Siden starten af 1990’erne er taxameterstyring blevet stadig mere udbredt i den offentlige sektor. Det gælder først og fremmest i den statslige sektor og på uddannelsesområdet. Taxameterstyring indebærer helt basalt, at der etableres et system, hvor en offentlig myndighed yder tilskud til aktiviteter, der produceres af offentlige eller private institutioner, og betaler producenterne en takst for hver enhed af aktiviteten, de frembringer – f.eks. antal årselever og/eller antal studerende der består eksamener. Aktiviteten skal være kontrollerbar og skal kunne opgøres objektivt.

En form for protektionisme, hvor man omgår forbud mod traditionel handelspolitisk beskyttelse som told og importrestriktioner ved at opstille særlige krav til tekniske standarder, miljøkrav eller andet som begunstiger de indenlandske producenter i forhold til udenlandske producenter.

To opfattelser af international politik har traditionelt stået over for hinanden: På den ene side realismen, der fremhæver, at det karakteristiske for det internationale system er fraværet af en overordnet magt. Der råder derfor anarki. Staterne må først og fremmest søge at sikre sig selv. Magt er det centrale begreb, og et af de vigtigste midler til stabilitet er magtbalancen, hvor stater går sammen mod en stærkere magt. Ifølge realisterne er enhver sig selv nærmest. Over for denne opfattelse står idealismen, og ifølge denne har landene og menneskene grundlæggende fælles interesser, og gennem samarbejde, gensidig forståelse og respekt kan man undgå krige og konflikter. Det er muligt at oprette en international retsorden, der med tiden vil ændre det internationale system. Samtidig har nogle teoretikere, der går under betegnelsen den engelske skole påpeget, at staterne i stadig stigende grad er underlagt visse fællesmenneskelige normer.

Serviceerhverv som transport og anden kommunikation, handel, finansieringsvirksomhed, hotel og restauration, liberale erhverv og den offentlige service.

Tillidsrepræsentanten er de ansattes talsmand og er medlem af Samarbejdsudvalget. Han eller hun giver råd og vejledning til de ansatte og hjælper med at løse problemer i forhold til arbejdsgiveren. Som organisationsrepræsentant er det tillidsmandens pligt at modvirke overenskomststridige handlinger på arbejdspladsen.

Den danske valglov afsætter 40 af Folketingets 179 mandater til fordeling mellem de partier som har passeret valglovens spærreregler. Tillægsmandaterne lægges til de kredsmandater, som partierne i forvejen har vundet, således at den samlede mandatfordeling i hele landet bliver forholdsmæssig korrekt efter den største brøks metode. Se også Forholdstalsvalg.

Tiltalefrafald er en afgørelse, der registreres i den tiltaltes papirer, men ikke medfører en egentlig straf. Tiltalefrafald overfor helt unge (15-17 år) gives normalt på betingelse af, at vedkommende undergives socialforsorg.

Et politisk system, hvor den lovgivende forsamling er opdelt i to kamre såsom Under- og Overhuset i Storbritannien, Senatet og Repræsentanternes Hus i USA og Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland (i modsætning til et étkammersystem).

En afgift på varer der passerer en grænse. I ældre tid var det med det primære formål at fylde penge i kongens kasse (såkaldt finanstold). I moderne tid bruges tolden som et protektionistisk instrument i handelspolitikken med det formål at beskytte de indenlandske producenter mod udenlandsk konkurrence (beskyttelsestold).

Et internationalt handelssamarbejde, der er karakteriseret ved frihandel landene imellem og en fælles toldmur overfor tredjelande. EU er f.eks. en toldunion.

Politisk system med kun to betydende partier. Det klassiske topartisystem findes i Storbritannien, hvor to store partier veksler mellem at være i regering og opposition. Topartisystemer hænger sammen med den britiske valgmåde med flertalsvalg i enkeltmandskredse, mens forholdstalsvalg plejer at frembringe flerpartisystemer.

Totalfaktorproduktiviteten er et mål for, hvor effektivt produktionsfaktorerne anvendes i produktionen. Ikke kun arbejdskraften, men samtlige produktionsfaktorer. Se også Produktivitet.

Se Kommunikation.

Kommunikationsform, hvor modtager såvel som afsender er aktive.

Den tid, energi og andre ressourcer som er nødvendig for at finde handelspartnere, forhandle og indgå aftaler kan ikke bruges til andre ting. Disse omkostninger kaldes for transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger er en hindring for skabelsen af vækst. De hæmmer vores effekt af vores produktion og vores muligheder for at realisere fordele ved gensidige nyttige handler. I mange sektorer især i den finansielle sektor er det især IT-udviklingen, der har fået disse omkostninger ned.

Et samfundssystems overgang fra én type til en anden, f.eks. fra planøkonomi til markedsøkonomi.

Fælles betegnelse for virksomheder, der opererer i flere lande. Det karakteristiske for de største af de transnationale (tidl. multinationale) selskaber er, at deres omsætning er så stor, at den langt overstiger de mindre landes økonomiske produktion (BNP). Dette giver disse selskaber en enestående magt både økonomisk og politisk i forhold til de enkelte stater. Blandt de største er Shell, Exxon, Philip Morris, General Electric, IBM, Coca Cola, Toyota, Mitsubishi og General Motors.

Udtrykket er betegnelsen for en aftale, som indgås mellem staten, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.