Samfundstjeneste er i princippet en betinget dom. Den dømte skal udføre ulønnet arbejde. Direktoratet for kriminalforsorgen bestemmer, hvilken form for arbejde, den dømte skal udføre. Det kan f.eks. være arbejde i institutioner, sportsklubber, kirker eller foreninger. Udebliver eller overtræder den dømte loven på ny, kan domstolen tage sagen op igen og idømme en ny straf.

Se Nationaløkonomi.

En regering hvor alle de store partier i den lovgivende forsamling deltager og som altså ikke har nogen egentlig opposition. Samlingsregeringer anses normalt for upassende i et velfungerende demokrati og reserveres til særlige nødsituationer. Ved den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev der f.eks. dannet en samlingsregering i Danmark.

I dansk politik er det et møde mellem et folketingsudvalg og den tilsvarende ressortminister. Samråd er i dag en central form for parlamentarisk kontrol af regering og administration.

Reaktioner på adfærd. Sanktioner kan være positive (belønning) eller negative (straf). Negative sanktioner udøves, når adfærden bryder med gældende normer i en sådan grad, at gruppens eller samfundets tolerancegrænse overskrides.

En aftale om ophævelse af grænsekontrollen mellem en række europæiske lande: EU-landene undtagen Storbritannien, Irland, Kroaten, Bulgarien og Rumænien. Desuden Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein. Aftalen blev oprindelig indgået i 1985 i den lille by Schengen i Luxembourg mellem de gamle EU-lande og pr. 25. marts 2001 trådte den i kraft for en række lande, bl.a. Danmark. Aftalen betyder, at det skulle blive lettere at rejse mellem Schengen-landene, men samtidig skærpes kontrollen med de rejsende, som kommer ind i Schengen-området.

Special Drawing Rights (særlige trækningsrettigheder) er en international regningsenhed, der beregnes som et vejet gennemsnit af US dollars, japanske yen, euro og britiske pund af IMF (den internationale valutafond). Trækningsrettighederne kan, hvis et land mangler fremmed valuta, uden videre omsættes til fremmed valuta via IMF og kaldes derfor til tider for ”papirguld”.

Se Indvandrerpolitik.

I modsætning til primærgruppe er der tale om en gruppe, hvor relationerne er mere kortvarige, overfladiske, formelle og uden følelsesindhold.

Se Socialisation.

De erhverv, der fortrinsvis forarbejder råvarer og halvfabrikata: Industri og håndværk, byggeri og anlæg samt forsyningsvirksomhed (energi og vand).

Den selektive model er en velfærdsmodel, der først og fremmest knytter løsningen af sociale problemer sammen med familien og arbejdsmarkedet. Personer på arbejdsmarkedet er dækket af sociale sikringsordninger (forsikringsprincippet). Personer uden for arbejdsmarkedet må familien eller evt. frivillige organisationer tage ansvaret for. Den selektive model kaldes også for den centraleuropæiske model, fordi den kendetegner lande som Tyskland, Østrig, Holland og Belgien, hvor kristelige, demokratiske partier har spillet en stor rolle.

En metode til at måle omfanget af kriminalitet. Kriminalitetstallene er her baseret på interviews, hvor de adspurgte anonymt fortæller om den kriminalitet, som de har begået.

Se Livsform.

Se Modernitet.

Politisk holdning, der ønsker løsrivelse fra et givet politisk fællesskab. F.eks. Baskerlandet fra Spanien og Frankrig eller Færøerne fra Danmark.

Servicedirektivet skal på længere sigt skabe et indre marked for service- og tjenesteydelser. Det blev vedtaget i maj 2006. Det indre marked for serviceydelser er præget af mange praktiske og juridiske barrierer, og servicedirektivet sætter grænser for, hvilke administrative krav, de enkelte lande må stille til europæiske virksomheder, der ønsker at etablere sig eller midlertidigt yde en service i et andet land. Et meget omdiskuteret punkt i den lange sagsbehandling har været ”oprindelseslandsprincippet”, som betød, at udenlandske virksomheder kunne tilbyde serviceydelser midlertidigt i f.eks. Danmark, hvis blot de overholdt deres hjemlands regler. I Danmark førte dette til en ophidset debat om ”den polske håndværker”. Oprindelseslandsprincippet er blevet fjernet i den endelige udgave af servicedirektivet. En lang række undtagelser er indeholdt i direktivet. Undtaget er f.eks. arbejdsmarkedsforhold, offentlige og private sundhedsydelser, sociale tjenesteydelser som børnepasning, ældrepleje, socialt boligbyggeri, private tjenesteydelser som vikarbureauer, telekommunikation, transport, havnetjenester, sikkerhedstjenester, tv, radio, biografer, spilleaktiviteter og meget andet.

