Lønmodtagere er i Danmark organiseret efter fag: på det lokale niveau i fagforeninger, der landsdækkende er gået sammen i fagforbund som HK, Dansk Metal og 3F.

Konflikter om, hvordan en kollektiv overenskomst skal fortolkes, afgøres ved voldgift. Først søges konflikten dog løst i virksomheden eller mellem hovedorganisationerne. Voldgiftspanelet er typisk sammensat af personer, der er udpeget af de to parter og en neutral opmand, som parterne i fællesskab har udpeget.

Arbejder med en faglig uddannelse, der afsluttes med et svendebrev. En ufaglært arbejder er en arbejder uden en egentlig, faglig flerårig uddannelse. Ufaglærte arbejdere kaldes også specialarbejdere.

En stat betegnes normalt som skrøbelig (”failed”), når den mister suveræn kontrol over sit område. Indekset for skrøbelige stater (tabel 22.1) er baseret på 12 sociale, økonomiske og politiske indikatorer. En stat kan maksimalt opnå 120 point på indekset. Jo flere point, jo mere mislykket er staten - ifølge indekset. Indikatorerne er eksempelvis statens udbud af offentlig service, økonomisk udvikling, menneskerettigheder, flygtninge og internt fordrevne. Formålet med indekset er at måle de vigtigste faktorer, som kan føre til, at stater mister kontrollen over deres territorium. Indekset er udviklet af det uafhængige forskningsinstitut Fund for Peace og det amerikanske politiske tidsskrift Foreign Policy.

En given varer produceres ved hjælp af arbejdskraft L og kapital K. L/K forholdet mellem arbejdskraft og kapital kaldes faktorintensiteten i produktionen af den pågældende vare. Se Arbejdskraftintensiv produktion.

Principielt en prisopgørelse baseret på aflønningen af de produktionsfaktorer, der indgår i f.eks. løn og kapitalafkast. I praksis fastsættes produktionen i faktorpriser ved fra produktionen i markedspris at fratrække afgifter og tillægge eventuelle prissubsidier (pristilskud). Se Nationalregnskabet.

Faktorudrustningsteorien er en teori, der forklarer udvikling og struktur i den internationale handel med landenes forskellige udrustning med produktionsfaktorer.

Se Folkeafstemning.

En familie kan være mange ting. Siden 1800- tallet har begrebet især været brugt om en kvinde og mand, der indgår ægteskab og får ét eller flere børn (kernefamilien).
I den sociologiske litteratur arbejder man også med andre familieformer: Storfamilier, hvor flere generationer bor og arbejder sammen, kollektiver, hvor et større antal personer bor sammen i en slags storfamilie, og papirløst samlevende, hvor et par danner en kernefamilie uden at indgå ægteskab.
De nye familieformer belyses i statistikken med begreberne:
– Samlevende i registreret partnerskab eller ægteskab mellem to personer af samme køn.
– Samlevende par – papirløst samlevende med fællesbørn.
– Samboende par – papirløst samlevende, der ikke har fællesbørn.
Familiens udvikling går i retning af større individualisering – den enkeltes muligheder for at realisere sig selv står i fokus. Familien tages ikke for givet på samme måde som tidligere, men er i stedet noget, man kan vælge til og fra. Børnefamiliens eksistens hviler i stigende omfang på, at børnene kan passes uden for familien.
Endelig kan nævnes, at de regler og roller, der er knyttet til familien, er ændret, men i forskellig retning. Der skelnes f.eks. mellem ”teamfamilier” og ”svingdørsfamilier”. I teamfamilier er der plads til den individuelle udvikling men samtidig bevidsthed om samhørighed og fællesskab med de øvrige familiemedlemmer. I svingdørsfamilier har medlemmerne stor frihed til at dyrke egne interesser uden særlig hensyntagen til de øvrige familiemedlemmer; kontakten til de øvrige minimeres, man mødes i ”svingdøren”.

