Se Magtens dimensioner.

Læren om, at statsmagten naturligt kan inddeles i tre kategorier, der bør varetages af tre uafhængige statsorganer. 1) Lovgivningsmagten varetages af folkerepræsentationen, 2) den udøvende statsmagt af regeringen og 3) den dømmende af domstolene. Magtdelingslæren stammer fra den franske politiske filosof Montesquieu og skal ses som en del af oplysningstidens og liberalismens skepsis ved en alt for stærk samlet statsmagt. Den indgår i mange landes forfatninger – også i den danske grundlov. Ofte sker det dog på inkonsekvent vis. Se også Parlamentarisme og Præsidentsystem.

Der skelnes imellem magt som ressource og magt som en relation mellem aktører. Magtressourcer er besiddelse af mulige magtmidler. Magtmidlerne kan være af meget forskellig art og relevans, når vi ser på forholdet mellem stater, politiske aktører i et politisk system eller forholdet mellem individer i grupper eller i samfund. Relationer mellem aktører kan have form af direkte magt, hvor aktør A har direkte magt, hvis aktør A med anvendelse af magtmidler kan få en anden aktør B til at gøre noget andet, end B ellers ville have gjort. Indirekte magt henviser til, at nogle aktører på forhånd tager højde for andre aktørers reaktion. Et eksempel er, når man pålægger sig selvcensur. Magten kan også være anonym. Man taler om strukturel magt som følge af den måde samfundet er indrettet på. Et særligt perspektiv er diskursiv magt. Man kan opfatte diskursiv magt som et element i den strukturelle magt. I et samfund udtrykkes samfundsspørgsmål med begreber og i forståelsesrammer, der tilgodeser nogle interesser i forhold til andre. Beslægtet med diskursiv magt er den dagsordensættende magt, som kommer til udtryk f.eks. gennem medierne. Man taler her om mediernes dagsordensættende funktion. Se Medieteori.

Den del af den økonomiske teori, der beskæftiger sig med de store sammenhænge: Sammenhænge mellem prisudvikling, investeringsniveau, arbejdsløshed, produktion, forbrug etc. Se også Mikroøkonomi.

En økonomisk model er en forenklet fremstilling af den økonomiske virkelighed. Mere teknisk består makroøkonomiske modeller af en række ligninger, der beskriver sammenhænge i makroøkonomien og en række forudsætninger, såkaldte eksogene variable som f.eks. væksten i udlandet, olieprisen eller momssatsen. Makroøkonomiske modeller bruges dels til at lave prognoser og dels til at beregne konsekvenserne af f.eks. en valgt økonomisk politik. I Danmark har anvendelsen af to makroøkonomiske modeller været dominerende: SMEC (der anvendes af DØR (Det Økonomiske Råd) og ADAM, der anvendes af Finans- og Økonomiministeriet og Danmarks Statistik. DREAM er en tredje model, der bruges en del af en lang række forskellige aktører. Heri indgår også demografiske faktorer. 

Se Indkomst og formue.

Betyder at have bemyndigelse til noget. I almindelig politisk sprogbrug bruges det gerne om en plads i en valgt politisk forsamling, f.eks. et folketingsmandat.

Fordelingen af pladser i en lovgivende forsamling – f.eks. det danske Folketing – mellem partierne.

Se Forbrugskvote.

Den andel af en forøget nationalindkomst der går til importvarer. Se også Importkvote.

Se Forbrugskvote.

Den gruppe i samfundet, der i større eller mindre grad er udelukket/udstødt fra de sociale fællesskaber, opfattes som marginaliserede. Ofte lægges der særlig vægt på arbejdsmarkedet i denne sammenhæng. De marginaliserede er dem, der har en meget løs tilknytning til eller er helt udstødt af arbejdsmarkedet. Ved siden af arbejdsmarkedet opfattes familien, velfærdsstaten og civilsamfundet som vigtige arenaer for socialt tilhørsforhold.

Skat af den sidst tjente krone. En høj marginalskat kan medvirke til at begrænse arbejdsudbuddet og øge mængden af sort arbejde. 

En vælger der skifter mellem flere partier fra valg til valg – modsat en kernevælger. Der er over tiden blevet flere og flere marginalvælgere om end de ofte skifter mellem nogenlunde beslægtede partier, hvilket igen giver grobund for flere catch-all-partier eller markedspartier. 

Den danske eksport målt i faste priser sammenlignet med den samlede eksport til et bestemt marked. Udtrykket kan også bruges som betegnelse for virksomheders markedsandel på et bestemt marked i Danmark eller i udlandet. 

Når produktion, beskæftigelse og prisudviklingen tilpasser sig udviklingen i udbud og efterspørgsel siger man at det er en effekt af markedskræfterne.

Se Markedskræfter.

Når produktionen opgøres i markedspriser er der tale om den faktiske pris varen sælges til inklusive eventuelle afgifter. Se Faktorpriser.