Se Symbolpolitik.

I en samfundsvidenskabelig undersøgelse, der bygger på et udvalg, f.eks. 2000 vælgere, vil der altid være en statistisk usikkerhed. Hvis de resultater, man når frem til kun har en meget lille statistisk usikkerhed karakteriseres de som signifikante.

Se Flertal.

Skattetrykket måles normalt som skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet (BNP). Skattetrykket som det offentliggøres af f.eks. Danmarks Statistik og OECD refererer således til det BNP-baserede mål. Som supplement til den gængse opgørelse kan skatternes andel af en række afledte indkomstmål opgøres. Indkomstmålene udledes af BNP-begrebet ved at tage højde for forskellige prisniveauer (med eller uden diverse indirekte skatter), overførsler til og fra udlandet samt den samlede nedslidning af kapitalapparatet. BNP opgøres i markedspriser.

Se Friktionsledighed.

Arbejdsløshed som ikke fremgår af de officielle statistikker. Den omfatter f.eks. personer, som er i jobtræning, deltager i forskellige orlovsordninger eller er på førtidspension. Den officielle statistik undervurderer altså omfanget af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Princip, der betyder, at man ved tildeling af sociale ydelser vurderer ud fra et skøn over ansøgerens behov i det konkrete tilfælde. Som begrundelse for skønsprincippet har man fremhævet, at det giver mulighed for bedre at ”skræddersy” ydelsen til det konkrete behov. På minussiden er, at ydelsen nemt får karakter af en almisse i modsætning til en ret, man har som borger, kaldet Retsprincippet.

Skånejob er beregnet for personer, der modtager social pension og som ikke kan få eller beholde et deltidsjob på normale vilkår eller på de vilkår, som de sociale kapitler udstikker. Der kan f.eks. være tale om personer, der efter alvorlig sygdom eller arbejdsulykke får tilkendt førtidspension, men som fortsat ønsker en tilknytning til arbejdspladsen. Et skånejob tilrettelægges ligesom et fleksjob på særlige vilkår, så det er muligt at afpasse jobfunktionerne efter medarbejderens arbejdsevne.

Betegnelse for den klasse, som selv ejer produktionsmidler og selv deltager i produktionsprocessen. F.eks. småhandlende, småhåndværkere, landmænd og fiskere. Se Mellemlag.

Adfærdsmønstre som f.eks. kriminel aktivitet, alkoholmisbrug, hustruvold o.l. kan have tendens til at gå i arv fra forældre til børn. Begrebet social arv udtrykker, at årsagen er påvirkning fra det sociale miljø og netop ikke arv i genetisk forstand. En vigtig faktor i begrebet social arv er uddannelse. 

Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener, at ethvert menneske besidder nogle såkaldte ”kapitaler”, som opfattes som den enkelte persons ressourcer. De vigtigste kapitaler er økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Den sociale kapital handler om det netværk af vigtige kontakter og bekendtskaber, personen har.

Foranstaltninger og forholdsregler, der søger at hindre at afvigende adfærd opstår eller regulere den adfærd, der opfattes som afvigende. En bredere definition opfatter alle påvirkninger af andres adfærd som social kontrol. Sætter man ind inden den afvigende adfærd opstår, taler vi om præventiv kontrol i modsætning til reaktiv kontrol. Man skelner også mellem formel og uformel social kontrol. Den formelle sociale kontrol kommer f.eks. frem i straffelovens bestemmelser om sanktioner i forbindelse med bestemte typer afvigende adfærd.

Social mobilitet er en betegnelse for ændringer i en persons statusplacering inden for et socialt system eller et samfund.

Se Klasser, Differentiering og Socioøkonomisk klassifikation.

Partiet blev stiftet i 1871 som den danske arbejderklasses parti. Det har siden starten af det 20. århundrede været en dominerende faktor i dansk politik både i kraft af sin størrelse og sin placering lidt til venstre for midten. Partiet forestillede sig oprindeligt at kunne reformere samfundet til socialismen, men stillede sig efterhånden tilfreds med at stå fadder til det danske velfærdssamfund - med en stor offentlig sektor med mange offentlige serviceydelser og et udbygget socialt sikkerhedsnet, samt en aktivt styrende rolle i økonomien for staten. Partiets karakter af klasseparti er blevet stadig svagere siden 1970’erne, og dets formelle bånd til fagbevægelsen er i dag væk.

