Figurer og tabeller til kapitel 2 - Familie og socialisation:
2.1: Familier fordelt på familietyper |
2.2: Hvem bor børnene sammen med? |
2.3: Befolkningen fordelt efter husstandens størrelse |
2.4: Levendefødte fordelt efter mors alder |
Figur 2.1: Ægteskaber opløst ved skilsmisse |
2.5: Vielser og skilsmisser |
Figur 2.2: Udviklingen i antal samværsordninger i forbindelse med skilsmisse |
2.6: Samværsformer i forbindelse med skilsmisse 2017 |
Figur 2.3: Skilsmisseforældres forskellige syn på problemer ved konflikt i forbindelse med skilsmisse |
2.7: Børn/unge, der har nemt/meget nemt ved at tale fortroligt med forældre og er sammen med venner |
Figur 2.4: Familietyper 2011 fordelt på familiepraksis og fars uddannelse |
Figur 2.5: Forældre der ved, hvor barnet er og altid kender barnets venner i procent, 2017 |
2.8: Opdragelsesværdier |
2.9: Opdragelsesværdier fordelt på uddannelse |
2.10: Opdragelse i hjemmet |
Figur 2.6: Vold i opdragelsen |
2.11: Vigtigt for et lykkeligt parforhold |
2.12: Det skader førskolebørn, at moderen arbejder |
2.13: Aldersbetingede fertilitetskvotienter |
Figurer og tabeller til kapitel 3 - Børn og unges liv:
Figur 3.1: Følelsen af pres blandt 8. klasses elever |
3.1: Skoleliv i gymnasier og erhvervsuddannelser |
3.2: Stress og ensomhed blandt gymnasieelever og elever i erhvervsuddannelser |
3.3: Unge med alvorlige psykiske problemer |
Figur 3.2: 18-årige fordelt efter, hvor ofte de går ud |
3.4: Unge fordelt efter intime erfaringer og forventninger |
Figur 3.3: Erfaringer på det seksuelle område blandt unge 15-19-årige |
Figur 3.4: Udviklingen blandt 15-25-årige, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed |
3.5: Alkoholindtag blandt unge |
Figur 3.5: Gymnasieelevers oplevelser i forbindelse med alkoholindtag |
3.6: Forbrug af illegale rusmidler i Danmark i aldersgruppen 16-24 år |
3.7: Børn, unge og sociale medier |
Figur 3.6: 11-19-årige, der er blevet mobbet på de sociale medier |
3.8: Børn og unge anbragt uden for hjemmet |
3.9: 15-årige med depression og spiseproblemer |
3.10: Børn på krisecentre |
Figur 3.7: Andelen af 25-årige, der har været udsat for alvorlige livsbegivenheder |
Figurer og tabeller til kapitel 4 - Indvandrere og efterkommere:
4.1: Indvandrere og efterkommere 1980-2019 |
4.2: Opholdstilladelse i asylsager |
4.3: Familiesammenføringstilladelser |
4.4: Sprog i hjemmet |
Figur 4.1: Ikke vestlige indvandrere, efterkommere og disses børn sammenlignet med børn af dansk oprindelse |
4.5: Social kontrol |
4.6: Ændringer i beskæftigelse og overførsler 18-64-årige, 2016-2018 |
Figur 4.2: Effekten af starthjælp |
Figur 4.3: Indvandrere og efterkommere i parfamilier, procent fordelt, 2018 |
4.7: Holdninger til indvandrere |
Figur 4.4: Oplevet diskrimination |
Figurer og tabeller til kapitel 5 - Kriminalitet:
5.1: Anmeldte straffelovsovertrædelser |
5.2: Kriminalitet og køn |
5.3: Anmeldte forbrydelser og sigtelser for voldtægt |
5.4: Voldtægtsofres oplevelse af første samtale med politiet |
5.5: Afgørelser og domme til frihedsstraf i forskellige aldersgrupper |
5.6: Aldersbetinget kriminalitetshyppighed fordelt efter national oprindelse, 2017 |
Figur 5.1: Antal ofre for sædelighedskriminalitet og voldskriminalitet fordelt på køn og alder, 2018 |
Figur 5.2: Mistanker/sigtelser blandt unge, 2006-2017 |
5.7: Ungdomskriminaliteten 2010-2018. Straffelovsovertrædelser |