I udlændingeloven findes bestemmelser om hvilke vilkår, der skal være opfyldt for at herboende udlændinge kan blive familiesammenført med deres ægtefælle eller samlever og børn under 18 år. Reglerne om familiesammenføring er blevet strammet flere gange. Indvandreres mulighed for familiesammenføring med forældre over 60 år er blevet ophævet, og der er indsat nye bestemmelser i udlændingeloven med henblik på at forhindre, at der opnås opholdstilladelse på baggrund af arrangerede ægteskaber og proformaægteskaber. Se politisk-økonomisk oversigt.

Den ideologi, som Mussolini udviklede i Italien efter 1. Verdenskrig, som afviste modsatrettede klasseinteresser, og som satte staten i centrum med krav om, at  borgernes individuelle interesser skal underordnes i forhold til staten. Nazismen tilføjede ideologien en voldsom racistisk drejning.

Omkostninger, der er uafhængige af produktionens omfang i modsætning til variable omkostninger.

Økonomiske størrelser er normalt opgjort som værdier i kroner, dollars, euro. e.l. Vil man se på udviklingen over en årrække vil en stigende værdi dels afspejle stigende mængder, dels stigende priser. Ved hjælp af prisindeks kan man regne sig frem til, hvor meget værdien af en given størrelse er steget, når der ses bort fra prisstigninger. Eller sagt med andre ord, hvad er værdien, hvis vi regner med faste priser. I modsætning hertil betegnes økonomiske størrelser, hvor prisudviklingen indgår som løbende priser eller årets priser. Som noget nyt har Danmarks Statistik i stedet for et almindeligt prisindeks valgt at bruge såkaldte kædede værdier. Princippet i denne metode er at erstatte et fast basisår med en beregning baseret på årligt skift af basisår. Fordelen ved denne metode er, at der tages hensyn til, at prisudviklingen - det at visse typer produkter stiger mere i pris end andre - påvirker efterspørgslens sammensætning. Man søger mod de produkter, der ikke er så dyre. Derfor vil den samlede prisudvikling være overdrevet, hvis man fastholder efterspørgselssammensætningen i basisåret. Problemet ved denne metode er, at den mængdemæssige stigning af de enkelte faktorer (forbrug, investering etc. ) i f.eks. nationalregnskabet nok er mere korrekt udregnet, men at man ikke kan forbinde dem på samme måde, som når det drejer sig om tilgang og anvendelse af varer i løbende priser.

Se Udvalg.

En valutakurspolitik, der sigter mod at holde en fast kurs på landets valuta i forhold til en anden (dominerende) valuta, f.eks. US-dollars eller euro. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik i forhold til først tyske mark og nu euro.

Når det gælder selve definitionen af fattigdom, strides forskere om, hvorvidt den har almen gyldighed eller beror på lokale forhold. Talsmænd for førstnævnte holdning går ud fra, at der findes visse målbare almene behov, f.eks. mad og bolig, som må tilfredsstilles, for at mennesker ikke skal være fattige. Biologiske behov er imidlertid problematiske som mål. Opfattelsen af, hvad der er tilstrækkeligt, varierer fra kultur til kultur. Fattigdom opfattes derfor normalt som et relativt begreb. Som eksempel kan nævnes den opfattelse, regeringens ekspertudvalg formulerede i 2013: ”Fattigdom kan efter udvalgets vurdering ikke defineres objektivt eller entydigt, men er knyttet til subjektive eller politiske opfattelser af, hvad det vil sige at være fattig. Fattigdom skal ses i en samfundsmæssig sammenhæng i forhold til et lands udvikling og befolkningens generelle levevilkår og muligheder for at ændre på sin livssituation”. Statistisk fastsætter man fattigdomsgrænser på grundlag af f.eks. familiens indtægt i forhold til landsgennemsnittet. EU’s statistiske kontor EUROSTAT bruger kriteriet 60 pct. af medianindkomsten, OECD bruger kriteriet 50 pct. af medianindkomsten, USA’s statistiske kontor US Census Bureau arbejder med faste indkomstgrænser, der afhænger af en lang række kriterier især knyttet til familiens størrelse og medlemmernes alder. I Danmark nedsatte regeringen i 2012 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom. Ekspertudvalgets anbefaling er: Den foreslåede fattigdomsgrænse fastsætter en kritisk grænse for den disponible indkomst. Dvs., at personer, der over en treårig periode har en indkomst under denne grænse, betegnes som økonomisk fattige. Dog ses der bort fra personer i familier med studerende over 17 år, eller familier som har formue over 100.000 kr. Den kritiske indkomstgrænse er fastsat som 50 pct. af medianen for de disponible indkomster i befolkningen. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på denne måde det generelle velstandsniveau i samfundet. Når medianindkomsten stiger i takt med velstandsudviklingen, vil den kritiske indkomstgrænse også stige.

