Se Laspeyres indeks.

Man taler om paradoksproblem, når der samtidig er mangel på arbejdskraft (på nogle delmarkeder) og ledig arbejdskraft (på andre delmarkeder).

Når kursværdien af f.eks. en obligation er lig med den nominelle værdi, siger man, at kursen er i pari.

Se Parlamentarisme.

Samlebetegnelse for de måder, hvorpå den lovgivende magt kontrollerer den udøvende magt. I Danmark kontrollerer Folketinget regeringen ved hjælp af forespørgselsdebatter, spørgsmål til ministrene og ikke mindst via samråd med ministrene i Folketingets stående udvalg – ud over den kontrol, der ligger i det almindelige parlamentariske princip – se Parlamentarisme.

Den statsform, hvor regeringsmagten bygger på et flertal af medlemmerne i den lovgivende forsamling – regeringens parlamentariske basis. Et flertal i folkerepræsentationen kan således tvinge en regering til at gå af eller udskrive nyvalg ved at vedtage et mistillidsvotum til regeringen. Hvis en regeringsdannelse kræver et aktivt tillidsvotum fra den lovgivende forsamling taler man om positiv parlamentarisme. Hvis regeringen blot ikke må have et flertal imod sig som i Danmark, taler man om negativ parlamentarisme. Parlamentarismen er historisk set udviklet i England og overtaget af de fleste europæiske lande – i Danmark fra ”systemskiftet” i 1901 og fastslået i grundloven af 1953. I USA anvendes det parlamentariske princip ikke, idet den amerikanske forfatning bygger på en mere konsekvent gennemførelse af magtdelingslæren (se Magtdelingslæren og Præsidentsystem).

Begrebet bruges dels specifikt om den lovgivende forsamling i Storbritannien og her særligt ”Underhuset”, som repræsentant for det britiske folk – og dels bruges betegnelsen parlament generelt som betegnelse for et demokratisk lands folkerepræsentation og lovgivende forsamlinger – i Danmark Folketinget.

Moderne repræsentative demokratier bygger på partier, hvis medlemmer i de valgte forsamlinger i almindelighed følger partilinjen og stemmer ens i afstemningerne, selv om de ikke er juridisk forpligtet til det. Det er normalt gruppeformændenes opgave at sikre at partidisciplinen overholdes, så der ikke opstår et uklart indtryk af partiets linje. I nogle spørgsmål stiller partierne dog deres repræsentanter frit – enten fordi uenigheden er uoverkommelig og/eller fordi sagen er behæftet med stærke personligt etiske vinkler og måske ikke anses for særligt politisk vigtig.

Ved Folketingsvalg m.m.: A: Socialdemokraterne, B: Det Radikale Venstre, C: Det Konservative Folkeparti, D: Nye Borgerlige; F: Socialistisk Folkeparti, I: Liberal Alliance, K: Kristendemokraterne, O: Dansk Folkeparti, P: Stram Kurs; V: Venstre, Danmarks liberale Parti, Ø: Enhedslisten – De Rød-Grønne, Å: Alternativet. Ved valg til Europa-Parlamentet endvidere: N: Folkebevægelsen mod EU.

Partier, der har deltaget i valg i Danmark og opnået mere end 1000 stemmer ved folketingsvalg, 500 stemmer ved kommunalvalg eller 100 stemmer ved regionsrådsvalg, er berettiget til at modtage støtte fra staten til deres politiske arbejde. Støtten udgør p.t. 22,30 kr. pr. stemme ved valg til Folketinget, 4 kr. ved kommunalvalg og 2,50 kr. ved valg til regionsråd. Den statslige partistøtte udgør i dag en meget væsentlig del af de politiske partiers indtægtsgrundlag. Ud over støtten til selve partiorganisationen kommer støtten til partiernes folketingsgrupper.

