En afstemning i et parlament, der er afgørende for regeringens (kabinettets) overlevelse. Enten kan oppositionen gøre afstemningen til et kabinetsspørgsmål ved at foreslå at parlamentet udtaler sin mistillid til regeringen, eller mere almindeligt kan en mindretalsregering selv gøre opmærksom på at et afstemningsnederlag vil få den til at træde tilbage eller udskrive valg.

Betegner den ideelle statsform i henhold til islam, hvor staten er styret af Guds hensigter og forskrifter som de er åbenbaret for menneskene af profeten.

Se Medieteori.

Se Fuld kapacitetsudnyttelse.

Internationale kapitalbevægelser kan antage flere former, f.eks. direkte investeringer: Oprettelse eller køb af virksomheder i udlandet eller porteføljeinvesteringer: Køb af værdipapirer og korte kapitalbevægelser, som overvejende består af indskud i udenlandske pengeinstitutter.

Kapitalbalancen er en opgørelse af Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang – såvel offentlig som privat.

Betegnelse for store og pludselige kapitalbevægelser ud af et land. Forekommer tit i forbindelse med valutakriser.

Kapitalgevinster og -tab opstår for en ejer af et gode, når godet i uændret stand bliver mere værd eller mindre værd efterfulgt af nye voldsomme kapitaltab.

Kapitalimport sker i form af direkte udenlandske investeringer i et land eller i form af statslig eller privat låntagning i udlandet.

Se Arbejdskraftintensiv produktion.

Et samfundssystem karakteriseret ved privat ejendomsret i produktionen og markedsøkonomi.

Se Betalingsbalance og Kapitalbevægelser.

Angiver forholdet mellem den anvendte realkapital og produktionens størrelse K/Y. Kapitalkvoten eller kapitalkoefficienten er et mål for, hvor kapitalintensiv produktionen er.

Se Livsform.

Aftale indgået mellem virksomheder der egentlig burde konkurrere, men som for at begrænse konkurrencen og dermed opnå fordele, har aftalt at dele markedet eller aftalt at holde priserne på et bestemt niveau.

Se Familien.

Kernegruppemedlemmer er de medlemmer af en gruppe, der er fast tilknyttet gruppen, og som spiller en relativt toneangivende rolle i forhold til randgruppemedlemmer, der ofte tiltrækkes af livet i gruppen, men som har en løsere tilknytning og ofte en lavere status end kernemedlemmerne. Begreberne bruges f.eks. i beskrivelsen af gadebander.

En vælger der stemmer på det samme parti ved gentagne valg (i modsætning til en marginalvælger). Der er blevet stadig færre kernevælgere i forhold til tidligere under industrisamfundets mere stabile partimønster.

Økonomisk tankegang der primært forklarer konjunkturerne som en funktion af den effektive efterspørgsel. Opkaldt efter John Maynard Keynes, som gjorde op med den klassiske teoris tro på, at markedsmekanismen automatisk genopretter ubalancer i økonomien.

Et parti der ser det som sin opgave at varetage en bestemt samfundsklasses interesser, f.eks. arbejderpartier eller bondepartier. I modsætning til såkaldte catch-all-partier. Rene klassepartier findes ikke rigtigt i moderne partisystemer.

Sociale klasser betegner hierarkiske forskelle mellem grupper i samfundet. Begrebet bruges forskelligt af forskellige teoretikere. Nogle bruger det til at beskrive sociale forskelle, f.eks. overklasse og underklasse. Et andet eksempel er Socialforskningsinstituttets opdeling af befolkningen i arbejdsstillingsgrupper. I forbindelse med undersøgelser af den sociale arv bruges begrebet synonymt med oprindelsesklasse. Danmarks Statistik bruger en anden inddeling, se Socioøkonomisk klassifikation. Andre tager udgangspunkt i Karl Marx’ klasseteori, hvor klasser som udgangspunkt defineres efter deres besiddelse/ikke-besiddelse af produktionsmidler. Den marxistiske teori opererer med systematiske interessemodsætninger mellem lønarbejdere og kapitalejere. Derfor er klasser og klassekamp knyttet sammen i marxistisk teori.

Regering med ministre fra flere partier. Det er almindeligt i lande med mere end to partier i parlamentet, hvor flertalsdannelsen ofte er mere kompliceret. Danmark er et typisk eksempel.