Politisk ideologi og bevægelse, der arbejder for lige rettigheder for alle uanset køn, seksuel orientering, race, samfundsklasse, handicap mm. Den ”gamle kvindebevægelse” der udviklede sig i årtierne omkring år 1900 koncentrerede sig især om at skaffe kvinder lige formelle og juridiske rettigheder, f.eks. stemmeretten. Den ”nye kvindebevægelse” i 1960’erne og 1970’erne sigtede især mod at ændre de almindelige kønsroller.

Se EUGFL.

Se Demografi.

FH er fagbevægelsens nye hovedorganisation, dannet ved en fusion af LO og FTF 2018. Indtil for nylig var lønmodtagerne i Danmark repræsenteret ved hele tre hovedorganisationer: LO, FTF og Akademikerne, og det var for mange til at sikre optimal politisk indflydelse. Det vurderede LO og FTF, som derfor 1. januar 2019 smeltede sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Organisationen er en gigant bestående af 79 fagforeninger med i alt 1,3 mio. medlemmer.

En beregning af, hvordan statens udgifter og indtægter tilsammen ændrer BNP, beskæftigelse og betalingsbalance. Se også Finanspolitik.

Virkningerne af en ekspansiv finanspolitik hæmmes som følge af, at efterspørgslen efter penge har tendens til at presse renten i vejret, og dermed sætte en bremse for virksomhedernes investeringer.

Finansielle markeder er dels det nationale låne- og pengemarked dels de internationale valuta- og lånemarkeder. Det lokale og det internationale er gennem liberaliseringen blevet sammenhængende.

Finanspagten er en mellemstatslig aftale mellem 25 af EU’s medlemslande - Storbritannien og Tjekkiet deltager ikke – med virkning fra 1. januar 2013.
Kernen i finanspagten er et krav om, at de deltagende lande skal have omtrentlig balance på deres offentlige finanser, hvilket defineres som maksimale strukturelle underskud på statsfinanserne på 0,5 procent af BNP. Det strukturelle underskud er det faktiske underskud korrigeret for påvirkningen fra den økonomiske konjunktur. Kravet stammer således fra stabilitets- og vækstpagtens grænse om et nominelt underskud på maksimalt 3 procent.
Formålet er på baggrund af statsgældskrisen i en række EU-lande at gennemtvinge en stram budgetdiciplin. Det skal sikre tilliden til den langsigtede holdbarhed i medlemslandenes statsfinanser og dermed til euro’en. Finanspagten er omvendt blevet hårdt kritiseret for, at den blokerer muligheden for at stimulere væksten i de europæiske økonomier.

Finanspolitik er økonomisk-politisk styring af aktiviteten i samfundet gennem regulering af de offentlige udgifter og indtægters størrelse og sammensætning. Sammensætningen af udgifter og indtægter er betydningsfuld, f.eks. kan forskellige skatter og afgifter meget vel have forskellig virkning på forbrugsefterspørgslen i samfundet. Man taler i den sammenhæng om afledte virkninger (multiplikatorvirkning) af f.eks. en reduktion i de disponible indkomster som følge af en stigning i skatter og afgifter. Hermed menes, at indkomstvirkningen påvirker efterspørgslen i samfundet, der igen har effekt på de samlede indkomster i en efterfølgende periode osv. Der skelnes mellem en ekspansiv/lempelig eller aktiv finanspolitik, der sigter på en øget økonomisk aktivitet, og en kontraktiv eller stram finanspolitik, hvis sigte er en opbremsning af den økonomiske aktivitet for at undgå ubalancer i økonomien.

