Ubevidste, det

Det ubevidste omfatter alle de ønsker, impulser, erfaringer og oplevelser, som personen selv ikke kan vedstå sig, og som udelukkes og fortrænges fra den almindelige bevidsthedssammenhæng. Den første som søgte at give en systematisk forklaring på det ubevidste, var den østrigske læge Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen.

Udbud

Udbuddet af en vare er den mængde varer, virksomheder der producerer eller sælger en given vare, er villige til at producere eller sælge. Udbuddet er en funktion af den pris, man kan forvente at få for varen. Hvis prisen stiger vil den mængde, der udbydes også stige. Det udtrykkes ved hjælp af udbudskurver. Udbud og efterspørgsel er centrale for at forstå markedsøkonomiens funktionsmåde.

Udbudsøkonomer

En betegnelse for en opfattelse af de økonomiske sammenhænge, der lægger hovedvægten på at stimulere udbuddet bl.a. ved at reducere skatter og offentlig regulering for at forøge lysten til at igangsætte produktion og til at gøre en ekstra indsats.

Udlandsgæld

Når et land har negativ status over for udlandet, taler man om udlandsgæld. Har et land underskud på betalingsbalancens løbende poster vil det formindske sin eventuelle nettoformue flere år i træk og ellers akkumulere en udlandsgæld.

Udlejring

I sociologen Anthony Giddens teori er udlejring af sociale relationer et centralt begreb. Det henviser til den proces i det senmoderne samfund, hvor sociale relationer løsrives fra hverdagslivet og overføres til det han kalder abstrakte systemer. Arbejdsliv og produktion er udlejret til pengetransaktioner. En anden vigtig form for udlejring er afhængigheden af såkaldte ekspertsystemer, der har overtaget væsentlige funktioner fra hverdagslivet, hvad enten det drejer sig om kommunikation, børnepasning, sundhed osv.

Udlicitering

Udbydelse af traditionelt offentlige opgaver i licitation. Private såvel som offentlige eller halv-offentlige foretagender kan afgive et tilbud, som udbudsgiveren, stat eller kommune, så vælger imellem.

Udvalg

Betegner en mindre gruppe valgt ud af en større forsamling, som tildeles en særlig arbejdsopgave. I politiske forsamlinger som kommunalbestyrelser og nationale parlamenter som Folketinget foregår en væsentlig del af arbejdet i udvalgene.

Man skelner mellem faste eller stående udvalg, der permanent arbejder med en bestemt arbejdsopgave, og ad hoc-udvalg, der er midlertidige og opløses når deres arbejdsopgave er afsluttet.

Udviklingsbistand

Siden 1960’erne har de fleste industrialiserede lande givet hjælp til udviklingslandene i form af lån, gaver, ekspertbistand, katastrofehjælp m.m. En del af udviklingshjælpen er bilateral, hvilket betyder, at kun to lande er involveret – giverland og modtagerland. Multilateral bistand indebærer til gengæld, at en række giverlande igennem en international organisation yder bistand til et eller flere lande.

I Danmark er den statslige udviklingsbistand, som formidles gennem DANIDA, fordelt med en lille overvægt til den bilaterale bistand. Danmarks samlede bistand udgør ca. 0,85 % af BNI. (Udviklingsbistand fra DAC-landene).

Udviklingsteorier

Udviklingsteorierne undersøger forudsætningerne for, at et land kan få en voksende og levedygtig økonomi. To retninger står over for hinanden: På den ene side de liberale moderniseringsteorier, der mener, at ulandene i større eller mindre grad bør følge den udvikling, som den industrialiserede vestlige verden har været igennem. Til denne gruppe hører W.W. Rostows faseteori fra 1960’erne. Over for denne gruppe teorier er der en række såkaldte afhængighedsteoretikere som André Gunder Frank, Cardoso og Samir Amin, der peger på ulandenes ødelæggende afhængighed af udviklingen i den rige verden og det ulige bytte, der præger dette forhold. I diskussionen indgår også den økonomiske uligheds betydning, og i hvilken udstrækning rigdommen vil spredes i et samfund (nedsivningsteorien). De senere års forskning har dels peget på de forskellige forudsætninger og udviklingsmuligheder i ulandene, dels understreget de politiske forholds betydning.

Ulighedsmål

Se faktaboks i Kapitel 6.

UNCTAD

Forkortelse for United Nations Conference on Trade and Development. Sammenslutning af i- og ulande. UNCTAD blev oprettet i 1963 som et supplement til GATT (nu WTO, World Trade Organisation), hvor ulandenes indflydelse var begrænset. Konferencen, som træder sammen hvert tredje år, formulerer principper for den internationale handel. Konferencens beslutninger har ikke retsgyldighed, men formuleres som anbefalinger til medlemslandene.

UNFCC

FN’s Klimakonvention UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), udgør rammen omkring de internationale klimaforhandlinger i FN, de såkaldte Conference on Parties, COP (se dette). Klimakonventionen blev vedtaget i juni 1992 i forbindelse med en miljøkonference i Rio, Brasilien, hvor 154 lande, inklusiv Danmark, underskrev konventionen. Konventionen er siden ratificeret af 192 lande, herunder USA.

Målet med Klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige menneskeskabte klimaforandringer. Stabiliseringen skal ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Det vil sige, at fødevaresikkerheden ikke må skades, og at muligheden for at skabe en bæredygtig udvikling - socialt og økonomisk – ikke må bringes i fare. 

Konventionen er en såkaldt rammekonvention. Det vil sige, at krav og tiltag besluttes på de årlige klimakonferencer, dog med en markant træghed i processen mod egentlig effektuering.

Administrationen af Klimakonventionen forestås af FN’s Klimasekretariat, som har sæde i Bonn i Tyskland. 

Ungdomssanktion

En foranstaltning, der blev indført i Straffeloven i 2001. Ungdomssanktion kan tages i anvendelse over for en lovovertræder under 18 år, som har begået grovere personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Foranstaltningen er oprettet som et alternativ til ubetinget fængselsstraf og indebærer, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed og “med et element af fastholdelse”. Foranstaltningen indledes i almindelighed med et ophold af normalt to måneders varighed i en sikret institution, derefter et længerevarende ophold i en almindelig døgninstitution eller egnet opholdssted og afslutningsvis en ambulant fase/udslusningsfase. Den længste samlede tid for ophold i institution/opholdssted er ét år og seks måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret institution. Som led i en ungdomssanktion kan retten give den dømte pålæg svarende til de forskellige typer af vilkår, der kan være led i en betinget dom.

UNICE

Sammenslutning af arbejdsgiver- og industriorganisationer i Europa.

Fra 23. jan. 2007 skiftede UNICE navn til Business -Europe.

Universelle model, Den

Det er en velfærdsmodel, der er karakteriseret ved, at staten spiller en stor rolle i fordelingen af goder. Denne velfærdsmodel kaldes også den skandinaviske model.

Urafstemning

Afstemning blandt alle medlemmer i en forening.

Urbanisering

Ændring i befolkningsstruktur og bosættelsesmønster, der normalt er knyttet til overgangen fra et traditionelt landbrugssamfund til et moderne industrisamfund. Befolkningsbevægelsen fra land til by kan både være forårsaget af push- og pullfaktorer.