Se Nationalregnskab.

Offentligt forbrug. Se Offentlig sektor.

Det forhold at alt bliver gjort til varer, eksempel: arbejdskraft.

Danmark blev ved kommunalreformen i 1970 inddelt i 14 amtskommuner og 275 primærkommuner plus Københavns og Frederiksberg kommuner, der både fungerede som amtskommuner og primærkommuner. Ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007 blev amtskommunerne afskaffet til fordel for fem regioner og primærkommunerne sammenlagt til nu 98. Kommunernes ansvarsområde blev i den forbindelse udvidet en hel del.

Kommunerne ledes af en borgmester og en kommunalbestyrelse eller et byråd, der vælges ved kommunalvalgene hvert fjerde år. De administrerer størstedelen af den offentlige sektors aktiviteter såsom skolevæsenet og social- og sundhedssektoren (dog bortset fra sygehusene som nu er underlagt de nye regioner). Kommunerne finansierer sine aktiviteter dels via kommunal indkomstskat og grundskatter fra sine borgere og dels via statslige bloktilskud og statslige refusioner.

Kommunernes forening, der varetager deres fælles interesser over for især staten og de kommunalt ansatte lønmodtagere. Kommunernes fællesskab har de senere år været præget af modsætninger mellem små og store og rige og fattige kommuner, kommuner i hovedstadsområdet og i udkantsområderne osv.

Når der overføres informationer fra en sender til en modtager, taler vi om kommunikation. Man skelner mellem envejs- og tovejskommunikation. I tovejskommunikation er den enkelte aktør både sender og modtager. Det er typisk i forbindelse med kommunikation i grupper. Derimod er envejskommunikation den dominerende interaktionsform i forbindelse med massekommunikation. En traditionel kommunikationsmodel til studiet af kommunikation skelner mellem fem h’er: Hvem siger? (sender eller institutionsanalyse), hvad? (indholds- eller genreanalyse), i hvilket medie? (medieanalyse), til hvem? (modtageranalyse) og med hvilken effekt? (effektanalyse). En række teorier sigter mod at karakterisere mediernes rolle og effekt. Som eksempler kan nævnes ”Kanyleteorien”. Den hævder, at medierne virker direkte på den enkelte modtager. Modtagerne ses som socialt isolerede individer, forsvarsløse over for mediernes manipulation. ”Totrinshypotesen” lægger vægt på gruppeprocesser i forbindelse med modtagelsen af massemediernes budskaber. Selv om alle har set en udsendelse, sker meningsdannelsen først i én eller flere af de primærgrupper man er en del af. Oprindeligt opererede totrinshypotesen med ”opinionsledere”, der ansås for at have en afgørende indflydelse på, hvordan mediebudskabet blev tolket i primærgruppen. En anden type teorier er receptionsteorierne. Hovedsynspunktet her er, at modtagerne ikke er passive i kommunikationsprocessen, men aktiverer bestemte forståelsesmønstre, når de ser, hører og læser. Læs om medieteori i ”Sociologi ABC” (Columbus 2008) s. 154ff.

Begrebet bruges af Habermas. Det er knyttet til begrebet livsverden. Begrebet ses i relation til en samtale og diskussion, hvis formål alene er at få klarlagt, hvad der er rigtigt og forkert i den sociale verden. I sin optimale form indeholder samtalen alene forståelige, sandfærdige og oprigtige oplysninger og påstande. Habermas kalder det også ”den herredømmefrie samtale”.

En ideologi, der bygger på fællesskab og deling af alle ressourcer og alt arbejde – som i sloganet ”yde efter evne og nyde efter behov”. Kommunismen forbindes efter den russiske revolution i 1917 med den praktiske udformning af samfundet i Rusland og senere også i Østeuropa frem til 1989. Karl Marx opstillede kommunismen som et ideal for arbejderbevægelsen i de udviklede industrilande.