I de tilfælde, hvor priserne på en type varer ikke svarer til prisdannelsen under fuldkommen konkurrence taler man om markedssvigt.

Markedsværdi eller bytteværdi angives ved den værdi, man må betale på markedet set i forhold til værdien af andre varer. Markedsværdien er bestemt af udbud og efterspørgsel.

Det markedsøkonomiske system er grundlaget for de fleste vestlige industrilandes økonomier. Grundpillen er den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Drivkraften er fri konkurrence, dvs. ingen statslig indblanding eller meget begrænset regulering af økonomien. Hvad der skal produceres og til hvilken pris, bestemmes gennem markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel.

Betegnelsen bruges om en lang række forskellige politiske holdninger og traditioner samt teoretiske tilgangsvinkler til studiet af samfundsforhold, som alle tager deres udgangspunkt i den tyske filosof Karl Marx’ værk. De har et fælles udgangspunkt i den opfattelse, at de materielle vilkår har en dominerende indvirkning på den politiske og kulturelle indretning af samfundet, der i kraft af konflikterne mellem samfundsklasserne udvikler sig i spring. Især rummer den kapitalistiske markedsøkonomi indbyggede modsætninger, der får den til at veksle mellem vækst- og kriseperioder, der giver mulighed for arbejderklassens overtagelse af magten og en organisering af samfundet efter socialistiske eller kommunistiske principper.

En model, der beskriver sammenhængen i menneskelige behov. Modellen er udformet som en pyramide. Nederst er de grundlæggende fysiologiske behov, først og fremmest behovet for mad og drikke. Dernæst behovet for tryghed og sikkerhed. Når sådanne grundlæggende behov har opnået en vis form for tilfredsstillelse, får overliggende behov betydning. Næste trin i pyramiden er behov for tilknytning og kærlighed, dernæst behovet for at have en vis status i de sociale systemer, man er del af. Højest i pyramiden er efter modellens ophavsmand behovet for selvrealisering. De øverste behov kaldes også for psykologiske behov.

Se Kommunikation og Medieteori.

Den indkomst, der deler indkomstmodtagerne i to lige store grupper, dem der ligger over og dem, der ligger under medianindkomsten.

Den sociologiske medieteori er knyttet til massemediernes samfundsmæssige rolle og til mediernes påvirkning af modtagerne. Nogle af de første studier fra 20’ernes USA førte til formuleringen af kanyleteorien, som går ud på, at massemediernes budskab på det nærmeste sprøjtes ind i den passive modtagers bevidsthed. En række forskningsprojekter i 1950’erne såede tvivl om kanyleteoriens simple forståelse af kommunikationsprocessen. I stedet formuleredes to-trinshypotesen, der postulerer, at kommunikationen foregår i to trin, et trin fra massemedie til såkaldte opinionsledere, der videreformidler budskabet til det sociale netværk, de er en del af. En række studier har ikke lagt så meget vægt på den direkte påvirkning, men mere på det, der kaldes mediernes dagsordensættende funktion. Mediernes indflydelse er efter denne teori først og fremmest at påvirke, hvilke temaer, der opfattes som vigtige i den offentlige debat. Den nyere medieteori lægger mere vægt på modtagernes aktive rolle. Det gælder f.eks. receptionsforskningen, der dukkede op i 80’erne. I receptionsanalysen sammenlignes indholdsanalysen af en medietekst med en analyse af modtagernes forståelse og tolkning af samme medietekst. Receptionsforskningen falder indenfor to grupper. Den ene tager udgangspunkt i massemediernes rolle i det moderne demokratiske samfund. Her er der fokus på aktualitets- og nyhedsprogrammer. Den anden gren har fokus på medierne som en del af befolkningens kultur. Her er interessen samlet om fiktions-genrer.

Betegnelse for en social klasse, der ift. den traditionelle klasseanalyses opdeling i arbejderklasse, kapitalistklasse/borgerskab og småborgerskab/middelklasse, er en ny klasse.

Se Dissonansteori og Medieteori.

Rettigheder der siges at tilfalde alle mennesker alene i kraft af, at de er mennesker. Væsentlige skridt i udviklingen er Den Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske nationalforsamlings erklæring om menneskerettighederne fra 1789. Menneskerettighederne er siden blevet optaget i mange landes demokratiske forfatninger som en del af de borgerlige frihedsrettigheder inden FN i 1948 vedtog sin menneskerettighedserklæring og forpligtede alle medlemslande til at overholde menneskerettighederne. Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og oprettede senere den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Væsentlige menneskerettigheder er retten til liv og retfærdig retspleje samt mulighed for at udfolde sig i frihed – herunder frihed fra tortur og slaveri. Også sociale rettigheder som ret til arbejde og social tryghed er medtaget i de moderne menneskerettighedsforestillinger. Endelig forsøger nogle at udstrække begrebet til også at omfatte det miljømæssige område i bred forstand.