5.8: I risiko i 15-årsalderen for at blive kriminel |
5.9: Beskyttelsesfaktorer i 15-årsalderen |
5.10: Tilbagefald (rediciv), 2014-2016 |
5.11: Ofre for internetkriminalitet |
5.12: Varetægtsfængslinger fordelt på varighed, 2010-2017 |
5.13: Gennemsnitlig længde af ubetingede frihedsstraffe for vold - antal dage, 2000-2017 |
5.14: Dømt til samfundstjeneste fordelt efter hovedkriminalitet |
5.15: Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Mænd og kvinder |
Figurer og tabeller til kapitel 6 - Indkomstulighed:
6.1: Ulighed i personindkomster i Danmark i faste 2015-priser |
Figur 6.1: Lorenzkurve for Danmark, 2017 |
Figur 6.2: Den relative stigning i fem ulighedsmål i Danmark |
Figur 6.3: Den rigeste ene procents indkomstandel i Danmark |
Figur 6.4: Andel der forbliver blandt de 1% rigeste 3 år i træk i Danmark |
Figur 6.5: Den rigeste ene procents indkomstandel i flere lande |
6.2: Stigningen i indkomstgruppernes indkomstandele i Danmark |
Figur 6.6: Sammenligning af indkomstulighed i Danmark og euro-landene |
Figur 6.7: Sammenligning af indkomstulighed i USA og Vesteuropa |
Figur 6.8: Relativ stigning i indkomst per voksen, hele verden, 1980-2016 |
Figur 6.9: Gini-koefficienten i OECD-landene, 2016 |
Figur 6.10: Gini-koefficient i Danmark ifølge hhv. OECD og DST |
6.3: Udviklingen i Gini-koefficienten i Danmark ved forskellige indkomstbegreber, 1994-2014 |
Figur 6.11: Enkelte faktorers bidrag til øget Gini-koefficient i Danmark |
Figur 6.12: Udviklingen i Gini-koefficienten 1994-2014 før og efter indkomstskat samt med og uden studerende |
Figur 6.13: Procentandelen af den samlede indkomst før skat der i gennemsnit stammer fra offentlige overførsler målt efter oprindelsesland i 2014 |
Figur 6.14: Empirisk observeret sammenhæng mellem Gini-koefficient og overenskomstdækning, international sammenligning |
6.4: Andel par hvor kvinden har størst indkomst |
6.5: Procentforskel på mænd og kvinders erhvervsindkomst |
6.6: Procentforskel på mænd og kvinders medianløn i OECD-lande |
6.7: Gini-koefficient i udvalgte lande ifølge OECD |
Figurer og tabeller til kapitel 7 - Formueulighed:
7.1: Procentforskel på mænd og kvinders formueindkomst |
Figur 7.1: Fordeling af nettoformuen incl. pensionsopsparing i Danmark |
Figur 7.2: Andel af nettoformuen excl. pensionsopsparing der tilfalder den rigeste ene procent |
Figur 7.3: Formueulighed excl. pensionsopsparing målt med Gini-koefficient, international sammenligning |
Figur 7.4: Indkomstkilder for den rigeste ene procent |
7.2: Lande med flest dollarmillionærer |
Figurer og tabeller til kapitel 8 - Social arv og fattigdom:
Figur 8.1: Sammensætningen af langvarigt fattige i Danmark |
Figur 8.2: Procentandel fattige børn i OECD-landene, 2015 |
Figur 8.3: Relativ fattigdom i USA, Tyskland og Danmark |
Figur 8.4: Hvor er de 20 procent fattigste opvokset? |
Figur 8.5: Sandsynligheden for at være blandt de 20 procent fattigste som voksen |
Figur 8.7: Så stor en andel fra hver socialklasse tager en erhvervsfaglig uddannelse |
Figur 8.8: Så stor en andel fra hver socialklasse tager en videregående uddannelse |
8.1: Hvor længe er man på kontanthjælp? |
8.2: Social mobilitet i Danmark |
8.3: Hvem omgås børn af de forskellige socialklasser i skolen? |
8.4: Indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere til folkeskolens afgangsprøve |
8.5: Social arv kan aflæses på karakterer |
