Dansk politisk parti stiftet i 1905 ved et brud inden for partiet Venstre. Partiet blev grundlagt på den kulturradikale og såkaldt europæiske fløj i Venstre, der var karakteriseret ved frisindede og fremskridtsorienterede holdninger samt en stærk skepsis ved Danmarks muligheder for at forsvare sig med militære midler. Partiet placerede sig gennem det 20. århundrede som et mindre, men meget indflydelsesrigt socialliberalt centrumparti, der ofte har været afgørende for flertalsdannelsen i Folketinget.

Politisk holdning der går ind for grundlæggende ændringer i samfundet. Betegnelsen refererer til en holdning, der vil løse samfundsproblemerne ved roden (radix). Man kan tale om såvel venstre- som højreradikalisme.

En lov der efter sin politiske vedtagelse administrativt skal udfyldes med ministerielle bekendtgørelser. Kaldes også bemyndigelseslove.

Se Blandingsøkonomi.

Rating er en vurdering af kreditværdigheden hos en udsteder af finansielle fordringer. F.eks. en stat, der udsteder statsobligationer. Vurderingen foretages af kreditvurderingsbureauer som Standard & Poor’s Corporation og Moody’s Investors Service. Mange institutionelle investorer, især i USA, må kun investere i værdipapirer, der har en vis rating.

Teorier der bygger på en antagelse om at mennesker handler rationelt og med henblik på at tilgodese egne interesser kaldes rational choice-teorier. Denne antagelse er helt grundlæggende i økonomisk teori, der bygger på menneskemodellen ”economic man”. Også nogle politiske teorier, som f.eks. Downs teori om partiers adfærd, bygger på rational choice.

Kapital der har karakter af produktionsmidler (fabriksbygninger, maskiner, køretøjer o.l.). I modsætning til pengekapital.

Pengelønnen korrigeret for inflationen. Det udtrykker udviklingen i lønnens reelle købekraft.

En beskatning af de renteindtægter der ligger ud over inflationen (realrenten).

Renteprocenten fratrukket inflationsprocenten.

Se Medieteori.

En opbremsning og stagnation i økonomien. Mindre alvorlig end en depression.

Tilbagefald. Se Frihedsstraf.

Den eller de grupper, som præger et menneskes adfærd og som det identificerer sig med eller tilstræber at blive medlem af, kaldes referencegrupper. Det er ofte en gruppe, som man er medlem af men behøver ikke at være det.

Se Folkeafstemning.

Vi kan reflektere over os selv, hvilket vil sige, at vi tænker over hvem vi er og hvorfor vi handler, som vi gør; hvordan vi virker på vores omgivelser osv. Sociologen Anthony Giddens mener, at den aktuelle samfundsudvikling er karakteriseret ved en øget refleksivitet, hvilket indebærer, at vi ikke kun reflekterer over os selv. Alt er til diskussion.

En politisk strategi, hvor små ændringer efterhånden fører til en mere grundlæggende forandring af samfundet, f.eks. reformistisk socialisme i modsætning til revolutionær socialisme.

I henhold til magtdelingslæren ligger den udøvende magt hos regeringen, der står i spidsen for statsadministrationen og for statsapparatet i det hele taget. I præsidentielle systemer som USA vælges regeringen direkte af vælgerne, mens regeringen i parlamentariske systemer som de fleste europæiske dannes ud fra flertallet i den lovgivende forsamling.

Den procedure der frembringer en regering i et repræsentativt demokrati kan variere meget fra land til land – afhængig af landets forfatning og statsskik. I lande med positiv parlamentarisme går der ofte lange forhandlinger om et regeringsprogram forud for dannelsen af en ny regering, men i et land som Danmark med negativ parlamentarisme dannes nye regeringer ofte hurtigt og ofte uden et særlig udbygget program. De såkaldte dronningerunder har her en central placering.

Ud over at betyde ”styre” bruges ordet i international politik til at betegne en situation, hvor der er opstået nogle fælles regler for acceptabel adfærd. Eksempelvis er der mellem de nordiske lande et sikkerhedsregime, hvor anvendelsen af militær magt ikke vil komme på tale i tilfælde af uenighed. Se Integrationsteorier.

Område eller landsdel. Ved kommunalreformen i 2007 blev de 14 amtskommuner afløst af fem nye regioner (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland). Driften af sygehusene og enkelte andre mindre opgaver overgik til de nye regioner, der ledes af et politisk valgt regionsråd med en formand. Regionernes udgifter skal finansieres ved bloktilskud fra staten og betalinger fra regionens kommuner.

Ledige tilmeldt et jobcenter, dvs. såvel forsikrede som ikke-forsikrede (se Arbejdsløsheds/ledighedsstatistik).

De investeringer, der tjener til at opretholde et givent produktionsapparat. Se Bruttoinvesteringer og Afskrivninger.

Forskellen på bankernes gennemsnitlige indlåns- og udlånsrente.

Den pris en låntager må betale for at få disposition over en vis sum penge i en given periode.

Normalt vil den danske rente ligge lidt over euro-renten. Hvor meget afhænger af tilliden til den danske krone i forhold til euroen. Forskellen i rente kaldes rentespændet.

