Den samlede offentlige sektor består af følgende delsektorer: – Den statslige sektor, der består af offentlige institutioner mv. på statsregnskabet, folkekirkeinstitutioner og arbejdsformidlingskontorer mv. – De sociale kasser og fonde, som omfatter Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Garantifond (LG), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og arbejdsløshedskasserne. – Den kommunale sektor kunne tidligere underopdeles i den amtskommunale sektor og den primærkommunale sektor. Fra 1.januar 2007 er amterne nedlagt. I stedet er en række af de amtslige opgaver primært på sundhedsområdet tillagt 5 nye regioner.
Den offentlige sektors drifts- og kapitalindtægter udgøres af overskud af offentlig virksomhed, formueindtægter, der stammer fra besiddelse af jord og rettigheder (f.eks. Nordsøkoncessionen), skatter og afgifter (både direkte og indirekte) samt indkomstoverførsler fra EU, der især omfatter refusioner i forbindelse med landbrugsordningerne. Drifts- og kapitaludgifter dækker lønninger og arbejdsgiverbidrag, mens andet konsum dækker over forbrug af realkapital og forbrug af rå- og hjælpestoffer (herunder også tjenester), dog med fradrag for indtægter ved salg af varer og tjenester. Subsidier omfatter tilskud til offentlige og private virksomheder. Indkomstoverførsler til husholdninger er f.eks. de forskellige pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud samt boligsikring og boligydelse. Indkomstoverførsler til EU består hovedsageligt af told- og landbrugsudgifter. Ved at trække udlån og korrektioner fra statens drifts- og kapitaloverskud kommer man frem til statens drifts-, anlægs- og udlånsoverskud, der også kaldes DAU-overskuddet. Dette overskud kan bruges som en indikator på statsfinansernes efterspørgselsvirkning, idet en forøgelse af overskuddet vil virke kontraktivt, mens en formindskelse af overskuddet vil virke ekspansivt.