Teori udformet af David Ricardo (1772-1823) om fordele ved specialisering og handel. Teorien videreudviklede Adam Smiths teori om de absolutte fordele ved international handel, der blot havde betonet det fordelagtige i at hvert land fremstillede de produkter, hvor man havde fordelagtige forudsætninger mht. klima, omkostninger mv. Ifølge Ricardos teori er international handel fordelagtig for alle parter, hvis hvert land sælger de varer, som landet producerer relativt mest effektivt, og til gengæld importerer de varer, som andre lande producerer relativt mest effektivt. Når det svagere eksportland producerer de varer som det er mindst ringe til, frigøres produktionskapacitet i det stærkere eksportland til den produktion, hvor man er allerbedst. Teorien er derfor et stærkt argument for udstrakt frihandel, men kritikere har påpeget, at man på denne måde risikerer blot at fastholde skellet mellem i- og ulande.

Adfærd, der stemmer overens med gældende normer.

Et forbund af stater, som er løsere sammenknyttet end en føderation. Staterne i en konføderation bevarer fuld formel suverænitet, men opretter visse fælles institutioner, der i almindelighed kun træffer beslutninger ved konsensus.

Arbejdsløshed, der hænger sammen med konjunkturudviklingen.

En produktionsfremgang i et land vil normalt øge dets import og derved andre landes eksport. Det betyder en stigning i andre landes produktion og beskæftigelse – en højkonjunktur vil på den måde have en afsmittende effekt.

Når aktiviteten i samfundet er høj – stor vækst, høj beskæftigelse - og der i sammenhæng hermed er en stor efterspørgsel, taler vi om højkonjunktur. Omvendt taler vi om lavkonjunktur i perioder med stagnation eller faldende vækst, stigende arbejdsløshed og svigtende efterspørgsel. Det er karakteristisk for en markedsøkonomi, at konjunkturudviklingen skifter mellem højkonjunktur og lavkonjunktur. Når konjunkturen skifter fra lav- til højkonjunktur, taler man om en opgangskonjunktur, omvendt er der ved skift fra høj- til lavkonjunktur tale om en nedgangskonjunktur.

Betegner det demokratiske ideal og den praksis, hvor det centrale element i demokratiet er, at forskellige grupperinger konkurrerer om magten ved at søge vælgernes stemmer ved frie og fair valg. De centrale demokratiske værdier er borgernes frihed og de klare spilleregler for udskiftning af den regerende elite, der skaber grundlaget for ikke-voldelige magtovertagelser.

Et lands konkurrenceevne over for udlandet er en betegnelse for landets virksomheders evne til at sælge varer i konkurrence med udlandets virksomheder. Her spiller omkostningerne ved at producere i landet sammenlignet med de tilsvarende omkostninger i udlandet en stor rolle. Omkostningerne hænger sammen med det relative lønniveau, samt arbejdskraftens produktivitet og valutakursen. Andre faktorer, som varernes kvalitet og udseende samt evnen til at levere til tiden spiller også en stor rolle. Traditionelt beskrives konkurrenceevnen gennem en sammenligning af landenes lønomkostninger, hvor der er taget højde for udviklingen i valutakursen. En anden metode er at undersøge udviklingen i landets virksomheders markedsandel på de udenlandske markeder. Falder markedsandelen, tages det som udtryk for en svækket konkurrenceevne.

Økonomisk politik, der sigter mod at øge erhvervenes konkurrenceevne. Det kan gøres via indkomstpolitik, valutapolitik eller ved strukturpolitiske tiltag.

Betegner tendensen til at de moderne velfærdsstater fokuserer mere og mere på udvikling af landets internationale konkurrenceevne – f.eks. via uddannelse, forskning, effektiv infrastruktur og administration osv. – på bekostning af det traditionelle fokus på ulighedsbegrænsende intern omfordeling. Med engelske betegnelser: Fra wellfare til workfare.

En politisk ideologi, der lægger vægt på at bevare det som man opfatter som de centrale værdier og sociale strukturer i et samfund (f.eks. familien, kirken og fædrelandet) enten uændret eller i form af en langsom og gradvis udvikling. Konservatismen ser samfundet som en organisk helhed (”samfundslegemet”), hvis dele supplerer hinanden og tjener hver sit funktionelle formål, og afviser således tanken om grundlæggende interessekonflikter.

Dansk politisk parti, der blev stiftet i 1916 på grundlaget af det gamle Højre-parti med basis i en konservativ samfundsforståelse. Partiet har gennem årene varetaget de erhvervsmæssige interesser for især byernes selvstændige erhvervsdrivende og byernes middelklasse i det hele taget.

