Lande tilknyttet OECD’s Komité for Udviklingsbistand oprettet i 1960: Development Assistance Committee.

Dagpenge er betegnelsen for arbejdsløshedsdagpenge, som man kan modtage som arbejdsløs, hvis man opfylder en række betingelser, bl.a. 1) At man i mindst ét år har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse. 2) At man har haft fuldtidsarbejde i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 år. 3) At man er tilmeldt Jobcenteret som arbejdssøgende. 4) At man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Se også Sociale ydelser.

Medieteori, der siger, at mediernes betydning primært ligger i deres dagsordensættende funktion. Både politikere og borgere forholder sig oftest netop til de sager, medierne tager op.

Den del af det danske udenrigsministerium, der varetager administrationen af den danske ulandsbistand. Se også Udviklingsbistand.

Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation på arbejdsmarkedets arbejdsgiverside. DA blev oprindeligt dannet i 1899 og tæller i dag 12 arbejdsgiverorganisationer med mere end 24.000 virksomheder som medlemmer. Dansk Industri (DI) er klart den vigtigste medlemsgruppe.

Interesseorganisation for ca. 18.000 danske virksomheder og mere end 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, vidensservice, oplevelse, velfærd og transport.

Dansk politisk parti stiftet i 1995 ved et brud i Fremskridtspartiet. Partiet har ingen klar ideologi eller baggrund i nogen entydig socioøkonomisk gruppe, men har gradvist udfaset den liberalistiske arv fra Fremskridtspartiet og har slet ikke dettes anarkistiske partikultur. Dansk Folkeparti er tværtimod meget topstyret af en lille inderkreds omkring tidligere partileder Pia Kjærsgaard. Partiet har i høj grad profileret sig på udlændingepolitikken samt på en efterhånden meget udtalt modvilje mod EU. Partiet fremstår som den danske variant af en europæisk bølge af nye højre- eller nationalpopulistiske partier

Danmarks største arbejdsgiverorganisation med ca. 18.000 medlemsvirksomheder. Har via sin rolle i overenskomstforhandlingerne en dominerende indflydelse på løndannelsen i Danmark og er generelt én af de tungest vejende interesseorganisationer i landet.

Dansk Metal (Dansk Metalarbejderforbund) blev stiftet i 1888 som fagforbund for smede og maskinarbejdere. Dansk Metal har i dag ca. 71.000 medlemmer.

Udenrigspolitikken føres af regeringen, men regeringen skal rådføre sig med Folketinget via udenrigspolitisk nævn, og Folketinget skal bl.a. godkende traktater indgået af regeringen (Grundlovens § 19). Gennem udenrigspolitikken søger man at varetage følgende tre overordnede udenrigspolitiske mål: 1) Sikkerhedspolitiske, hvor man søger at sikre statens eksistens og grænser. Midlerne til dette er det militære forsvar af Danmark, diplomatiske midler og deltagelse i alliancer som NATO og internationalt samarbejde i organisationer som OSCE og FN. 2) Udenrigsøkonomiske ”velfærdsmål”, hvor målet er at sikre økonomisk vækst og stabilitet. Gennem internationale organisationer som først og fremmest EU, men også OECD og WTO søger Danmark at skabe gode vilkår for dansk erhvervsliv og eksport. 3) Idépolitiske (værdifremmende eller normative), hvor det drejer sig om at påvirke verden i overensstemmelse med dansk tankegang om f.eks. demokrati, menneskerettigheder, forhandling frem for krig og økonomisk udjævning. Blandt de vigtigste midler er dansk ulandsbistand og dansk deltagelse i internationale organisationer som Europarådet, FN og FN’s underorganisationer.