Vandringer fra et land til et andet. Der skelnes mellem emigration (udvandring) og immigration (indvandring). Årsagerne til migration kan deles op i to hovedkategorier: Push-faktorer, har at gøre med forhold i hjemlandet, der presser en til at emigrere som flygtning eller på grund af håbløse økonomiske forhold, og pull-faktorer, der har at gøre med de forventninger, man har til det nye land, som man immigrerer til.

Den del af den økonomiske teori, der beskæftiger sig med økonomiens enkeltdele, f.eks. den enkelte virksomheds eller husholdnings adfærd. Se også Makroøkonomi.

Hvis en regering i et parlamentarisk demokrati består af partier, der ikke råder over et flertal i den lovgivende forsamling kaldes det en mindretalsregering. I nogle lande med mange partier er mindretalsregeringer hyppigt forekommende – som i Danmark. I de fleste lande er de sjældne og man har her et negativt syn på dem, fordi regeringsmagten bliver relativt svag i forhold til parlamentet. 

Minimalløn betyder, at man i overenskomsten fastsætter en mindstebetalingssats pr. time, som kun de færreste ligger på, da de via den såkaldte løfteparagraf kan forhandle sig til en højere løn i overenskomstperioden efter nærmere fastsatte regler. Industrien er et minimallønsområde. Det betyder, at der bliver aftalt en mindsteløn, også selvom stort set alle får mere end mindstelønnen.

Se Natvægterstat.

Medlemmer: 27 fagministre. Kompetence: Besluttende efter høring/forhandling med EU-Parlamentet. Beslutningsformer: Enstemmighed eller kvalificeret flertal med forskellige stemmevægte. Formandskabet går på skift hvert halve år. 

Se Parlamentarisme.

Modeller er forenklede systemer af virkeligheden. Virkeligheden er ofte kompleks og forvirrende. Modellerne hjælper os til at fokusere på hvordan forskellige elementer hænger sammen. Modeller bruges i alle typer af samfundsvidenskaber.

Begrebet afspejler den opfattelse af det nutidige samfund, der findes hos sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens og Ulrich Bech, nemlig at vi stadig befinder os inden for rammerne af moderniteten. Moderniteten eller det moderne samfund står i modsætning til det traditionelle samfund, det er blevet etableret i sammenhæng med industrialiseringen i 1800-tallet. Giddens m.fl. mener, at de samfundsmæssige forandringsprocesser, vi er vidne til, ikke betegner en overgang til et postmoderne samfund, men er udtryk for en skærpelse af en række udviklingstendenser, der hele tiden har ligget i moderniteten. Giddens taler i den sammenhæng om senmodernitet eller det senmoderne samfund. 

En økonomisk teori, der lægger vægt på en stabil og begrænset udvikling af pengemængden. Teorien er imod anvendelsen af makropolitik til stabiliseringsformål. Man argumenterer for at sådanne indgreb nok på kort sigt kan løse problemer, men at indgrebene i sig selv skaber problemer. Især hvis man vil løse arbejdsløshedsproblemer med en aktiv finans- eller pengepolitik, vil det føre til en høj inflation.

Hvis et lands økonomi er næsten helt afhængig af en enkelt produktionsgren, så taler man om en monokultur.

En gruppe lande med et fælles pengevæsen. Se ØMU.

Der er her tale om mange udbydere, men der er en høj grad af produktdifferentiering i modsætning til situationen med fuldstændig konkurrence.

Hvis markedet er domineret af en enkel udbyder – monopolisten – er der tale om et monopol.

Se Udviklingsbistand.

En ændring i strømmen af penge i det økonomiske kredsløb, f.eks. øget eksport, fald i investeringerne, stigende forbrugskvote, øgede offentlige udgifter, nye afgifter osv. vil dels have en primær virkning på andre størrelser i kredsløbet, dels en række afledte virkninger. F.eks. vil stigende afgifter umiddelbart reducere borgernes disponible indkomst, hvorfor de vil forbruge mindre. Hvor meget mindre forbruget vil være, afhænger af om borgerne samtidig reducerer deres opsparing og i hvilken grad de varer, de ellers ville have købt, er importerede. Skatte- og afgiftssatser spiller også ind. Den del af indkomstudvidelsen, der efterspørger danske varer og tjenester, bliver til ny indkomst til virksomhedernes ansatte og ejere. Noget går til skat, men noget fortsætter i kredsløbet som efterspørgsel, der igen får afledte effekter etc. Multiplikatoren udtrykker med et tal, hvor stor den samlede indkomst eller efterspørgselsvirkning bliver i forhold til den oprindelige påvirkning. Multiplikatorerne beregnes ved hjælp af store EDB-modeller. Multiplikatorerne revideres jævnligt. 

Begrebet afspejler en interesse i at forstå, under hvilke betingelser enkeltpersoner formår at bryde en negativ social arv.