolution, hvor de, der ønskede hurtige og vidtgående samfundsomvæltninger, anbragte sig til venstre i Nationalforsamlingens sal, mens de, som ønskede langsomme og gradvise eller slet ingen samfundsændringer, anbragte sig til højre i salen. Betegnelsen højre blev således knyttet til de konservative kræfter, mens venstre blev knyttet til de liberale. Efter socialismens fremkomst overtog denne ideologi stort set den venstre position, mens de liberale blev set som en centrumskraft. I USA gælder den oprindelige politiske skelnen mellem højre (konservative) og venstre (liberale) dog stort set fortsat.

Hård magt er specielt militær magt, men også økonomisk magt, som kan anvendes af stater, virksomheder og institutioner til at presse andre med. Især inden for teoriretningen realisme i international politik vurderes hård magt til at være effektiv. Se Blød magt.