Se Forbrug.

Realkreditobligationer er typisk konverterbare, hvilket betyder, at låntager har ret til at indfri lånet til kurs 100. Konvertering medfører at obligationsejeren får en førtidig udtrækning af sine obligationer. Typisk vil ændringer i renteniveauet udløse konverteringer.

Rammes man af en social begivenhed, f.eks. arbejdsløshed, og er man ikke berettiget til økonomisk hjælp i øvrigt, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kan man søge hjælp på kommunens socialkontor. Man kan få kontanthjælp, når man på grund af ændringer i sine forhold ikke kan skaffe det nødvendige til sin egen eller sin families forsørgelse. Kontanthjælpen er en retsbestemt ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Den kan i nogle tilfælde suppleres med en individuelt tilpasset ydelse. Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at man ikke har indtægter eller formue, der kan dække ens behov for forsørgelse. Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt. Det er et krav, at man udnytter sine arbejdsmuligheder. Man kan derfor ikke få hjælp, hvis man afviser et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Se Finanspolitik.

Hvis måden at løse problemer på virker modsat – forøger problemerne og/eller skaber nye problemer, taler vi om kontraproduktivitet. Nogle har ment, at industrisamfundets metoder til at skabe velstand udviklede kontraproduktive elementer, f.eks. forurening. Andre har peget på, at straffetiltag kan virke kontraproduktivt ved at øge kriminalitetens omfang.

Bruges om en udvikling, hvor forskellige økonomier tilnærmer sig hinanden og får flere og flere fælles kendetegn. Bruges f.eks. om de forskellige samfundsøkonomier i EU.

De fire krav om økonomisk tilpasning, der stilles til lande, der ønsker at deltage i euro-samarbejdet. Inflationen må ikke overstige det niveau som eksisterer i de tre EU-lande med den laveste inflation med mere end 1,5 %-point. Den lange rente må ikke overstige den i de tre EU-lande med den laveste inflation med mere end 2 %-point. Statens budgetunderskud må som hovedregel ikke overstige 3 % af BNP og statens bruttogæld må som hovedregel ikke overstige 60 % af BNP.

I den fascistiske statsmodel betegner korporationerne de statslige organer der varetager samarbejdet mellem klasserne, som i den liberale og især den marxistiske model antages at have modstridende interesser. I moderne politisk teori bruges begrebet om en samfundsmodel med et betydeligt organiseret samarbejde mellem de tunge interesseorganisationer især på arbejdsmarkedet og den statslige administration.

En virksomheds kortfristede gæld er den gæld, der forfalder inden for et år.

Virksomheder, der formidler lån mod pant i fast ejendom. Den form for lån kaldes realkreditlån.

Kraka er en politisk tænketank, der efterstræber at levere fagligt stærke analyser af økonomiske spørgsmål, men som afviser at tage et egentligt politisk standpunkt.

Virksomheder, der formidler lån mod pant i fast ejendom. Den form for lån kaldes realkreditlån.

Den danske valglov definerer 135 af Folketingets mandater som kredsmandater, der på forhånd er fordelt mellem landets storkredse, hvor de ved valget fordeles mellem partierne efter d’Hondts forholdstalsmetode.

Kriminalitet er en form for social afvigelse. Definitionen kan være meget bred, således at en ganske stor mængde sociale afvigelser inkluderes (vi er alle kriminelle) eller snævert juridisk: Overtrædelser af straffeloven eller de særlove, der indeholder strafbestemmelser – f.eks. skattekontrolloven. Et andet eksempel på en afgrænsning er: En negativ social afvigelse ud over tolerancegrænsen, således at der af det offentlige iværksættes negative sanktioner i form af straf. Fordelen ved denne definition er at den udelukker lovovertrædelser, der i praksis ikke overskrider samfundets tolerancegrænser. I kriminalstatistikken finder vi tal for den registrerede kriminalitet. Den skjulte kriminalitet eller mørketallet er den kriminalitet, der ikke anmeldes og derfor ikke kommer til politiets kendskab. En vis viden om mørketallet kan vi dels få ved de såkaldte selvrapporteringsstudier, hvor man direkte spørger folk om, i hvilket omfang, de har begået forskellige former for lovovertrædelser, dels ved hjælp af offerundersøgelser, hvor man spørger folk, hvad de har været udsat for af kriminalitet.