Figur 8.9: Forskellige uddannelsers livsindkomst i millioner kr. i 2017 (disponibel indkomst) |
Figur 8.10: Andel mønsterbrydere fordelt på køn |
Figur 8.11: Andel mønsterbrydere fordelt på herkomst |
Figurer og tabeller til kapitel 9 - Politisk meningsdannelse og medier:
9.1: Udvalgte hverdagsavisers dækningsgrad 2018 |
9.2: Udvalgte hverdagsavisers dækningsgrad |
9.3: Læsere af hverdagsaviser |
9.4: Dagligt TV-forbrug |
Figur 9.1: TV-forbrug på en gennemsnitsdag marts 2019 |
9.5: TV-udbud fordelt på programtyper og omkostninger |
9.6: Forbrug af film og serier 1.kvartal 2019 |
Figur 9.2: Medieforbrug i Danmark |
Figur 9.3: Nyhedsmedier |
9.7: Andel der er meget eller ekstremt bekymret over misinformation |
Figur 9.4: Vigtigste nyhedsmedier i forskellige aldersgrupper 2019 |
9.8: Tiltro til nyhedsmedierne |
Figur 9.5: Vælgernes vigtigste politikområder |
9.9: Vælgernes politiske dagsorden 1973-2015 |
9.10: Beslutningstidspunkt for stemmeafgivelsen ved folketingsvalg |
Figur 9.6: Mediernes dagsorden i valgkampen 2019 |
9.11: Folketingskandidaternes brug af medierne ved valget 2015 |
Figur 9.7: Facebook i valgkampen 2015 |
9.12: Befolkningens brug af internettet i hjemmet |
9.13: Reklameforbruget fordelt på medier |
Figurer og tabeller til kapitel 10 - Politik (vælgerne):
10.1: Vælgernes fordeling på køn og alder ved folketingsvalget 2019 |
10.2: Vælgernes fordeling på erhverv og indkomst ved folketingsvalget 2019 |
10.3: Holdninger til politikerne 2019 |
Figur 10.1: Tillid til politikerne 1971-2015 |
Figur 10.2: Sammenhæng mellem tillid og politisk orientering |
Figur 10.3: Sammenhæng mellem tillid og oplevet social usikkerhed |
10.4: Hvor kom vælgerne fra? Vælgervandring fra valget i 2015 til valget i 2019 |
10.5: Fordelingspolitik og værdipolitik - opinionsbalancer |
Figur 10.4: Vælgernes placering værdipolitisk og fordelingspolitisk |
Figurer og tabeller til kapitel 11 - Forholdet mellem partierne:
Figur 11.1: Folketingsvalget 2015 sammenlignet med folketingsvalget 2019 |
11.1: Folketingsvalg 5.juni 2019 fordelt på storkredse og partier |
Figur 11.2: Mandater bag regeringerne |
11.2: Fordeling af mandater ved folketingsvalg 1981-2019 |
Figur 11.3: Styrkeforholdet mellem de politiske fløje 1957-2019 |
11.3: Fordeling af stemmer i procent ved folketingsvalg 1979-2019 |
Figur 11.4: Partiernes vælgerprofil - køn og alder 2019 |
11.4: Partiernes vælgerprofil - uddannelse 2019 |
11.5: Partiernes vælgerprofil - rig-fattig 2019 |
11.6: Partiernes medlemstal og indtægter |
Figurer og tabeller til kapitel 12 - Politiske systemer i Danmark og EU:
12.1: Folketingets arbejde |
Figur 12.1: Andel af love og bekendtgørelser under EU-indflydelse 1/1 2010-27/5 2015 |
Figur 12.2: Fordeling af borgmestre på partier efter kommunalvalget i november 2017 |
12.2: Valg til Europaparlamentet |
12.3: Politiske grupper i Europaparlamentet 2004-2019 |
12.4: Folkeafstemninger i Danmark relateret til EU |
12.5: Kommunalvalg 2017 |
Figurer og tabeller til kapitel 13 - Forbrug og inflation:
Figur 13.1: Årlig inflation i Danmark siden 1960 målt som stigning i forbrugerprisindekset |
Figur 13.2: Udvikling i ejendomspriserne i Danmark |
13.1: Hvilke varer er steget mest i pris? |
Figur 13.3: Råolieprisen i US dollar målt i faste 2018-priser siden 1968 |
Figur 13.4: Antal tvangsauktioner per kvartal i Danmark siden 1979 |
Figur 13.5: Forbrugerforventninger i Danmark siden 1979 |
Figur 13.6: Husholdningernes forbrugskvote 1995-2018 |
