Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (North American Free Trade Agreement) omfatter USA, Canada og Mexico og trådte i kraft 1. januar 1994. Aftalen indebærer en gradvis fjernelse af told og andre handelsbarrierer mellem landene over en 10-15-årig periode. For USA og Canada indebærer aftalen bedre muligheder for investeringer i Mexico, mens Mexico til gengæld skulle få bedre eksportmuligheder for bl.a. tekstiler og beklædning. Aftalen indeholder ingen overnationale elementer som EU.

Narcissisme-begrebet blev introduceret af Sigmund Freud som en total selvoptagethed og selvforelskelse. Mange psykologer mener, at narcissisme bunder i mindreværdsfølelse og selvhad. Den faktor, der på mest afgørende måde bidrager til udviklingen af narcissistiske træk, synes at være barnets mangel på andres sympati. Det medfører, at individets positive følelsesmæssige tilknytning til andre bliver tynd. Når man ikke føler sig elsket, som man er, bliver man afhængig af andres holdning til en. En måde at løse denne indre konflikt på, er at gøre sig større og mere betydningsfuld end man er. Man bliver afhængig af opmærksomhed og beundring. Den amerikanske sociolog Christopher Lasch karakteriserer konsekvenserne af den moderne samfundsudvikling som en narcissistisk kultur. I denne kultur har begæret efter privat succes ædt sig ind i marven på alle andre værdier i en sådan grad, at der er tale om et samfund i opløsning.

Nationalbanken er pengeinstitutternes bank og statens bank. Den står for udstedelsen af kontante penge og opbevarer hovedparten af landets valutareserve samt har hovedansvaret for pengepolitikken.

Den rentesats, som danner grundlag for nationalbankens udlån til pengeinstitutter og dermed virker regulerende for pengeinstitutternes rentesatser. 

En politisk holdning, der lægger en særlig vægt på det nationale fællesskab og nationens fælles historie og værdier. Disse ses som afgørende forskelle fra andre nationers fællesskab, idet nationen tolkes som en folkelig og kulturel enhed og ikke nødvendigvis som en stat som i patriotismen. En skotte kan f.eks. være skotsk nationalist og samtidig være britisk patriot. Læs mere i “Nationer og nationalisme” (Columbus 2017).

Gennem opstillingen af et nationalregnskab forsøger man at lave en oversigt over, hvordan det økonomiske kredsløb fungerer. Man forsøger ud fra forskellige statistiske oplysninger at skabe et helhedsbillede af, hvordan de forskellige varer og tjenester fremskaffes, og hvordan de anvendes. Der tages udgangspunkt i den samlede værdi af produktionen (dvs. privat og offentlig produktion undtagen hjemmegåendes arbejde og ”sort” arbejde). Denne værdi opgøres i markedspriser, dvs. indirekte skatter og told er lagt til priserne, mens subsidier (statstilskud) er trukket fra. Til brug i produktionen er anvendt forskellige rå- og hjælpestoffer, og værdien af disse skal trækkes fra den samlede produktions værdi for at komme frem til værditilvæksten. Værditilvæksten opgøres på forskellige måder, vigtigst her er bruttonationalproduktet (BNP), Bruttoværditilvæksten (BVT) og bruttofaktorindkomsten (BFI) . Imidlertid har vi ikke kun den danske værditilvækst til rådighed, men også en del af udlandets, nemlig den del vi importerer. Lægges importen af varer og tjenester til bruttonationalproduktet (BNP), kommer man frem til endelig anvendelse af alle de varer og tjenester, som vi har til rådighed. En del af disse varer og tjenester sælges til udlandet (eksporteres). Trækkes eksporten af varer og tjenester fra, hvad vi havde til endelig anvendelse, får vi de varer og tjenester, der er til rådighed for os i Danmark – indenlandsk endelig anvendelse. Vi kan vælge at anvende de varer og tjenester, vi har til rådighed, enten til konsum/forbrug eller investering. Konsum kan enten være privat, dvs. i husholdningerne, eller kollektivt, hvor det offentlige stiller ydelser til rådighed for befolkningen, f.eks. undervisning og hospitalshjælp. En række andre nationalindkomstbegreber tager højde for f.eks., at en del af værditilvæksten går til udenlandske personer og selskaber, og at en del går til at holde produktionsapparatet ajour. 