Danmark fik med Edinburghaftalen skrevet fire forbehold ind i traktaten. De fire forbehold, som er nævnt herunder, er jævnligt til debat, og især forsvarsforbeholdet foreslås af flere partier ændret eller ophævet. 1)  Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab, men udgør et sæt supplerende rettigheder. 2) Danmark deltager ikke i Den Økonomiske og Monetære Unions 3. fase. Danmark står derfor uden for den fælles valuta euro og er ikke bundet af de regler, der vedrører den økonomiske politik, som gælder for lande, der deltager i ØMU’ens tredje fase. Danmark bevarer desuden sine beføjelser med hensyn til pengepolitikken. 3) Danmark deltager ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. 4) Danmark deltager ikke i et overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender dvs. især flygtninge-, indvandrer- og asylpolitik, men deltager fuldt ud i Maastrichttraktatens mellemstatslige samarbejde.

Saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget bruges ofte som mål for statsbudgettets påvirkning af den samfundsøkonomiske aktivitet. Et øget underskud eller et reduceret overskud vil have en aktivitetsøgende funktion.

Logisk slutning fra det generelle til det specielle. Den deduktive metode i samfundsvidenskaberne tager udgangspunkt i generelle teorier og modeller og efterprøver disse ved at konfrontere dem med undersøgelser af virkeligheden. Se også Empiri.

En omregning af en talserie i årets priser til en talserie i faste priser, hvor den renses for misvisning pga. inflation (eller deflation).

Betegner en situation med faldende priser (i modsætning til inflation med stigende priser).

Se Subkultur.

Betegner det demokratiske ideal og den praksis, hvor folkets direkte deltagelse i de politiske beslutningsprocesser anses for den centrale kvalitet i demokratiet.

Se Efterspørgselsinflation.

Demografi beskriver befolkningens udvikling, sammensætning og årsagerne hertil: dødelighed, fertilitet, indvandrede og udvandrede m.m.

Demokrati er en samfundsform karakteriseret ved at magten udgår fra folket (=folkestyre). Demokratiet udøves enten som direkte demokrati eller som repræsentativt/indirekte demokrati. Se også deliberativt demokrati, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati og nærdemokrati.

Se Valutakurser.

I økonomisk sammenhæng bruges begrebet om en dyb og langvarig lavkonjunktur præget af høj arbejdsløshed, lav produktion, ringe kapacitetsudnyttelse og et fald i investeringerne.

Se fattigdom

En fællesbetegnelse for finansielle produkter, hvis fællestræk er en form for værdipapir konstrueret på basis af et underliggende produkt. Aftalen er ofte opbygget omkring en fremtidig ydelse, f.eks. at sælge en bestemt aktie eller obligation på et bestemt fremtidigt tidspunkt. Handlen med derivater er vokset voldsomt på diverse børser.

Undersøgelser, hvis formål er at beskrive f.eks. et bestemt miljø eller et lokalsamfund. I en deskriptiv undersøgelse er det vigtigt at være bevidst om, hvilke datatyper, man skal udvælge.

Se DØR.

Se Valutapolitik.

Konkurrerende varer er karakteriseret ved forskellige kendetegn i modsætning til standardvarer.

Bruges til at karakterisere graden af arbejdsdeling i et samfund, og i hvilken udstrækning samfundet er karakteriseret af mange forskellige roller. Den sociale differentiering bruges også til at karakterisere individernes forskellige muligheder for at opnå magt, indflydelse og adgang til samfundets ressourcer. Se Social arv og Socioøkonomisk klassifikation.

Se Dansk Industri.

Betegner den form for demokrati, hvor beslutningerne træffes direkte af folket enten ved personligt fremmøde og afstemning på stedet eller ved skriftlig afstemning som ved folkeafstemninger og urafstemninger.

Se Magtens dimensioner.

Forrentningen af et værdipapir med en given pålydende rente, når man tager hensyn til værdipapirets kurs. Hvis f.eks. en 8 %- obligation på 1000 kr. købes til kurs 90, så er den direkte rente 80 kr. (8 % af 1000 kr. pålydende) af de 900 kr. der reelt er investeret – altså 80/900*100 % = 8,88 %.

Der er tale om direkte udenlandske investeringer, når en person eller et selskab i et land erhverver en virksomhed i udlandet, man har effektiv kontrol over (Danmarks Statistik bruger her en grænse på 10 % af den stemmeberettigede aktiekapital). Man erhverver et aktiv, man har ejendomsret over. Modsætningen er her porteføljeinvesteringer, der er erhvervelse af fordringer.