Figur 13.7: Husholdningernes forbrug efter indkomst i procent af rådighedsbeløb 2016 |
Figur 13.8: Empirisk observeret sammenhæng mellem husholdningernes forbrug og beskæftigelse |
Figur 13.9: Vækst i indenlandsk efterspørgsel og investeringer i USA |
Figur 13.10: Vækst i indenlandsk efterspørgsel og investeringer i EU (eurozonen fra 2001) |
Figur 13.11: Vækst i indenlandsk efterspørgsel og investeringer i Danmark |
Figurer og tabeller til kapitel 14 - Nationalregnskab og økonomiske sammenhænge:
Figur 14.1: Tilgang og anvendelse af varer og tjenester, 2018 (løbende priser i mia. kr.) |
14.1: Tilgang og anvendelse af varer og tjenester |
14.2: Nationalregnskabsbegreber |
14.3: Økonomisk vækst i udvalgte lande |
Figur 14.2: Danmarks BNP per indbygger, 1820-2016 |
14.4: Realvækst i procent - BNP og komponenter heraf |
Figur 14.3: Vækst i BNP per indbygger i Danmark i historisk og international sammenligning (2002 = indeks 100) |
Figur 14.3 (korrigeret for fejl) |
Figur 14.4: Empirisk observeret sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed, 1957-2017 |
Figur 14.5: Empirisk observeret sammenhæng mellem investeringer og vækst i BNP, 1967-2017 |
Figur 14.6: Empirisk observeret sammenhæng mellem opsparing og investeringer, 1995-2017 |
Figur 14.7: Finanseffekt og output-gap i procent af BNP |
14.5: Multiplikatoreffekten i Danmark |
14.6: Statens finanser i procent af BNP |
Figur 14.8: Effektiv rente af statsobligationer |
Figurer og tabeller til kapitel 15 - Bæredygtig udvikling:
15.1: CO2-emissioner fra dansk energiforbrug, fordelt på brændselstype, 1980-2017 |
15.2: Forbrug af energiprodukter, 1966-2017, GJ (Gigajoule) |
Figur 15.1: Elbalancen - produktion og forbrug af elektricitet |
15.3: Transportsektorens energiforbrug, 1980-2017 |
15.4: Produktion af vedvarende energi, 1972-2017 |
Figur 15.2: Danmarks produktion af primær energi- og bruttoenergiforbrug, 1975-2017 |
Figur 15.3: Danmarks energiforsyning, selvforsyningsgrader, 1990-2018 |
15.5: Energiproduktivitet i EU-landene, 2004-2016 |
15.6: Climate Change Performance Index, 2010-2019 (rangordnet efter score i 2019) |
Figur 15.4: CO2-udledning fra udvalgte lande, 1960-2014 |
Figur 15.5: Forbrug af ressourcer - økologiske fodaftryk i Danmark, 1961-2016 |
15.7: Biokapacitet, økologisk underskud, befolkning, HDI mm. i udvalgte lande |
Figurer og tabeller til kapitel 16 - Erhvervsforhold:
16.1: Bruttoværditilvækst fordelt på brancher |
Figur 16.1: Bruttofaktorindkomstens fordeling på sektor, 1860-2018 |
16.2: Beskæftigelsen fordelt på brancher |
Figur 16.2: Beskæftigelsens udvikling, 1960-2018 |
16.3: Antal arbejdssteder efter brancher og størrelse, 2008-2017 |
16.4: Erklærede konkurser fordelt på brancher, 2006-2018 |
16.5: Arbejdsproduktiviteten, 2008-2018 |
16.6: Nøgletal for landbrugsudviklingen |
16.7: Landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst, 1990-2016 |
16.8: Fødevareklyngens beskæftigelse og eksport |
16.9: Nøgletal for dansk fiskeri |
16.10: Investeringer fordelt efter art, 2000-2018 |
Figur 16.3: Den sammensatte konjunkturindikator for industrien, 2005-2019 |
16.11: Danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark |
Figur 16.4: Samlet fuldført byggeri, 1982-2018 |
16.12: Virksomhedernes IT-udgifter og brug af IT |
Figur 16.5: Kursværdi af obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser, mia. DKK, 1999-2019 |