Ét af Folketingets stående udvalg og ét af de ældste og mest magtfulde. Det behandler finansloven og tillægsbevillingsloven, der opsamler de statslige bevillinger, der ikke var forudset i finansloven, men som en minister har anset for nødvendige og fået godkendt i finansudvalget – på forventet efterbevilling.

En form for økonomisk styring, hvor man jævnligt regulerer konjunkturudviklingen, hvis det går lidt for stærkt med kontraktiv finans- og pengepolitik, og omvendt hvis der er tendens til faldende beskæftigelse og aftagende vækst.

Dagbladene udviklede sig i Danmark i nær tilknytning til de politiske partier. Det gjaldt både den landsdækkende presse og provinsbyernes firebladssystem, hvor de større købstæder havde op til fire aviser med tilknytning til hvert af partierne i Folketinget: Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Fra midten af 1950’erne gik dette system i opløsning.

Løs betegnelse for massemediernes rolle som kontrollanter i forhold til de tre formelle grene af statsmagten – den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Hvis der opstår situationer med knaphed på produktionsfaktorer på bestemte afgrænsede områder, f.eks. mangel på arbejdskraft i byggeriet, taler vi om flaskehalse. Sådanne flaskehalse kan føre til pris- og lønstigninger, som kan have en tendens til at sprede sig til andre brancher.

Begrebet dækker over nye måder at tilrettelægge arbejdsdagen og arbejdsopgaverne på. Herunder nye organisationsformer som gør op med traditionelle begreber, som f.eks. smal arbejdsdeling og hierarkisk ledelse. Det fleksible arbejde kendetegnes ved: Medarbejderen anses for at være en vigtig ressource. Brede jobs, med forskellige og skiftende arbejdsopgaver. Ansvar for tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver følges ad. Krav til de ansatte om en løbende faglig udvikling.

Et fleksjob indebærer, at en medarbejder med varig nedsat arbejdsevne arbejder i et særligt tilrettelagt job på skånevilkår. Det kan for eksempel være nedsat eller fleksibel tid, periodevis fravær eller hvilepauser.

Et politisk system, hvor mindst to partier reelt konkurrerer om magten i modsætning til et étpartisystem. Man kan skelne mellem topartisystemer, som f.eks. i England og USA, hvor som hovedregel kun to partier har reel betydning i den lovgivende forsamling og for regeringsdannelsen og systemer hvor tre, fire eller mange partier kan have relevans. Danmark havde i mange år firepartisystem (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Konservative suppleret med skiftende småpartier), men har siden 1960 haft mindst fem og oftest flere partier repræsenteret i Folketinget og dermed mange og skiftende flertalsmuligheder.

Det bærende begreb i den demokratiske beslutningsproces kan have flere forskellige udformninger. Simpelt flertal for et forslag betyder flere stemmer for end imod uanset blanke stemmer. Hvis et flertal af de stemmeberettigede stemmer for, så taler man om absolut flertal. Hvis ja-stemmerne overstiger en på forhånd fastsat høj procent (f.eks. to tredjedele eller tre fjerdedele) så taler man om kvalificeret flertal.

En regering der består af partier, som udgør et flertal i den lovgivende forsamling. I modsætning til en mindretalsregering, der må basere sit parlamentariske flertal på faste støttepartier eller skiftende flertal. I modsætning til andre lande med parlamentarisk demokrati har Danmark sjældent haft flertalsregeringer.

Den oprindelige måde at vælge en folkerepræsentation på, som fortsat er dominerende i bl.a. de engelsktalende lande. Grundprincippet er, at landet er inddelt i valgkredse, hvor den kandidat, der får flest stemmer, vinder mandatet. Stemmer på kredsens ikke vindende kandidater får ingen betydning for landsresultatet i modsætning til ved forholdstalsvalg. Flertalsvalget kan nuanceres med valg i flere runder, som det f.eks. sker i Frankrig. Her sorteres de svagere kandidater fra efter første valgrunde, og vinderen ender med i det mindste at have et simpelt flertal i kredsen.

