Løst begreb for demokratiets tilstand i vore dage, hvor de meget hyppige prøvevalg-meningsmålinger påstås at være styrende for de valgte politikeres stillingtagen og strategi.

Når man slutter fra enkelttilfælde til generelle sammenhænge og lovmæssigheder, foretager man en generalisering.

Oprindeligt et bykvarter, hvor jøder især i kristne lande er blevet tvunget til at bo. Ghettoerne var trange og overfyldte og ofte omgivet af en mur, hvis porte blev låst om natten. Betegnelsen bruges nu mere generelt om fattige bydele, som domineres af en bestemt etnisk befolkningsgruppe.

Det mest kendte og gængse ulighedsmål. En værdi på 0 dækker over, at alle tjener det samme, og 100 dækker over, at en person tjener det hele. I praksis ligger gini-koefficienten i verdens lande på mellem 20-65. En koefficient på 20 vil indikere et meget lige land, som f.eks. Danmark i midten af 1990’erne. En koefficient på omkring 40 er typisk for et ret ulige land, som f.eks. USA. En koefficient på over 60 vil indikere et ekstremt ulige land, som f.eks. Sydafrika.

Et fælles udtryk for en række tendenser i verden i de sidste årtier. Økonomisk er det udviklingen i en fælles global økonomi og væksten i de transnationale selskaber. Teknologisk er det særlig den elektroniske udvikling med internet, tv og anden kommunikation. Menneskeligt bevæger mennesker sig mere rundt i verden som flygtninge/indvandrere og som turister. Samtidig har nogle peget på fælles kultur og politiske værdier. Med udtrykket globaliseringsfælden har nogle forskere peget på de trusler, som globaliseringen rejser over for velfærdsstaten og demokratiet. 

Offentlige serviceydelser, man ikke skal betale for, men som i stedet finansieres over skatter og afgifter mv. i modsætning til brugerbetaling.

Den danske forfatning, der fastlægger de grundlæggende regler for det danske statsstyres indretning. Den første danske grundlov fra 1849 afskaffede den danske enevælde og gjorde Danmark til et konstitutionelt monarki med begrænset demokrati. Grundloven er siden ændret i 1866, i 1915 og senest i 1953. Sidstnævnte ændring gjorde Danmark til et étkammersystem ved at afskaffe Landstinget og den fastslog den parlamentariske styreform.

Se Socialt system.

Når man som deltager i en gruppe føler sig presset til at handle på en bestemt måde, er der tale om gruppepres. Gruppepresset behøver ikke at være direkte udtrykt af de øvrige medlemmer. Et eksempel er norske undersøgelser af bandekriminalitet, hvor de enkelte medlemmer søgte at leve op til de mere kriminelle normer, som de troede, de øvrige bandemedlemmer stod for.

Hvis afgiftsniveauet på en bestemt varegruppe i Danmark er væsentligt højere end i et naboland (Tyskland) bliver det attraktivt at krydse grænsen og foretage indkøb i nabolandet. Derved begrænses omsætningen i Danmark og statens afgiftsprovenu reduceres.

Den nytteforøgelse, som en person opnår, hvis forbruget af en given ydelse forøges med én enhed. I den økonomiske teori er en central antagelse, at forbruget har en vis mætningseffekt således at grænsenytten er faldende.

Den ekstra omkostning det medfører at øge produktionen med én enhed. Grænseomkostningerne vil være faldende indtil produktionen nærmer sig kapacitetsgrænsen. Derefter vil de stige kraftigt.

Omsætningsforøgelsen ved en ekstra afsætning af en enhed. For at det kan betale sig at øge produktionen skal grænseomsætningen være mindst lige så stor som grænseomkostningerne.

Bruges om interessegrupper med et fladt organisationshierarki og en mere eller mindre uformel organisationsstruktur i det hele taget, hvor aktivisternes indsats er den vigtigste ressource.

I miljødebatten er nationalregnskabet og specielt BNP blevet kritiseret for manglende hensyntagen til de skader, som den økonomiske aktivitet forårsager på miljøet og det indhug, der gøres i jordens begrænsede ressourcer som olie og gas. Det har fået nogle miljøorienterede økonomer til at foreslå, at man som supplement til det almindelige nationalregnskab laver et grønt nationalregnskab. Man har udviklet metoder til at værdifastsætte virkningerne på miljøet. Et eksempel er, at man interviewer folk om, hvad de ville være villige til at betale for at kunne besøge et smukt naturområde. Den slags målinger er behæftet med en betydelig usikkerhed. Derfor er ideen om et grønt nationalregnskab ikke virkeliggjort.

Se Validitet.

Gældskrisen plager en række ulande, hvor gælden er blevet så stor, at de ikke har mulighed for at betale den tilbage. I 1990’erne har gældskrisen særligt vist sig i de fattige afrikanske lande syd for Sahara. I den såkaldte Paris-klub blev en række vestlige lande enige om en vis gældslettelse og omlægning af gælden på mere lempelige vilkår. Fra midten af 1990’erne har Verdensbanken og IMF gennem HIPC-initiativet (Highly Indebted Poor Countries) søgt at imødekomme kravet om gældslettelse for disse i alt 41 lande. I de senere år har begrebet dog især været anvendt om nogle sydeuropæiske eurolandes problemer med deres statsgæld.