Den primære pengemængde opgøres som den private sektors likvide fordringer på staten og Nationalbanken inklusive de sedler og mønter, der er ude hos borgerne. Den sekundære pengemængde i snæver forstand opgøres som borgernes andel af den primære pengemængde plus deres indskud på anfordring i pengeinstitutter. Den sekundære pengemængde i videre forstand omfatter desuden borgernes indskud på opsigelse i pengeinstitutter samt statsgældsbeviser uden for pengeinstitutter.

Økonomisk styring af samfundets efterspørgsel og produktion ved hjælp af regulering af renten, kreditgivningen og pengemængden i samfundet. Siden 1980’erne, hvor man gradvist gennemførte frie kapitalbevægelser, har den danske pengepolitik fået mindre og mindre betydning. Det danske renteniveau er stort set bestemt af udlandets renteniveau.

Social perception beskriver, hvordan den måde omgivelserne opfattes bliver en del af vores bevidsthed og dermed påvirker meningsdannelsen. I perceptionsprocessen indgår en sortering af de mange sanseindtryk. Sorteringen kan opfattes som et filter. Det, der når igennem filtret, er bl.a. betinget af den socialisationsproces, individet har gennemløbet. Ligeledes er et andet vigtigt element, at forarbejdningen af de sanseindtryk, der når gennem filtret, er socialt betinget.

Når man skal udforme en konkret økonomisk politik, f.eks. ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik, vil man ofte stå i et dilemma mellem en øget inflation og bedre beskæftigelse eller en afdæmpet inflation og en forværring af beskæftigelsen. Dette valg eller ”trade off” mellem inflation og arbejdsløshed er beskrevet i den såkaldte Phillipskurve. Phillipskurven er beskrevet og diskuteret i ”Økonomi – principper, praksis og perspektiver” (Columbus 2007) s.103 og i ”Økonomi ABC” s.155 (Columbus 2009).

Enhed for den energimængde et stof indeholder. Ved at omregne til joule kan man således sammenligne energimængderne i forskellige typer stof. Eksempelvis svarer 1 PJ til ca. 25.000 tdr. olie, 40.000 t kul eller 25,7 Mm³ natur-gas. PJ=petrajoule, dvs. 10¹⁵ joule eller en billiard joule. TJ=terajoule, 10¹² joule eller en billion joule. GJ=giga-joule, 10⁹ joule eller en milliard joule. MJ=mega-joule, 10⁶ joule, eller en million joule.

Et økonomisk system, hvor priser og produktion planlægges og bestemmes centralt. Et planøkonomisk system kræver et meget stort antal detailbeslutninger om tildeling af råvarer og ressourcer til de enkelte virksomheder, om produktvalg og produktionsmål samt om politisk bestemte priser. Planøkonomi fandtes i Sovjetunionen og i de fleste østeuropæiske lande fra slutningen af 1940’erne til slutningen af 1980’erne. Se også Markedsøkonomi.

En aktør der via sin rolle som forbruger af varer og tjenesteydelser på markedet forsøger at øve politisk indflydelse eller at påvirke samfundsudviklingen mere generelt. Der kan f.eks. være tale om politisk motiveret boykot af bestemte produkter eller af varer fra bestemte lande eller bestemte firmaer, hvis adfærd man finder uetisk. Der kan også være tale om et positivt tilvalg, som ved køb af økologiske produkter, der måske er dyrere end andre varer, men hvor forbrugeren ønsker at støtte en økologisk driftsform i landbruget.

Det fænomen, at en stor del af befolkningen ikke har tillid til de i øvrigt demokratisk valgte politikere. Mistilliden viser sig ved at politikerne enten opfattes som inkompetente, egoistiske eller ikke-lydhøre i forhold til almindelige menneskers ønsker og behov.

Den politiske strategi, der bygger på en simpel appel til ”jævne mennesker” og deres formodede modvilje mod samfundseliten i social, kulturel og økonomisk forstand. Man kan skelne mellem en venstrepopulistisk og en højrepopulistisk variant.

Investeringer i værdipapirer. Ordet portefølje beskriver en sammensætning af værdipapirer (aktier, obligationer mv.), som man kan have i f.eks. en investeringsforening, som reducerer den samlede risiko ved investeringen.