En af målsætningerne i kvantitative undersøgelser er at sikre repræsentativiteten i undersøgelsen. Hermed menes, at den stikprøve, der udtages afspejler den samlede population, som stikprøven skal belyse.

Kaldes også indirekte demokrati og indebærer at folket ikke selv beslutter som i et direkte demokrati, men i stedet vælger repræsentanter til at beslutte for sig, f.eks. Folketinget eller et byråd.

Valuta der bruges i de fleste landes valutareserver og som generelt accepteres overalt. Som regel bruges valutaen fra tidens økonomisk dominerende lande. Siden 1945 har US-dollars været helt dominerende som international reservevaluta. Euroens andel er dog langsomt voksende.

Residual betyder tilbageblivende. Udtrykket bruges om velfærdsmodeller, hvor staten kun spiller en beskeden rolle og kun yder støtte til de dårligst stillede. Denne model kaldes også den angelsaksiske, hvilket referer til, at den forbindes med Storbritannien og USA.

Angiver en målsætning om at gøre en lovovertræder til en normal samfundsborger.

Den amerikanske økonom Michael Porter har identificeret en række ressourceområder eller klynger, hvor virksomheder arbejder sammen i uformelle netværk, kombinerer deres viden og dermed skaber konkurrencemæssige fordele. Statistisk bruges begrebet til at opdele virksomhederne i grupper efter den type slutprodukter, de bidrager til.

Retskonflikter er uenigheder om fortolkningen af eller brud på en overenskomst. Det er altså konflikter i overenskomstens løbetid, hvor ingen af parterne må lave arbejdsstandsninger. Hvis der opstår uenigheder i en virksomhed, bør tillidsmanden og ledelsen i første omgang forsøge at løse dem gennem forhandlinger. Hvis de ikke kan blive enige, må sagen forhandles på organisationsniveau, og om nødvendigt gennem organisationerne på centralt niveau. Hvis det viser sig umuligt at løse konflikten gennem forhandlinger mellem de to parter, må konflikten enten henvises til faglig voldgift eller forelægges Arbejdsretten, afhængig af sagens karakter. Hvis tvisten drejer sig om, hvordan en kollektiv overenskomst skal fortolkes, afgøres den ved voldgift. Hvis den drejer sig om brud på en kollektiv overenskomst, for eksempel en overenskomststridig arbejdsstandsning, behandles sagen af Arbejdsretten.

Når regler om sociale ydelser har en form, hvor det er objektive kriterier, der afgør, om borgeren har ret til en ydelse, er der tale om et retsprincip. Se Skønsprincippet.

Revalidering er et tilbud, der skal forsøge at hjælpe en person tilbage på arbejdsmarkedet, hvis vedkommende har mistet sit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Revalideringen vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling.

Se Valutapolitik.

Den tyske sociolog Ulrich Bech kalder industrisamfundets afløser for et risikosamfund. Industrisamfundets udvikling til et højteknologisk overflodssamfund har en række utilsigtede konsekvenser, der opleves som risici. Ozonlag, syreregn, atomkrig etc. Det tidligere samfunds klassesolidaritet er afløst af forskellige farefællesskaber, hvor det ikke er så afgørende, om man er højre- eller venstreorienteret. Det handler nemlig om nogle mere grundlæggende ting, nemlig overvindelse af det moderne samfunds trusler mod det enkelte menneske.

Der er tale om en rollekonflikt, når en person samtidig har to eller flere uforenelige roller, eller hvis der til en rolle er knyttet modstridende forventninger.

Socialisering til roller sker delvis via rollemodeller. Hermed menes personer, hvis adfærd i relation til en given rolle bruges som retningslinje eller målestok. Som eksempel kan nævnes forældrenes betydning ved indlæring af kønsroller.

I en gruppe eller et større socialt system, kan man identificere forskellige positioner: Lærer og elev, ledere og underordnede, far og mor. En rolle er karakteriseret ved de forventninger, der er knyttet til adfærd i en bestemt position i en gruppe eller et større socialt system. Se Kønsroller.

I sociologen George Meads teori indgår rolleovertagelse som et vigtigt begreb i forbindelse med identitetsdannelse. I legen forestiller barnet sig at være mor, far, lærer etc. Barnet udvikler sig ved at efterligne mennesker i deres omgivelser. Mead bruger i den forbindelse begrebet rolleovertagelse og påpeger at barnet er ”en anden for sig selv”. Via rolleovertagelsen lærer barnet forskellige roller og samtidig – det lægger Mead særlig vægt på – lærer det at se sig selv ud fra andres synsvinkler og udvikler her igennem en vigtig del af sin identitet – selvforståelse, som Mead karakteriserer med begrebet ”Me”.

Det fænomen, at omgivelsernes oplevelse af personer som dygtige eller mindre dygtige vil påvirke personernes præstationer.

Råstofudvinding har igennem mange år i Danmark nærmest kun dækket over grusgrave samt kalkbrud og har som sådan været talt med under industri. I de senere år er udvinding af, samt efterforskning efter olie og naturgas blevet en stadig vigtigere aktivitet, men den er ikke talt med under råstofudvinding i Industristatistikken. Til gengæld er olie- og naturgasudvinding talt med i Nationalregnskabsstatistikken.

Et delindeks af Engrosprisindekset. Råvareprisindekset viser udviklingen i de vigtigste råvarer, der importeres til Danmark.