16.13: Ejerfordeling af børsnoterede aktier |
Figur 16.6: Danske virksomheders udenlandske datterselskaber - antal selskaber fordelt på regioner, 2007-2017 |
Figur 16.7: Danske virksomheders udenlandske datterselskaber - antal ansatte fordelt på regioner, 2007-2017 |
Figurer og tabeller til kapitel 17 - Konkurrenceevne og arbejdsmarked:
17.1: Arbejdsstyrken og dens sammensætning (1000 personer), 1985-2017 |
Figur 17.1: Befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede, 1950-2017 |
Figur 17.2: Arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken, 1950-2018 |
17.2: Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor |
Figur 17.3: Aldersbetingede erhvervsfrekvenser 1981 og 2017 |
17.3: Mænd og kvinders erhvervsfrekvens i EU-lande samt Tyrkiet, Japan og USA |
17.4: Antal personer berørt af arbejdsløshed, i alt og fordelt efter ledighedsgrad, 2007-2018 |
17.5: Fuldtidsledige efter højeste fuldførte uddannelse, 2007-2017 |
Figur 17.4: Fuldtidsledige fordelt på kommuner i procent, 2018 |
17.6: Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i udvalgte kommuner, 2007-2018 |
17.7: Beregnet antal fuldtidsledige fordelt på køn og alder, 2009-2018 |
17.8: Arbejdsløse i procent af arbejdsstyrken opdelt på regioner, 2010-2018 |
Figur 17.5: Tilknytning til arbejdsmarkedet, året 2018 |
Figur 17.6: Afgrænsning af AKU-ledigheden for de 15-64-årige, 2018 |
Figur 17.7: Bruttoledighed. Sæsonkorrigerede og faktisk opregnede tal, 2007-2019 |
17.9: Personer på syge- og barselsdagpenge samt i tilbagetrækningsordninger |
17.10: Fuldtidsledige fordelt efter oprindelsesland |
Figur 17.8: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob, 2000-2018 |
17.11: Arbejdsstandsninger, 1980-2018 |
17.12: Arbejdsmarkedets fællesorganisationer og store forbund, 1970-2018 |
17.13: Timeløn og årsløn på DA-området |
Figur 17.9: Årlig vækst i timelønnen på DA-området i procent, 1987-2017 |
17.14: Lønkonkurrenceevnen i Danmark, 2011-2020 |
17.15: Ændringer i varemarkedsandele |
17.16: International konkurrenceevne - top 20 ud af 140 lande, 2018-19 |
Figur 17.10: Tilbagetrækningsalder ved overgangen til efterløn og folkepension, 2010-2018, fordelt på uddannelse |
Figur 17.11: Efterlønsmodtagere efter køn og tid, 2007-2018 |
Figur 17.12: Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i EU-lande. Europa-kommissionens skøn for 2070 |
17.17: Arbejdsskader, 2004-2018 |
Figurer og tabeller til kapitel 18 - Udenrigshandel, valuta og betalingsbalancen:
18.1: Betalingsbalancen i udvalgte lande |
18.2: Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter |
Figur 18.1: Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster siden 1980 i procent af BNP |
Figur 18.2: Udviklingen i udlandsgælden siden 1953 i procent af BNP |
Figur 18.3: Stigningen i verdenshandelen (1979 = indeks 100) |
Figur 18.4: Den effektive kronekurs |
Figur 18.5: Valutakurser |
Figur 18.6: Så meget koster en Big Mac i forskellige lande (i dollar, januar 2019) |
Figur 18.7: Importen fordelt på oprindelseslande i procent af den samlede import |
Figur 18.8: Eksporten fordelt på bestemmelseslande i procent af den samlede eksport |
Figur 18.9: Sammensætning af Danmarks eksport i historisk sammenligning |
Figurer og tabeller til kapitel 19 - EU:
Figur 19.1: Schengen-lande og lande udenfor Schengen, EU og EFTA |
19.1: Holdninger til EU - Hvad betyder EU for dig personligt? |
19.2: Oplevelse af EU generelt |