Kaldes også rentetilpasningslån. Der er tale om boliglån, hvor renten hvert år tilpasses udviklingen i den korte rente.

Får man godkendt sin asylansøgning, har man status som flygtning og dermed tidsbegrænset opholdstilladelse. Der er tre grupper af flygtninge, der kan opnå asyl i Danmark: konventionsflygtninge, kvoteflygtninge og flygtninge med beskyttelsesstatus. Konventionsflygtninge: Hvis asylansøgere kan opnå status som flygtning på grundlag af FN’s Flygtningekonvention, er der tale om konventionsflygtninge. I konventionen står der, at man er flygtning, hvis man er flygtet fra sit hjemland med velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, politisk holdning eller socialt tilhørsforhold. Kvoteflygtninge: I forbindelse med det internationale flygtningearbejde modtager Danmark årligt et vist antal flygtninge, der udvælges fra FN’s flygtningelejre rundt om i verden. Folketinget fastsætter en kvote for antallet af kvoteflygtninge, og kvoten var 1989-2016  på knap 500 personer om året. 2016-2018 blev der sat stop for antallet af kvoteflygtninge, men i 2019 blev en genoptagelse af kvoteflygtninge aftalt. I første omgang 30. Denne gruppe flygtninge betegnes som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge.
Flygtninge med beskyttelsesstatus: Asylansøgere, der ved tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf kan få ”opholdstilladelse med beskyttelsesstatus”. Man kan ikke få asyl i Danmark alene pga.: sult og økonomisk nød, miljø- og naturkatastrofer eller krig.

I udvalget sidder repræsentanter for alle Folketingets partier. Udvalgets vigtigste opgave er at føre kontrol med regeringens EU-politik. Det forhindrer, at regeringen siger ja til forslag, som et flertal i Folketinget er imod.

En forordning er en EU-retsakt, altså en slags EU-lov. En forordning er (modsat et direktiv) direkte anvendelig i medlemsstaterne. Det betyder, at en EU-forordning er gældende i EU's medlemslande uden først at skulle indarbejdes i medlemslandet lovgivning gennem udstedelse af en lov i hvert enkelt medlemsland. Borgere og virksomheder kan således erhverve rettigheder og pålægges pligter i henhold til forordninger.

Ved framing forstås den måde de enkelte medier vinkler deres historier på. I enhver historie er det afgørende, hvilke spørgsmål der stilles, og hvordan personerne i historien fremstilles.

Fremmedgørelse henviser almindeligvis til visse ikke ønskelige forhold mellem et menneske og dets omverden. Fremmedgørelse foreligger i sin almene form, når mennesker føler, ser, opfatter deres omgivelser som noget væsensforskelligt fra dem selv og i sig selv uforståelige - til forskel fra en tilstand hvor man føler sig i enhed med omgivelserne, der er forståelige på samme måde som en selv, og omvendt.

Dansk politisk parti stiftet i 1972 af Mogens Glistrup. Partiet havde i 1970’erne stor vælgersucces på et program, der ville afskaffe indkomstskatten og gennemføre en ekstrem afbureaukratisering af den offentlige sektor. Partiet var helt fra starten præget af en anarkistisk organisationskultur og stadige magtkampe. I 1980’erne mistede partiet mange stemmer, men fik i nogen grad et comeback på en hård kritik af den danske asyl- og udlændingepolitik. Efter splittelsen i 1995 tabte partiet hurtigt kampen om vælgerne til Dansk Folkeparti.

Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, blev oprettet i 2004. I 2016 blev agenturet udvidet og opgraderet til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hvorved dets rolle blev udvidet fra migrationskontrol til grænseforvaltning, og det fik øget ansvar for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er en selvstændig lønmodtagerorganisation uden for LO. FTF blev dannet i 1952 og organiserer funktionærer primært inden for den offentlige sektor, bl.a. sygeplejersker, politifolk og lærere. I april 2018 fusionerede FTF med LO og dannede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).