Velfærdssamfundet opererer med mange forskellige typer af sociale ydelser. Reglerne om tildeling af sociale ydelser og størrelsen af disse fremgår af oversigter på hjemmesiden borger.dk. Nedenfor er en oversigt, der henviser til ”Borger.dk” og som kan anvendes, hvis man vil vide mere, end hvad der fremgår af de nævnte tabeller: 

• Børnefamilieydelse og børnetilskud finder man under Familie og børn – vælg herunder Familieydelser.
• Dagpenge ved sygdom og barsel finder man under Arbejde, dagpenge og ferie – vælg herunder Dagpenge og kontanthjælp.
• Arbejdsløshedsdagpenge findes ligeledes under Arbejde, dagpenge og ferie / Dagpenge og kontanthjælp.
• Fleksjob findes samme sted.
• Efterløn findes under pension og efterløn. Det samme gælder folkepension og førtidspension. 
• Kontanthjælp findes under Arbejde, dagpenge og ferie – vælg herunder Dagpenge og kontanthjælp. 

Se Stratifikation.

Indlæring af de normer, værdier og færdigheder som er nødvendige i samfundet, og som skaber betingelser for, at den enkelte integreres i samfundet. Ikke mindst den tidlige opdragelse er af betydning for socialiseringen. Der skelnes mellem primær socialisering og sekundær socialisering.

En vidt forgrenet ideologisk strømning, der generelt lægger vægt på en forholdsvis ligelig eller i det mindste socialt afbalanceret fordeling af samfundsgoderne. Socialismen har historisk været stærkt forbundet med marxismen og med arbejderbevægelsen, hvor den ofte har rivaliseret med kommunismen. Den marxistiske socialisme forestillede sig oprindeligt socialismen som et samfund, hvor produktionsmidlerne var kollektivt ejet (evt. statsejendom) og markedsøkonomien erstattet af en centralt dirigeret planøkonomi.

Stiftet i 1959 efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti. Partiet repræsenterer en dansk udformning af den bevægelse i 1950’erne og 1960’erne, der blev kaldt det ny venstre. SF’s strategi har overordnet set været at trække Socialdemokraterne mod venstre i en mere socialistisk retning. Partiet var oprindelig et arbejderparti, men vælgergrundlaget er i stadig højere grad hentet hos de uddannede mellemlag – navnlig i offentlig ansættelse.

En ideologisk holdning, der ud fra en almen social retfærdighedsfølelse, og en udvikling af den patriarkalske side af konservatismen, går ind for at samfundets stærke grupper skal sikre de svage. I Danmark kan social-konservative holdninger findes hos Kristendemokraterne og til tider i Det Konservative Folkeparti, der dog i dag er stærkt præget af liberale holdninger.

Den gren af psykologien, der beskæftiger sig med den indbyrdes sammenhæng mellem individ, gruppe og samfund. Især med henblik på en forståelse af gruppens betydning for den enkeltes adfærd, holdninger og forestillinger.

Når aktører i et socialt system gensidigt påvirker hinanden gennem deres adfærd, taler vi om at der foregår social interaktion, også kaldet socialt samspil.

Et socialt system er karakteriseret ved et sæt af roller, som står i et gensidigt forhold til hinanden. Som eksempel kan nævnes en fodboldkamp bestående af de to hold, dommer, linjevogtere osv. Nogle sociale systemer kalder vi for grupper, hvilket forudsætter, at der er en form for samhørighedsopfattelse mellem de enkelte medlemmer i gruppen. Som eksempel kan nævnes det enkelte fodboldhold. Se også Primærgruppe og Sekundær gruppe.

Videnskaben om samfundet som helhed, om samfundets enkelte dele og om individet som medlem af samfundet.

Vælgere der ved partivalget tager udgangspunkt i hensyn til samfundets bedste frem for deres egeninteresse.

En lønpolitik, der satser på at forbedre de lavestlønnedes forhold ved at sikre en tilstrækkelig høj mindsteløn. Lønpolitikken kaldes solidarisk, når de højere lønnede accepterer, at de kollektive overenskomster bruges til at sikre en anden lønfordeling end individuelle aftaler ville have medført. Kritikere af den solidariske lønpolitik peger på, at det kan medføre dårligere beskæftigelsesmuligheder for de lavestlønnede.

Solidaritet er udtryk for en kollektiv ansvarlighed mellem mennesker, der er knyttet til hinanden. Man skelner mellem solidariske holdninger og solidarisk adfærd. Sociologen Emile Durkheim skelner mellem mekanisk solidaritet karakteriseret af stærke fælles normer og værdier dvs. en stærk kollektiv bevidsthed og en organisk solidaritet, der er en følge af gensidig afhængighed pga. den moderne arbejdsdeling.