Dækker beskrivelser, forklaringer og anvisninger til, hvad der kan gøres i forbindelse med det enkelte lands eller samfunds økonomi – svarer til begrebet samfundsøkonomi. Som disciplin er det i praksis ikke muligt at skelne skarpt mellem nationaløkonomi og international økonomi.

Den nordatlantiske forsvarsalliance (North Atlantic Treaty Organization) blev oprettet d. 4. april 1949 af 12 lande med USA i spidsen (Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA). Formålet med alliancen var at beskytte landene mod et evt. angreb fra Sovjetunionen, og landene forpligtede sig gennem artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat til at bistå hinanden i tilfælde af et angreb. NATO består i dag af i alt 28 lande, der foruden de oprindelige 12 er: Grækenland og Tyrkiet (1951), Tyskland (1955), Spanien (1982), Polen, Tjekkiet og Ungarn (1999), Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien (2004), Albanien og Kroatien (2009). 

Ansøgning om og bevilling af dansk statsborgerskab kaldes naturalisation. For at få dansk statsborgerskab skal man normalt være fyldt 18 år, have haft fast bopæl i Danmark de sidste syv år, ikke have begået kriminalitet af grovere karakter, ikke have gæld til det offentlige og have et godt kendskab til det danske sprog. Derudover har man i Danmark bestemt, at hver gang en udlænding begår noget kriminelt, vil der gå længere tid før han/hun har mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.

Betegner en statstype, hvor staten kun varetager nogle mindre funktioner i samfundet som opretholdelse af lov og orden, pengevæsen o.l.

Se Fascisme.

Se Konjunkturudvikling

Se Parlamentarisme.

Bruttofaktorindkomsten minus afskrivninger.

Bruttoinvesteringer minus afskrivninger – også kaldet reinvesteringer eller forbrug af realkapital.

Bruttonationalindkomst (BNI) minus afskrivninger.

Betegner et sæt af idéer og teknikker til styring af den offentlige sektor, der har bredt sig i de højtudviklede samfund fra 1980’erne og frem. Baggrunden for fremkomsten af NPM var fremvæksten af de moderne velfærdsstater gennem de foregående årtier samt en nyliberal kritik af den dermed opsvulmede og dyre offentlige sektor. Den overordnede tanke med NPM er at effektivisere og strømline den offentlige sektor ved at indarbejde elementer fra det private erhvervsliv – så som privatiseringer, målstyring, rammekontrakter, brugerbetaling, professionaliseret ledelse, offentlige evalueringer mm. Det nye ved NPM indebærer imidlertid også en afsvækkelse af det klassiske bureaukratiske styringssystem via regler og klare kommandoveje, som har afgørende vægt på korrekt sagsbehandling og et klart politisk ansvar.

Produktion inden for et specialiseret marked, hvor større virksomheders fordele (stordriftsfordel) er begrænset af, at der kun efterspørges et relativt lille antal enheder af det enkelte produkt.

Forkortelse for Newly Industrialized Countries (nyligt industrialiserede lande), der over en kort årrække har haft en stærk industriel vækst. Oprindelig dækkede betegnelsen over ”de fire asiatiske tigre” Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Singapore, men bruges i dag også om andre lande som f.eks. Brasilien, Malaysia og Grækenland.

I forbindelse med obligationer bruges udtrykket den nominelle rente, som også kaldes den pålydende rente, om renten i forhold til obligationens pålydende værdi. Se også Direkte rente.

Samarbejdsorgan fra 1952 mellem de nordiske lande, der i dag omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Ålandsøerne og Grønland. Rådet består af 87 parlamentsmedlemmer fra landene, der mødes en gang årligt, og det ledes af et præsidium. Rådet har en rådgivende status, og fungerer mest som et debatforum med mest fremgang på ”bløde” områder som kultur, uddannelse og miljø. 