19.3: Holdninger til EU - For eller imod? |
19.4: Over- og underskud på EU-landenes offentlige budgetter |
19.5: EU-landenes offentlige gæld |
19.6: Medlemslandenes bidrag til EU's budget, 2018 |
Figur 19.2: Medlemslandenes nettobidrag til EU i 2017 |
Figur 19.3: Medlemslandenes nettobidrag til EU i 2017 |
19.7: Udviklingen i EU's udgifter |
Figurer og tabeller til kapitel 20 - Velfærdsstaten:
Figur 20.1: Velfærdsudgifter målt på forskellig måde, international sammenligning, 2015 |
Figur 20.2: Samlede velfærdsudgifter, international sammenligning, 2015 |
Figur 20.3: Velfærdsudgifternes fordeling mellem offentlig og privat, international sammenligning, 2015 |
Figur 20.4: Sådan prioriteres den offentlige velfærd, international sammenligning, 2015 |
Figur 20.5: Andel af overførselsindkomsterne der overføres til de 20 procent fattigste, 2013 |
20.1: Beskæftigelsen i den offentlige sektor |
20.2: Indkomstoverførsler fra det offentlige |
20.3: Den offentlige sektors udgifter fordelt på opgaver (i faste priser) |
20.4: Den offentlige sektors udgifter fordelt på opgaver (i procent af BNP) |
Figur 20.6: Udviklingen i antal offentligt forsørgede i alderen 16-64 år |
Figur 20.7: Nettoledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere |
Figur 20.8: Så meget af en industrimedarbejders løn dækker dagpengesatsen (kompensationsgraden) |
20.5: Den offentlige sektors omfordelende virksomhed 2015/16 |
20.6: Udviklingen i satserne for udvalgte sociale ydelser |
Figurer og tabeller til kapitel 21 - Skat:
21.1: Skattesatser i Danmark |
21.2: Indtægter fra skatter og afgifter i Danmark |
Figur 21.1: Empirisk observeret sammenhæng mellem omfanget af opkrævet skat og produktionens størrelse i 130 lande i 2016 |
Figur 21.2: Udviklingen i marginalskattesatsen i udvalgte lande, 1900-2017 |
Figur 21.3: Udviklingen i gennemsnitlig indkomstskat for en enlig der tjener 167 procent af en gennemsnitsløn |
Figur 21.4: Så meget snyder de forskellige indkomstgrupper i skat i Skandinavien |
Figur 21.5: Den gennemsnitlige indkomstskat for udvalgte familietyper, 2018 |
Figur 21.6: Skattetrykket i Danmark i procent af BNP |
Figur 21.7: Internationalt sammenligneligt skattetryk, 2015 |
Figurer og tabeller til kapitel 22 - U-lande og I-lande:
Figur 22.1A: Verdens befolkning, 1750-2100 i mio. |
Figur 22.1B: Forventet levealder fra fødsel. Antal år 1990-2100 |
22.1: Failed States Index. Top 20 - de mest skrøbelige stater |
22.2: Human Development Indeks (HDI-indeks) samt beregning af økonomisk ulighed, 2017 |
22.3: Ændring i verdensmarkedspriser fordelt på varegrupper i US |
Figur 22.2: Migranters hjemsendelse af penge til U-lande |
22.4: Vækst i produktion og handel i procent |
22.5: Bytteforholdet |
22.6: Udviklingslandenes gældsbyrde fordelt på regioner, 2009-2017 |
22.7: Udvalgte udviklingslandes gæld i procent af BNI, 2007-2017 |
22.8: Eksportkreditfondens garantiansvar fordelt på regioner og landerisikoklasser |
Figur 22.3: Statslig udviklingsbistand fra DAC-landene i mio US dollars og i procent af BNI, 2018 |
22.9: Forekomst af HIV blandt 15-49-årige procent af befolkningen, 1990-2016 |
Figur 22.4: Danmarks udviklingsbistand 2018 i mio. kr. |
22.10: Magt i det internationale system. Determinanter og kapabiliteter. Udvalgte lande |
22.11: Danmarks officielle bistand fordelt på landeområder, 1970-2016. Brutto |
22.12: Sektorfordeling af Danmarks bilaterale bistand, 2005-2016 |