Et direktiv er en bindende EU-retsakt. Det er dog kun bindende, hvad det tilsigtede mål angår, og medlemslandene bestemmer selv, med hvilke midler et direktiv skal gennemføres i national ret. Det kan f.eks. være som lov eller bekendtgørelse. Medlemslandene skal implementere direktivets bestemmelser inden for en tidsfrist fastsat i direktivet.

Se Nationalbankens diskonto.

Diskrimination eller diskriminering finder sted, når mennesker med bestemte egenskaber bliver behandlet eller belønnet forskelligt fra andre, samtidig med at disse egenskaber ikke giver nogen objektiv eller saglig berettigelse for forskelsbehandlingen. Almindeligvis taler man kun om diskriminering, når mennesker belønnes eller behandles dårligere end andre, skønt man også kan tale om positiv diskriminering. Blandt de mest udbredte former for diskriminering er køn, race, religion, sprog, klasse og alder. Visse former for diskrimination er forbudt ved lov. Det gælder diskrimination pga. race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, jf. Lov om forbud mod diskrimination pga. race mv.

En sammenhæng af begreber, antagelser, påstande og argumenter m.m., der bruges til at beskrive og forstå et givent sagsområde, kaldes ofte en diskurs. Det påstås ofte, at den politiske kamp i dag i høj grad foregår som en kamp om hvilke diskurser, der tilkæmper sig magten ved at dominere den offentlige og politiske debat. Diskursmagt taler man om, når man skaber magt/indflydelse ved at påvirke den måde, virkeligheden opfattes på, f.eks. ved brug af begreber, der farver virkeligheden på en bestemt måde. Se også Magt.

Se Magtens dimensioner.

Bruttonationalindkomsten (BNI) minus indkomst- og formueskatter og andre løbende overførsler til udlandet.

Den indkomst, husholdningerne har til rådighed, når de direkte skatter er betalt.

Købekraften af den disponible indkomst, hvor der er taget højde for prisudviklingen.

Mulighederne for at have indflydelse på andre menneskers meningsdannelse er ikke kun et spørgsmål om en massiv og velargumenteret påvirkning. Det er bl.a. formuleret i dissonansteorien. Teorien opererer med tre forhold af afgørende betydning: A) De forestillinger den person, der skal påvirkes, har om den aktuelle sag. B) Personens opfattelse af den, der søger at påvirke. C) Personens opfattelse af, hvad påvirkeren egentlig mener. Teoriens postulat er, at vi som modtagere søger at undgå dissonanssituationer. F.eks. en situation, hvor vi på forhånd har en positiv holdning til et bestemt spørgsmål, en positiv holdning til den person, der søger at påvirke os, og en opfattelse af, at han mener det modsatte af, hvad vi oprindelig mente. Dissonanssituationen kan undgås ved at skifte holdning i spørgsmålet, ved at ændre holdning til personen eller ved at omfortolke det budskab, som han kommer med.

Socialisering af børn er ikke kun et familieanliggende. En meget væsentlig del af børns liv foregår i daginstitution eller dagpleje. Nogle forskere mener, at det er tvivlsomt, om vi kan bibeholde en skelnen mellem primær socialisation og sekundær socialisation. Snarere skal man se på, hvordan de forskellige sociale arenaer samvirker. Se mere i ”Sociologi og modernitet” (Columbus 2008) 2.udgave s.107ff og i ”Sociologi ABC” (Columbus 2008) 2.udgave s.22.

En overbevisning der klamrer sig til nogle faste grundholdninger eller læresætninger (dogmer), uanset at disse i øvrigt ikke er hævet over rimelig tvivl og kritik.

EU-domstolen har 27 dommere, én udpeget af hvert land. Kompetencer: At udføre såkaldte præjudicielle afgørelser (på baggrund af anmodning fra de nationale domstole om tolkning af EU-retten) og at agere dømmende i sager mellem to parter vedr. EU-lovgivningen, f.eks. Kommissionen og et medlemsland eller en virksomhed. Beslutningsformer: Simpelt flertal. I 1989 oprettede man ”Retten i Første Instans” for at klare det stigende antal sager, og som virker som en form for underret i forhold til Domstolen. Indtil Lissabon-traktaten i 2009 var navnet EF-domstolen, fordi den kun dømte inden for den oprindelige EF-traktat (Rom-traktaten). EU-domstolen må ikke forveksles med den europæiske menneskerettighedsdomstol under Europarådet.

DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) bruger den neoklassiske generelle ligevægtsmodel til at gennemføre langsigtede samfundsøkonomiske analyser af dansk økonomi.

Se DAU-saldo.

Den største del af energiproduktionen foregår ved forbrænding af olie, kul eller gas (fossile brændsler). Ved forbrænding af fossile brændsler tilføres atmosfæren store mængder CO2, som ikke hører til i det naturlige kredsløb mellem planter og dyr. Resultatet er, at indholdet af CO2 i atmosfæren stiger. Siden begyndelsen af den industrielle revolution er det øget med over 15 %. Alene i løbet af de sidste 20-30 år har det ført til registrerbare temperaturstigninger og klimaforandringer. Det skal dog tilføjes, at sådanne resultater er baseret på komplicerede modeller. Det medfører en vis usikkerhed.

Ved dannelse af en ny regering i Danmark sender hvert af de i Folketinget repræsenterede partier to repræsentanter til dronningen med partiets anbefaling af en statsministerkandidat eller evt. en leder af de videre forhandlinger om regeringsdannelsen. Ved komplicerede regeringsdannelser kan det være nødvendigt med flere dronningerunder. Hensigten med dronningerunderne er at sikre, at regeringen udpeges i overensstemmelse med det parlamentariske princip om, at en ny regering ikke må afvises af et flertal i Folketinget.

Dublin-forordningen er hjørnestenen i EU’s asylsystem og bestemmer hvilket land, der er ansvarligt for ansøgningsprocessen, der skal give international beskyttelse. Den 6. november 2017 stemte Parlamentet for et mandat til at genforhandle Dublin-reglerne med EU-regeringerne. Parlamentet foreslår, at nye Dublin-regler inkluderer:
at det land, som asylansøgeren først ankommer til, ikke automatisk skal være ansvarlig for asylansøgningsprocessen samt
at asylansøgere, der har en ‘ægte forbindelse’ til et specielt EU-land, skal overføres der. De, der ikke har en særlig forbindelse til et EU-land, skal fordeles på en fair måde mellem medlemslandene. Lande, der afviser at deltage i overførslen af asylansøgere, kan risikere at miste EU-midler.

Hvis der sælges til priser, der ligger under produktionsomkostningerne, er der tale om dumping. Formålet tænkes normalt at være at kvæle konkurrenterne, hvorefter man kan nyde godt af monopolfordele. Derfor anses dumping ofte for en urimelig, skadelig og undergravende konkurrenceform. I dag bruges dumpingbegrebet oftest i udvidet betydning om social dumping og miljødumping (priskonkurrence fra lavtlønslande uden sociale sikringsordninger og miljøbeskyttelsesomkostninger som i de højtudviklede samfund).

En ordning, der betyder, at lønningerne automatisk reguleres i takt med at forbrugerpriserne stiger. I Danmark blev ordningen suspenderet efter at en borgerlig regering (Schlüter-regeringen) var trådt til i 1982. Efterfølgende blev ordningen ophævet ved lov.

Karakteriserer handlinger, beslutninger eller andet, der er uhensigtsmæssige i forhold til det formål, der tilstræbes. Se også Kontraproduktiv.

Dækningsbidraget i en virksomhed fremkommer ved at trække de variable omkostninger fra virksomhedens omsætning. Dækningsbidraget skal følgelig dække virksomhedens faste omkostninger og virksomhedens overskud.

Se Magtdelingslæren.

Det Økonomiske Råd er et rådgivende organ. Rådet har et formandskab, de såkaldte vismænd, bestående af nationaløkonomiske professorer og et sekretariat. De udsender halvårlige rapporter. Vismændene spiller en væsentlig rolle i den offentlige debat.