Et stort skattetryk vil skabe incitamenter til at holde en væsentlig del af de økonomiske transaktioner skjult for skattevæsenet. Det kan dreje sig om sort arbejde, hvor indkomsten ikke opgives til skattevæsenet. Det kan også dreje sig om salg af varer og serviceydelser, der ikke registreres, hvorved man kan undgå moms og indkomstskat m.m.

Spin er afledt fra boldspil, hvor man får bolden til at rotere på en måde, der giver en bestemt effekt. På samme måde kan man bevidst i sin offentlige kommunikation give informationerne en drejning, der har til hensigt at påvirke modtagerne på en bestemt måde (se Spindoktor).

En professionel politisk rådgiver, der skal hjælpe et parti eller en politiker til at placere sig så gunstigt som muligt i vælgernes øjne. Deres indsats handler i høj grad om at påvirke eller om muligt styre massemediernes behandling af politiske sager og politiske personer. Den skal bringes ind i gunstige cirkler (”spin”).

Særlige regler, der skal hindre at for mange små partier får adgang til den lovgivende forsamling i et land med forholdstalsvalgmåde. Typisk har spærreregler form af en grænse for, hvor mange procent af stemmerne et parti skal have for at blive repræsenteret – i Danmark 2 %, i Sverige 4 % og i Tyskland 5 %

Alle folketingsmedlemmer kan få besvaret skriftlige og mundtlige spørgsmål af regeringens medlemmer, om disses embedsførelse og politiske ressortområde. Det er en del af Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen. Kaldes også §20-spørgsmål efter den paragraf i Folketingets forretningsorden, der hjemler denne ret. De anvendes i stort omfang, men med begrænset politisk effekt.

Bruges især om keynesiansk inspireret økonomisk politik, der sigter på at stabilisere økonomien mod konjunkturudsving.

Den aftale mellem EU-landene, der skal hindre at enkeltlande undergraver den økonomiske stabilitet med uforholdsmæssigt store underskud på statsbudgettet. Aftalen indebærer at medlemslandene skal sigte mod balance på statsbudgettet. Særligt for euro-landene gælder, at dersom de får budgetunderskud på mere end 3 % af BNP, kan de pålægges en bod til EU, som dog tilbagebetales, hvis landet inden for to år retter underskuddet op. Dersom underskuddet skyldes ekstraordinære eller midlertidige forhold, skal der ikke betales bod.

En økonomisk situation, der både er præget af inflation og stagnation i den økonomiske vækst.

Se Fuldkommen konkurrence.

Statens fem regionale forvaltningsenheder, som geografisk svarer til regionerne.

Er der underskud på de offentlige finanser (se Offentlig sektor) har den offentlige sektor et finansieringsbehov. Finansieringen kan finde sted på to forskellige måder. En metode er at trykke flere pengesedler, eller sagt mere teknisk, at trække på statens konto i Nationalbanken. Metoden kan kun bruges i begrænset omfang, hvis landet ikke skal kastes ud i en vedvarende høj inflation og manglende tillid til de anvendte betalingsmidler. Derfor bruges den anden metode i meget større omfang, nemlig at lånefinansiere underskuddet. Man låner i den private sektor i indland og udland, blandt andet ved udstedelse af statsobligationer.

Underskud på de statslige finanser, indtægter minus udgifter. Der findes forskellige måder at måle statsunderskud eller overskud på. Se Offentlig sektor.

Status udtrykker den relative rang eller placering individet har i et socialt system som f.eks. en familie, en virksomhed eller en skoleklasse. Status kan være opnået eller tildelt via den formelle rolle, man indtager. Se også Stratifikation.

Se Valgdeltagelse.

I gamle dage stod der i geografibøgerne, at italienerne var tyvagtige og finnerne havde let til kniven. Det er eksempler på stereotyper. En stereotyp er en kortfattet karakteristik af menneskers personlighed eller kendetegn. Man kan sige, at det er en metode til at gøre omgivelserne overskuelige – vi sætter etiketter på folk. Se også Etnocentrisme.

Personer, der bliver karakteriseret som slette personer uden værdi, klarer sig ofte dårligt. Det ses som en følge af den stigmatisering (brændemærkning i overført betydning), de har været udsat for.

Straffeloven er sammen med strafbestemmelser i en række særlove, f.eks. færdselsloven, arbejdsmiljøloven, skattekontrolloven, lov om euforiserende stoffer m.m. den lov, der afgør, hvilke handlinger, der er strafbare og hvilke straffeformer handlingerne medfører.