Porters Diamant er en model til at analysere hvilke karakteristika i et land, der kan forklare, hvorfor en virksomhed i det pågældende land har international styrke. Porter fremhæver:

1. Faktorforhold med vægt på veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke og veludbygget infrastruktur.
2. Virksomhedsstrategi. Dette punkt omhandler, hvordan virksomheder er opbygget, organiseret og ledet samt hvordan konkurrencen i hjemlandet er.
3. Efterspørgselsforhold. Hjemlandets efterspørgsel efter virksomhedens produkter og services er af stor betydning for virksomhedens internationale konkurrencekraft. Et stort og kritisk hjemmemarked tvinger virksomheden til at forny sig.
4. Beslægtede og støttende virksomheder f.eks. i form af stærke underleverandører.

Se Parlamentarisme.

En videnskabsteoretisk retning med udgangspunkt i sociologen Auguste Comtes filosofi. Al spekulation afvises. Viden er erfaring og beskrivelse (se Deskriptiv undersøgelse). Positivismens metode er baseret på indsamling af data, som skal kunne kontrolleres og observeres med samme resultat af andre forskere. Der stilles krav om operationelle definitioner samt en høj grad af validitet og reliabilitet.

Henry Ford – den amerikanske bilproducent – er blevet kendt for at have indført samlebånd i produktionen. Teorien om Post-fordisme peger på teknologiske ændringer og ændringer i efterspørgslen. Det er muligt og nødvendigt for virksomhederne at reorganisere deres virksomheder, så de bliver fleksible, og dermed hurtigt kan skifte til nye produkter og nye markeder.

Produktionen er tilpasset individuelle forskelle i behov. Arbejdsdelingen er præget af selvstændige netværk, f.eks. selvstyrende grupper. Styringen er ikke baseret på ordrer, men på holdningspåvirkninger, målstyring og incitamenter. Klasserne er mindre polariserede – nogle mener, de slet ikke findes. Der er en relativ stor differentiering inden for den enkelte klasse. Det postindustrielle samfund er præget af en stor og voksende servicesektor. Derfor kaldes denne samfundstype også for ”servicesamfundet”. Udover den voksende servicesektor er det postindustrielle samfund kendetegnet ved, at videnskab, uddannelse og informationer får en markant øget betydning. Det postindustrielle samfund er således i vid udstrækning et ”videns- og informationssamfund”. Det postindustrielle samfund er præget af en stor og voksende servicesektor.

De sociologer, der bruger begrebet, ser det som et sammenbrud for ideerne om fornuft, fremskridt og frigørelse, som i midten af 1700-tallet blev formuleret af oplysningsfilosofferne. Sammenbruddet har ført til en tilstand, hvor der ikke længere findes nogen fælles målestok for, hvad der er sandt og falsk, hvad der er rigtigt og forkert.

Se Købekraftsparitet.

Den primære socialisation er den socialisation, der finder sted i familien eller igennem sociale kontakter, der kan sidestilles med familierelationerne. Det er den første (primære) og afgørende del af socialisationen, hvor de fleste af personlighedens grundtræk fastlægges.

De erhverv, der bearbejder naturen direkte: Landbrug, gartneri, fiskeri, pelsdyravl og råvareudvinding.

En gruppe, hvor medlemmerne har tæt indbyrdes kontakt og samhørighedsfølelse, f.eks. kernefamilien, en arbejdsgruppe eller en gruppe venner.

Se Kommuner.

Lån mod pant i fast ejendom – eksempelvis kreditforeningslån og sælgerpantebreve.

Sker på markedet som et resultat af udbud og efterspørgsel.

Se Elasticitet.

Prisfølsomme varer har en høj priselasticitet.

Et vejet indeks som måler den gennemsnitlige prisudvikling på en varegruppe, f.eks. forbrugerprisindekset.