Normallønsystemet er en stort set ren offentlig foreteelse. Er man indplaceret i en lønramme, rammer man meget hurtigt rammens loft. Og så skal man ”omklassificeres” for at få yderligere lønforhøjelse. I modsætning til det private område fastsættes den fulde økonomiske ramme for hele overenskomstperioden. Næsten hele lønsummen udgøres af skalaløn, og meget få procent af personlige ”kvalifikations-tillæg”. Det ”gamle” normallønssystem er dog ved at have overlevet sig selv. De offentlige arbejdsgivere har ved de seneste overenskomstfornyelser kæmpet for at få systemet tillempet det private system for i en opgangsøkonomi overhovedet at kunne konkurrere om arbejdskraften.

En social norm angiver, hvilken adfærd, der forventes af et individ i en bestemt social situation. I den enkelte gruppe eller samfund er der normer, der er generelle for alle medlemmer af gruppen og normer, der er specifikt knyttet til bestemte sociale roller. Normer indlæres gennem socialisationsprocessen. I den sammenhæng vil mange normer blive internaliseret, dvs. indlært således at de opleves som en del af en selv og ikke som en tilpasning til andres forventninger. Kvinder og mænd kan have forskellig opfattelse af hvilke normer, der skal tilstræbes indlært i børneopdragelsen. 

En række økonomer taler om ny økonomi i sammenhæng med globaliseringen. Blandt de nye træk nævnes følgende: Der er tale om en gylden æra med en fortsat betydelig økonomisk vækst baseret på en øget produktivitet og drevet frem af udviklingen i den ny informationsteknologi. De makroøkonomiske sammenhænge ændres. Forholdet mellem økonomisk vækst, ledighed og inflation svarer ikke til den traditionelle økonomiske teori. Det er f.eks. muligt at have en betydelig økonomisk vækst og fuld beskæftigelse uden at det automatisk fører til inflation. Kapacitetsbegrænsningernes inflationseffekt er ændret eller eksisterer ikke i den ny økonomi. Det skal ses i sammenhæng med at vareudbuddet er præget af globaliseringen.
Teorien om ny økonomi stammer fra 1990’erne. Efter år 2007 (med finanskrisen og den sammenhængende økonomiske krise) har teorien mistet terræn. 

For at en begivenhed skal blive udvalgt som nyhed skal den opfylde nogle bestemte nyhedskriterier. Som eksempel på nyhedskriterier skal her nævnes fem kriterier, som er hentet fra Danmarks Journalisthøjskole: 1) En begivenhed eller et emne skal have noget usædvanligt og overraskende over sig. 2) Der skal være tale om noget nyt og hidtil ukendt. 3) Det skal gerne handle om personer eller forhold, som modtagerne kan identificere sig med. 4) Den skal gerne have konsekvenser for modtagernes dagligdag. 5) Må gerne indeholde en konflikt, der giver mulighed for elementær spænding.

En økonomisk opfattelse, der skærper en række af de synspunkter, monetarismen giver udtryk for. De skadelige virkninger af en aktiv penge- og finanspolitik begrunder nyklassikerne med en antagelse om, at de økonomiske agenter (virksomheder og forbrugere) grundlæggende handler på baggrund af rationelle forventninger. Hvis f.eks. pengemængden udvides i forbindelse med en aktiv pengepolitik, vil det medføre, at agenterne får forventninger om stigende priser af samme omfang som udvidelsen af pengemængden. Derved neutraliseres virkningen på produktionen meget hurtigt og samtidig skærpes inflationen. 

Se Værdipolitik.

Se Protektionisme og Tekniske handelshindringer.

De klassiske økonomer opererede med to sæt værdibegreber. Markedsværdi – også kaldet bytteværdi – og brugsværdi. Nytteværdien er den værdi varen har for den enkelte i form af behovsopfyldelse. Som eksempel på to varer med forskellige brugs- og bytteværdi kan man vælge vand og diamanter.

Et ikke særlig præcist begreb, der angiver at de politiske beslutninger træffes meget decentralt og tæt på borgerne. F.eks. brugerbestyrelser i skoler og daginstitutioner eller lokalråd i storbyer kan ses som udtryk for nærdemokratiske idealer.

Se Subsidiaritetsprincippet.