Når politiet modtager en anmeldelse og registrerer den, udfyldes en blanket, der indeholder forskellige oplysninger – bl.a. om forbrydelsens art. Disse blanketter er grundlaget for anmeldelsesstatistik. Efter at politiet har efterforsket en anmeldelse, kan sagen enten henlægges, eller der kan rejses sigtelse. Når der er rejst sigtelse, vil der blive truffet en afgørelse enten af anklagemyndigheden eller ved en domstol. Mindre bøder indgår som hovedregel ikke i afgørelsesstatistikken. Afgørelsesstatistikken omfatter strafferetlige afgørelser i almindelighed, der igen kan opdeles i straffelovsovertrædelser, færdselslovsovertrædelser og særlovsovertrædelser.

Angiver hvor følsom efterspørgslen efter en vare er i forhold til ændringer i prisen på en anden vare. Der skelnes mellem substitutionsvarer, hvor forbruget af den ene vare kan erstatte den anden vare. Omvendt ved komplementærvarer– her er der en sammenhæng mellem forbruget af dem, f.eks. benzin og biler.

Grundlæggende normer, værdier, kutymer og færdigheder knyttet til en gruppe eller et samfund.

Se Flertal.

Se Kvantitetsteorien.

Den økonomiske teori, der hævder, at pengemængdens størrelse er afgørende for prisniveauet. Teorien udtrykkes i den såkaldte kvantitetsligning, der siger at pengemængden ganget med pengenes omløbshastighed er lig priserne ganget med mængden af økonomiske transaktioner. Den monetaristiske økonomiske teori antager, at pengenes omløbshastighed er entydigt knyttet til mængden af økonomiske transaktioner – i hvert fald på kortere sigt, hvorfor en forøgelse af pengemængden umiddelbart vil omsættes i prisstigninger.

Kvantumindeks for udenrigshandelen udtrykker tilnærmelsesvis forholdet mellem de omsatte mængder i det pågældende år og i basisåret 1985 for henholdsvis importen og eksporten.

I december 1997 indgik FN’s medlemslande efter lange forhandlinger i den japanske by Kyoto en aftale om reduktion af drivhusgasser. EU-landene forpligtede sig til en reduktion på 8 % og USA til 7 % i 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet.

Den mængde varer og tjenester, man kan købe for sin indkomst.

På engelsk Purchasing Power Parity (PPP): I flere internationale organisationer er man begyndt at anvende købekraftsparitet ved opgørelser over BNP pr. indbygger. Det skyldes, at prisniveauerne i landene, også målt i en fælles international valuta som dollar, er vidt forskellige.

Priserne i de rige lande er, især når det gælder lokalt producerede serviceydelser/offentlige ydelser, langt højere end i de fattige lande. BNP pr. indbygger målt i dollar vil derfor overdrive indkomstforskellene mellem de rige og fattige lande. Ved købekraftsparitet forsøger man at måle, hvad der faktisk kan købes lokalt for den lokale valuta. Derved bliver f.eks. Kinas og Indiens BNP pr. indbygger højere, end når opgørelsen sker i markedsdollar.

Forhåndstildeling af en bestemt andel af et begrænset antal pladser til hvert køn. F.eks. 50 % til hver eller mindst 40 % til hvert køn. Kønskvotering er et redskab i ligestillingspolitikken og har bl.a. været anvendt af nogle partier på venstrefløjen ved fordeling af kandidater til forskellige valg.

En social rolle er defineret som summen af forventninger knyttet til en bestemt position. Sådanne positioner kan være noget relativt præcist f.eks. en mor, en datter, en lærer, en politiker. Det kan også være en mere generaliseret position, f.eks. at optræde som pige/kvinde eller dreng/mand. Det kaldes kønsroller. Indlæring af kønsroller er en central del af socialisationsprocessen. Kønsroller kan belyses ved at studere typisk adfærd for kønnene i et socialt system, f.eks. i familien. Kønsrollen indlæres gennem identifikation og imitation, men også ved at f.eks. forældre udtrykker sig positivt eller negativt om en given adfærd.