Priskonkurrenceevnen udtrykker et lands evne til at konkurrere med udlandet på produktionsomkostningerne. Heri indgår som en vigtig faktor lønkonkurrenceevnen og valutakursen.

Se Løn-pris spiral.

Hvis priselasticiteten er ringe, taler vi om prisstivhed.

Omdannelse af offentlige virksomheder til private.

En aktivitet, der resulterer i varer og serviceydelser, som omsættes på et marked eller når det drejer sig om offentlige ydelser: Fremstilling af serviceydelser, hvortil der er knyttet et ressourceforbrug. Værdien af produktionen opgøres med udgangspunkt i markedsværdien af de produkter, der fremstilles. Undtagelsen er de offentlige ydelser, der ikke prisfastsættes på et marked. Her er udgangspunktet produktionsomkostningerne. Se også BFI og BNP.

Består dels af skatter og afgifter lagt på produktion eller omsætning af varer og tjenester – kaldet produktskatter – dels af andre skatter knyttet til produktionen f.eks. vægtafgift og ejendomsskatter.

De naturgivne ressourcer og realkapitalen kaldes tilsammen for produktionsapparatet.

Se Produktionsmidler.

Den produktion, der er mulig på basis af de givne produktionsfaktorer.

Produktionsmidler eller produktionsfaktorer er de ressourcer, der indgår i produktionen: Naturgivne ressourcer, realkapital og arbejdskraft.

Den proces, hvor der ved indsættelse af produktionsfaktorer frembringes varer og tjenester.

Værdien af de varer og tjenester, der er produceret. Varer og tjenester, der er produceret i den private sektor indgår som salgsværdien af produkterne. Produktionen i den offentlige sektor, hvor serviceydelserne ikke sælges på markedet, må man måle på en anden måde. Her tager man udgangspunkt i de medgåede omkostninger. BNP er en anden måde at måle produktionen på, hvor man tager højde for, at en del af produktionsværdien består af medgåede rå- og hjælpestoffer.

Se Differentierede produkter.

Den produktion, der er mulig på basis af de givne produktionsfaktorer.

Produktivitet bruges almindeligvis i betydningen arbejdsproduktivitet, hvilket er et mål for forholdet mellem produktion og anvendt arbejdskraft. Arbejdskraften kan så igen måles i antal beskæftigede eller i udførte arbejdstimer. Den teknologiske udvikling, bedre ledelse og uddannelse er faktorer, som ligger bag den stigende produktivitet, der har kendetegnet perioden efter 2. Verdenskrig.

Er et udtryk for afgifter på varer og tjenester, der bruges i nationalregnskabet. Produktskatter opgøres ofte netto, dvs. med fradrag af pristilskud knyttet til bestemte varer. BNP minus produktskatter er lig bruttoværditilvæksten. Hvis man desuden fratrækker andre skatter knyttet til virksomhedernes produktion f.eks. ejendomsskat får man BFI – også kaldet bruttofaktorindkomst.

Når højere indkomster betaler en større andel af deres indkomst i skat end lavere indkomster, kaldes skatten progressiv. Hvis det omvendte er tilfældet, kaldes skatten eller afgiften for degressiv. Man siger i så fald, at den vender den tunge ende nedad.

Når staten tilstræber at beskytte erhvervslivet mod udenlandsk konkurrence kan den gribe til protektionisme. Det kan gøres på mange måder. Traditionelt har man lagt told på importerede varer eller indført regler om importkvoter eller andre former for kvantitative importbegrænsninger. I nyere tid har protektionisme haft form af tekniske handelshindringer.

En statsform som i USA, hvor vælgerne direkte vælger statsoverhovedet, som også er regeringsleder – uanset flertalsforholdene i den lovgivende forsamling. Modsat et parlamentarisk system.

Public service bruger man i mediepolitikken om et medie, f.eks. radio eller fjernsyn, der har til formål at betjene offentligheden. Public service-kanaler bør have et alsidigt programudbud og må ikke være ensidige i beskrivelsen af samfundsspørgsmål.

Afgift på en bestemt type vare.