Se Social kontrol.

Se Finanspolitik.

Retten til at strejke er begrænset, da fredspligten betyder, at der ikke må konfliktes så længe en overenskomst løber. Lønmodtagerne har ret til at strejke, når overenskomsterne udløber, eller når et område eller en virksomhed er uden overenskomst.

Når ledigheden falder til et vist niveau begynder der at mangle bestemte typer af arbejdskraft. Der opstår flaskehalse, lønudviklingen tager til og prisudviklingen følger efter. Ledigheden bliver derfor større end, hvad der er betinget af konjunkturerne fordi der ikke er sammenhæng mellem hvilke typer arbejdskraft, der udbydes og hvilke, der efterspørges.

Overskud eller underskud på statens budget kan f.eks. være en følge af konjunkturerne - se Automatisk budgetreaktion. Det kan også skyldes, at man har enkeltstående ekstraudgifter som følge af f.eks. en naturkatastrofe eller ekstraordinære indtægter f.eks. som følge af salg af statsvirksomheder. Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Se Magtens dimensioner.

En form for økonomisk politik, hvis sigte er at få økonomien til at fungere bedre, dvs. mere fleksibelt, mere smidigt, med større tilpasningsevne til nye udfordringer m.m. De vigtigste strukturpolitikker er arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik og skattepolitik. Arbejdsmarkedspolitikken sigter mod at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov. Man skelner mellem to hovedstrategier: ”Stramningsstrategien”, der ved hjælp af regler om dagpenge, aktivering m.m. skal skabe incitamenter i arbejdsstyrken og ”Opkvalificeringsstrategien”, der ved hjælp af jobtræning, uddannelse mv. giver bedre muligheder for at leve op til de arbejdskraftbehov, virksomhederne har.

Et parti der indgår i en mindretalsregerings parlamentariske basis uden at deltage i regeringen. F.eks. var Dansk Folkeparti et tæt knyttet støtteparti for VK-regeringen fra 2001-2011, mens Enhedslisten var støtteparti for SRSF- og senere SR-regeringen, men mindre tæt knyttet. 

Se Udvalg.

En minoritets kulturelle fællesskab om normer og værdier, der er specielle i forhold til det store flertal. Ofte er de udtryk for en speciel livsstil. Et parallelt begreb ”Neostammer” er udtryk for mere flygtige og foranderlige fællesskaber, f.eks. fællesskaber, der kun fungerer i sammenhæng med fodboldkampe.

Princip om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan. Kaldes også nærhedsprincippet.

Offentlig økonomisk støtte, hvis sigte som regel er at holde priserne på bestemte varer nede.

Substitution bruges om varer, der kan erstatte hinanden. Efterspørgslen efter en given vare f.eks. smør vil være påvirket af, at den kan erstattes af andre varer som plantemargarine, olivenolie m.m. En stigning i prisen på smør vil påvirke efterspørgslen i retning af substitutionsmulighederne.

En familietype, hvor familiens medlemmer har udstrakt frihed til at følge egne interesser og behov. Samværet om noget fælles spiller en meget begrænset rolle. Man mødes i ”svingdøren”.

Bytte af økonomiske forpligtigelser, f.eks. lån i forskellige valutaer eller med forskellig løbetid.

En politisk metode, der forsøger at styre ved initiativer, der skal inspirere og motivere folk til andre måder at tænke og handle på, hvor man ikke kan komme igennem med eller har mulighed for at bruge de traditionelle styringsredskaber – lovgivning og pengebevillinger. Symbolpolitik kan således også dække over politisk afmagt. Kaldes også signalpolitik, fordi det væsentlige formål er at tilkendegive en politisk holdning snarere end faktisk at regulere borgernes adfærd.

Den tyske sociolog Jürgen Habermas betegnelse for de samfundssfærer, der er styret af særlige ”færdselsregler” forskelligt fra livsverdenen. Habermas skelner mellem stat og marked. Gevinst- eller nyttemaksimering er den vigtigste ”færdselsregel” på markedet. Overholdelse og anvendelse af regler er den vigtigste ”færdselsregel” i staten. Se også Livsverden.

Arbejdsløsheden er i en række jobs påvirket af sæsonforhold. Generelt er ledigheden størst om vinteren. For at kunne vurdere arbejdsløshedsudviklingen er det nødvendigt at korrigere for de sædvanlige sæsonudsving. Det gør man ved at beregne størrelsen af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed.